Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

10. november 2021 18:11

27-årig mand fra Tønder anholdt og sigtet i sag om vanvidskørsel

Den anholdte blev stoppet efter en længere eftersættelse i Sønderjylland.

Syd- og Sønderjyllands Politi har onsdag efter en længerevarende eftersættelse anholdt en 27-årig mand fra Tønder og sigtet ham for overtrædelse af en række af færdselslovens bestemmelser, herunder overtrædelser, som er omfattet af begrebet vanvidskørsel.

 

Rutinekontrol

Den 27-årige mand, der kørte i en personbil, blev i første omgang bedt om at standse på omfartsvejen i Sønderborg klokken cirka 13.00 i forbindelse med en rutinekontrol, hvilket han ikke efterkom.

Den 27-årige kørte derefter nordpå til landsbyen Guderup, også på Als - via Augustenborg og Ketting - hvorefter han blev stoppet af en patrulje.

Manden flygtede derefter fra stedet i bilen ad samme rute tilbage mod Sønderborg.

 

Anholdt klokken 13.40

Derefter gik turen ad Sønderborgmotorvejen i vestgående retning, hvorefter manden drejede af ved Søgård i nordgående retning ad Flensborg Landevej og blev bragt til standsning i krydset Flensborgvej/Tinglevvej. Her blev den 27-årige anholdt klokken 13.40.

Undervejs kom køretøjet op på hastigheder på cirka 150 km/t på landevej og cirka 200 km/t på motorvej.

To patruljevogne blev beskadiget i forbindelse med eftersættelsen, men ingen personer kom noget til.

Politiet forsøgte som et led i indsatsen – ved hjælp af patruljevogne på afkørsel 14 på Sønderborgmotorvejen – at få bilisterne til at sænke farten på strækningen. Dette skete for at undgå eventuelle færdselsulykker i forbindelse med eftersættelsen.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

18. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Lastvognschauffør sigtet for uagtsomt manddrab

Efterforskning af færdselsulykke ved Vejen den 12. maj 2026 fortsætter

18. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tilkørsel til stranden på Rømø spærres lørdag eftermiddag

Rømø Motorfestival ventes at give massiv trafik til og fra Rømø lørdag den 22. august. Politi lukker for tilkørsel til stranden lørdag eftermiddag og opfordrer generelt til tålmodighed ​

17. august 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre formodede gerningsmænd til grov vold mod 16-årig er anholdt

Det vurderes i dag, hvorvidt de skal fremstilles i grundlovsforhør.