Spring til hovedindhold

Forslag

Tre personer anholdt og sigtet for grov vold efter slagsmål

En 23-årig mand, der er blandt de anholdte i sagen, var blevet stukket med en kniv. Han er kommet alvorligt til skade, men er uden for livsfare.

Syd- & Sønderjyllands Politi modtog klokken 04.23 anmeldelse om et slagsmål på Kongevej i Tønder.

 

En 23-årig mand var blevet stukket med en kniv. Han kom alvorligt til skade og blev fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital. Han er uden for livsfare.

 

Den 23-årige samt to øvrige personer, en 36-årig mand og en 19-årig mand, blev anholdt nær gerningsstedet og sigtet for grov vold i forbindelse med slagsmålet.

 

Efterforskningen af sagen skal nu klarlægge, hvad der er gået forud for knivstikkeriet, og hvilken relation, der er mellem de tre mænd.

 

Anklagemyndigheden skal i forbindelse med sagen tage stilling til, om de tre personer skal fremstilles i et grundlovsforhør.

 

Mediernes kontaktperson: Politikommissær Martin Hess Pedersen, Områdecenter Syd i Sønderborg.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

28. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nærbetjente sætter fokus på trygheden i Tønder efter slagsmål

Nærbetjente vil tirsdag mellem klokken 10.00 og 12.00 være til stede i området omkring Kongevej i Tønder. Tre personer er fortsat sigtede for grov vold.

24. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Myndighederne er færdige med dagens indsats efter skybrud i Esbjerg

Vandet er pumpet væk, men enkelte strækninger er fortsat afspærrede.

24. juli 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Skybrud og torden skabte travlhed for politi og brandvæsen i Esbjerg

Myndighederne har ikke modtaget anmeldelser om personskade.