Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

16. marts 2026 08:05

Politiet søger vidner i drabssag

Sydøstjyllands Politi har været til stede i Taps og Ødis for at tale med borgere i forbindelse med efterforskningen af en drabssag.

Sydøstjyllands Politi 2024

Politiet har siden mandag den 2. marts efterforsket sagen, hvor en 68-årig mand blev fundet dræbt på sin ejendom ved Taps uden for Christiansfeld.

 

I forbindelse med efterforskningen har politiet søndag aften og indtil mandag morgen været i området og i landsbyerne omkring gerningsstedet for at tale med borgere og undersøge, om nogen kan have set eller hørt noget, der kan bidrage til at opklare sagen.

 

”Vi har siden anmeldelsen den 2. marts modtaget flere nyttige henvendelser fra borgere, og dem takker vi meget for. I går aftes, i nat og her til morgen har vi været i Taps og Ødis for at tale med borgere, der måske kan have viden om noget, de har set eller hørt, som kan være relevant for efterforskningen,” siger Carsten Vester.

 

Ifølge vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi er der tale om en omfattende efterforskning, der inkluderer undersøgelser af både fysiske og digitale spor og en række afhøringer. Han opfordrer fortsat borgere til at kontakte politiet på 1-1-4, hvis de har oplysninger i sagen.

 

”Der er tale om en meget alvorlig sag, hvor en mand er blevet dræbt. Vi er interesserede i at høre fra borgere, der måtte have viden om sagen. Det gælder særligt, hvis man har observeret noget mistænkeligt i nærområdet omkring Nefgårdvej i tidsrummet fra søndag den 1. marts kl. 18.00 frem til anmeldelsen mandag den 2. marts omkring kl. 19.30. Jeg vil også opfordre til, at man tjekker eventuelle videooptagelser fra biler eller bygninger for at se, om der kan være noget af interesse. Man skal endelig ikke tøve med at kontakte os – heller ikke, hvis oplysningerne måske virker ubetydelige. Vi skal nok vurdere, om de kan bidrage til efterforskningen,” siger Carsten Vester.

 

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt sigtet seks personer i sagen. De seks personer blev anholdt lørdag den 7. marts og er sigtet for henholdsvis manddrab og medvirken til manddrab. To personer er aktuelt varetægtsfængslet i sagen.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

Røveri af puffbars i Jelling førte til flere ransagninger og sigtelser i Fredericia

En 16-årig dreng blev tirsdag den 10. marts 2026 frarøvet en pose med puffbars og tildelt flere slag. Det endte med flere sigtelser.

7. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi anholder seks personer i drabssag

Lørdag er seks personer blevet anholdt i sagen, hvor en 68-årig mand blev fundet død.

6. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet fortsætter intensiv efterforskning af drabssag

Sydøstjyllands Politi efterforsker fortsat omstændighederne omkring en 68-årig mands død. Også fredag er politiet til stede på den adresse, hvor manden blev fundet.