Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

2. december 2022 15:01

12-årig dreng afhørt efter voldsepisode

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer forældre til at tjekke deres børns mobiltelefoner

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog torsdag klokken 18.08 en anmeldelse om vold og har i dag afhørt en 12-årig dreng.

Fem drenge var sidst på eftermiddagen i går på indkøb i Esbjerg Storcenter i Gjesing, da de umotiveret blev standset af tre-fire andre jævnaldrende drenge. En af de tilstødende drenge tog fat i kraven på to drenge og slog en 12-årig dreng i ansigtet, mens det blev filmet.

Syd- og Sønderjyllands Politi afhørte i dag en 12-årig dreng. Politiet tager sagen meget alvorligt og efterforsker den fortsat.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i samarbejde med Esbjerg Kommune orienteret forældrene på den afhørte drengs skole, om at politiet har været på skolen. Samtidig opfordrer politiet forældrene til at tale med deres børn om episoden og tjekke deres børns mobiltelefoner.

 

Der er umiddelbart ikke noget der tyder på, at videoen er blevet delt, men finder man som forældre voldsvideoen på telefonen, skal den slettes. Det er ulovligt at dele den form for videoer.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

5. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

19-årig mand er anholdt for trusler

Politiet var massivt til stede i Sønderborg, da truslerne kunne tolkes som muligt angreb mod en skole.

5. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi ønsker kontakt med ejer af hvid bil

Rettelse! Bilen forlod stedet i nordgående retning, Ikke i sydgående retning som tidligere oplyst

2. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

17-årig ung mand sigtet for at lægge sten på banelegemet

Sten kan potentielt afspore toget.