Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

9. februar 2023 15:49

Syd- og Sønderjyllands Politi og Tønder Kommune advarer mod ulovlig deling af video

Der cirkulerer i øjeblikket videoklip af et overfald, hvor en 13-årig dreng bliver udsat for vold af en jævnaldrende skoleelev på en folkeskole i Tønder Kommune. Politi og kommune understreger, at det er ulovligt at dele videoen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag modtaget anmeldelse om, at en 13-årig dreng i sidste uge var blevet udsat for vold af en jævnaldrende elev på Tønder Distriktsskole - Overbygningsskolen, hvor overfaldet var blevet filmet og delt på sociale medier.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi og Tønder Kommune advarer i denne sammenhæng om, at det er ulovligt at dele denne type billeder og videoklip og opfordrer til, at man sletter materialet, hvis man modtager det.

 

Vi opfordrer også til, at forældrene tager en samtale med deres børn om problemstillingen.

 

Selve voldshændelsen, hvor drengen ikke umiddelbart kom til skade, håndteres separat af myndighederne.

 

Læs gode råd på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

5. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

19-årig mand er anholdt for trusler

Politiet var massivt til stede i Sønderborg, da truslerne kunne tolkes som muligt angreb mod en skole.

5. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi ønsker kontakt med ejer af hvid bil

Rettelse! Bilen forlod stedet i nordgående retning, Ikke i sydgående retning som tidligere oplyst

2. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

17-årig ung mand sigtet for at lægge sten på banelegemet

Sten kan potentielt afspore toget.