Spring til hovedindhold

Forslag

Godkendte og åbne grænseovergange ved landegrænsen til Tyskland

Fredag den 30. april 2021 klokken 07.00 genåbner de mindre grænseovergange i Sønderjylland.

Fra fredag den 30. april 2021 klokken 07.00 vil de mindre grænseovergange på den grønne grænse mellem Danmark og Tyskland igen blive åbnet.

Borgerne skal være opmærksomme på, at der ikke er ændret på kravene til de rejsende i forhold til rejsedokumenter og Covid-19 restriktionerne. Du kan holde dig opdateret på de aktuelle restriktioner på Coronasmitte.dk.

Med hensyn til de tyske myndigheders aktuelle restriktioner henviser vi til at søge information om dem på for eksempel hjemmesiden for den tyske ambassade i København

I Sønderjylland er der 13 godkendte grænseovergange ved landegrænsen til Tyskland, hvor man blandt andet kan rejse ind i Danmark i motorkøretøj.
Desuden er der fire godkendte grænseovergange, hvor man kan passere grænsen til fods eller med cykel. 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) gennemfører stikprøvekontrol ved alle grænseovergange og indrejsesteder. Ved overgangene i Padborg, Kruså og Frøslev (motorvejen) er der kontrol døgnet rundt. Ved de øvrige overgangssteder er der periodevist flere gange i døgnet stikprøvekontroller. 

I tilfælde af kontrol skal borgerne dels fremvise gyldig rejselegitimation, dels dokumentere, at de overholder eventuelle indrejserestriktioner i forbindelse med den aktuelle covid-19-situation.

Godkendte grænseovergange og indrejsesteder:

Grænseovergange, der kan passeres i motorkøretøj

  • Frøslev (motorvejen)

Grænseovergange, der kan passeres i motorkøretøj, på knallert, på cykel og til fods

  • Padborg

  • Kruså

  • Vilmkær

  • Sofiedal

  • Bøgelhus

  • Pebersmark

  • Beierskro

  • Vindtved

  • Sæd

  • Møllehus

  • Rudbøl

  • Siltoft

 

 

Grænseovergange, der udelukkende kan passeres til fods eller med cykel

  • Skomagerhus

  • Madeskovvej

  • Rønsdam

  • Haraldsdalvej

 

Havne

  • Sønderborg Havn

  • Rømø Færgehavn