Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

19. august 2025 08:55

16-årig fremstilles for knivstikkeri i Skanderborg

En 16-årig dreng blev i går mandag den 18. august anholdt for at have stukket en jævnaldrende dreng med en kniv. Den 16-årige bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Grundlovsforhør

Sydøstjyllands Politi modtog i går kl. 08.50 en anmeldelse om et knivstikkeri på UCS10 Uddannelsescenter Skanderborg, hvor en 16-årig dreng var blevet stukket med en kniv. Kl. 10.08 blev en anden 16-årig dreng anholdt for overfaldet.

Den 16-årige formodede gerningsmand er sigtet for legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør kl. 10.00 ved Retten i Horsens. 

Den 16-årige, der blev udsat for knivstikkeriet, er i stabil tilstand.

Grundlovsforhøret forventes afholdt for lukkede døre, og Sydøstjyllands Politi har derfor ikke yderligere på nuværende tidspunkt.

 

Den mobile politistation

Sydøstjyllands Politi er i dag til stede med den mobile politistation tæt ved USC10 mellem kl. 07.00-10.00, hvor elever, forældre, lærere og andre borgere har mulighed for at komme i kontakt med politiet. Den mobile politistation vil holde ved Circle K på Højvangen i Skanderborg.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

20. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Borgere blev hædret for deres ekstraordinære indsats

Fredag den 17. april 2026 modtog flere borgere en dusør af Sydøstjyllands Politi for at have gjort en forskel i et skelsættende øjeblik.

17. april 2026

Sydøstjyllands Politi

33-årig dømt for skjulte optagelser af kvinder

En 33-årig mand fra Vejle er i dag blevet dømt 60 dages betinget fængsel samt psykiatrisk/sexologisk behandling for at have filmet flere kvinder i smug.

16. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Tre personer fremstilles for forsøg på røveri

Tre personer fremstilles i dag i grundlovsforhør kl. 11.00 ved Retten i Kolding af anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi. De er blandt andet sigtet for forsøg på røveri.