Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

20. april 2024 18:44

Lufthavnen i Billund åbner snart

Sydøstjyllands Politi har siden omkring kl. 10.30 i dag været massivt til stede i Billund Lufthavn, hvor der blev anmeldt en bombetrussel mod lufthavnen. Politiet har undersøgt lufthavnen og vurderer nu, at den kan åbne igen. Den åbner endeligt, når Billund Lufthavn er klar til det.

Sydøstjylland Politis logo

Lufthavnen blev på baggrund af anmeldelsen evakueret, og siden har Sydøstjyllands Politi efterforsket hændelsen, hvor forsvarets ammunitionsryddere, bombehunde og efterforskere blandt andet har undersøgt anmeldelsen. 

 

Politiet har i den forbindelse fjernet en genstand, som politiet mistænker for at indeholde sprængstof. Det er endnu ikke endeligt klarlagt, om genstanden indeholder sprængstof, men politiet behandler genstanden, som om den indeholder en form for sprængstof. En kemisk prøve vil senere afklare endeligt, om der er tale om et sprængstof og i givet fald hvilken type, det er.

 

Bombehunde er nu færdige med at undersøge Billund Lufthavn, og efterforskere har sikret de spor, der skulle sikres. Sydøstjyllands Politi kan på baggrund af det fortælle, at det nu igen er sikkert at åbne for lufthavnen for rejsende. Lufthavnen åbner endeligt for rejsende, når personalet i Billund Lufthavn melder klar til dette. Orientering om dette foregår via lufthavnens hjemmeside og deres Facebook kanal.

 

’Vi har undersøgt lufthavnen og er nu færdige med vores arbejde, og vi kan nu melde ud til alle de rejsende, som venter på at komme til og fra Billund Lufthavn, at rejsende nu igen kan få adgang til Billund Lufthavn,’ fortæller politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi.       

 

Mand i 30’erne anholdt for bombetruslen

Sydøstjyllands Politi har anholdt en mand i 30’erne. Manden oplyste selv politiet i lufthavnen om, at den genstand, han indleverede indeholdt sprængstof. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen, hvor anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre.

 

Hvad der er mandens motiv, er nu en del af det efterforskningen skal undersøge.

 

Der er intet i den hidtidige efterforskning, der peger på, at den pågældende mand har arbejdet sammen med andre.

 

Det undersøges fortsat om hændelsen ved Nordmarksvej i Billund i nat har sammenhæng med hændelsen i Billund Lufthavn.

 

Sydøstjyllands Politi vil i morgen melde ud på mediet X, hvornår grundlovsforhøret afholdes. 

 

Briefing af pressen

Sydøstjyllands Politi informerer om status på hændelsen kl. 19.00. Her vil repræsentanter for Billund Lufthavn også deltage. Status på hændelsen foregår i terminalen i Billund Lufthavn.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

30. september 2026

Sydøstjyllands Politi

49-årig dømt for chikane og blufærdighedskrænkelse rettet mod fængselsbetjent

En tidligere indsat i Møgelkær Fængsel er onsdag blevet idømt 10 dagbøder à 1.500 kroner.

29. september 2026

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi kommer med opfordring efter flere anmeldelser om indbrud

Efter 14 dage med flere indbrud end vanligt sætter Sydøstjyllands Politi nu ekstra fokus på området.

29. september 2026

Sydøstjyllands Politi

Stor myndighedskontrol på E45: Stjålet værktøj, narkokørsel og alvorlige overtrædelser

165 køretøjer blev kontrolleret, da politiet sammen med en række andre myndigheder gennemførte en større kontrol på E45 ved Haderslev.