Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

22. juni 2021 09:33

32-årig idømt 14 års fængsel for drab


Retten i Kolding afsagde i dag dom i en sag, hvor en nu 32-årig mand fra Kolding stod tiltalt for at have dræbt sin tidligere kæreste den 10. august 2020 i en lejlighed i Kolding.

Domsforhandling

Den 32-årige mand har erkendt at have dræbt sin tidligere kæreste med adskillige knivstik den 10. august 2020, og i dag afsagde retten så dom i sagen. 
 
Sagen kort
Den dræbte var en 31-årig kvinde fra Kolding, og hun var gravid, da hun blev dræbt.
 
Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse natten til den 10. august 2020 om et dødsfald i en lejlighed i Kolding, og det viste sig hurtigt, at den 31-åige kvinde ikke var død af naturlige årsager. Derfor blev dødsfaldet fra starten efterforsket som et drab med tekniske efterforskere, hundeførere, retsmediciner m.fl., til at foretage undersøgelser på og omkring findestedet. 
 
Den dengang 31-årige mand blev anholdt og varetægtsfængslet umiddelbart efter fundet af den dræbte kvinde, og han har siddet varetægtsfængslet siden.
 
I dag blev han idømt 14 års fængsel og pålagt at betale erstatning til den 31-årige kvindes familie.
 
Den 32-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til dommen.
 
For Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Anna Holm.
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand sigtet for forsøg på at smugle 5,5 kilo hash ud af landet

I forbindelse med kontrol af en kuffert, der var på vej ud af landet, fandt Toldstyrelsen 5,5 kilo hash. En 19-årig mand er nu sigtet.

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand kendt skyldig i uagtsomt manddrab

En 17-årig dreng mistede livet, og en kvinde pådrog sig alvorlige skader, da to biler i november sidste år var involveret i en færdselsulykke på Skamlingvejen ved Kolding.

30. september 2026

Sydøstjyllands Politi

49-årig dømt for chikane og blufærdighedskrænkelse rettet mod fængselsbetjent

En tidligere indsat i Møgelkær Fængsel er onsdag blevet idømt 10 dagbøder à 1.500 kroner.