Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

13. december 2019 13:54

Efterforskning omkring dødsfald i Give

På trods af at en obduktion af en dødfundet 38 årig kvinde i Give i mandags den 9. december ikke kunne fastslå dødsmåden, så fortsætter Sydøstjyllands Politi efterforskningen.

Sydøstjylland Politis logo

Sydøstjyllands Politi har siden fundet af den 38 årige kvinde efterforsket omstændighederne omkring dødsfaldet, med henblik på at afdække, om der ligger en forbrydelse bag. Derfor var Sydøstjyllands Politi allerede på dagen i gang med efterforskning bl.a. på findestedet med teknikere,  efterforskere, hundeførere og retsmediciner. Der er også i dagene efter foretaget en lang række efterforskningsskridt i sagen – herunder har en person været anholdt, men er siden løsladt.

Efterforskningen er siden fortsat med yderligere sporsikring, afhøringer m.v. for at opklare dødsmåden og sikre, at ingen spor går tabt. Nogle spor går hurtigt tabt og ikke kan genskabes, hvis det måtte vise sig, at der er tale om en straffesag.

Det betyder, at flere borgere i og omkring Give og måske andre steder også fremover kan blive kontaktet i anledning af efterforskningen, og Sydøstjyllands Politi finder det derfor hensigtsmæssigt på forhånd at orientere om status i sagen. Det betyder imidlertid ikke, at det er muligt på nuværende tidspunkt at dele flere oplysninger om selve sagen med offentligheden. Hvis eller når der på et senere tidspunkt bliver mulighed for at orientere mere om sagen, så vil det ske i en ny pressemeddelelse.
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

3. november 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet har anholdt flere personer efter eksplosion i Vejle

Sydøstjyllands Politi har tirsdag gennemført en anholdelsesaktion i forbindelse med efterforskningen af en eksplosion på en adresse i Vejle den 22. oktober.

3. november 2026

Sydøstjyllands Politi

49-årig mand varetægtsfængslet for overgreb mod flere børn

En 49-årig mand er blevet varetægtsfængslet for overgreb mod flere børn. Sydøstjyllands Politi efterlyser mulige ofre.

30. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Genkendt på gaden: Mand og kvinde fremstilles for flere indbrud i Vejle

Sydøstjyllands Politi anholdt torsdag en mand og en kvinde og sigtede dem for at stå bag to indbrud samt et indbrudsforsøg. Anholdelsen skete på baggrund af et tip fra en borger.