Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

4. maj 2026 13:26

Sydøstjyllands Politi: Vær forsigtig med ukrudtsbrændere

Flere gange den seneste uges tid har brugen af ukrudtsbrændere ført til brande i Sydøstjyllands politikreds.

Sydøstjyllands Politi 2024

Kalenderen og vejret fortæller os, at det er forår, og det har fået flere til at gå i gang med at bekæmpe ukrudt med ukrudtsbrændere. Det har også ført til, at politi og brandvæsen de seneste uger har været nødt til at rykke ud til flere hændelser, hvor brugen af en ukrudtsbrænder uforvarende har ført til brande.

 

Det får nu Sydøstjyllands Politi til at advare mod uforsigtig brug af ukrudtsbrændere.

 

”Vi modtager hvert år anmeldelser om brande, der viser sig at være opstået på grund af brugen af ukrudtsbrændere. Det kan virke som en nem og ufarlig måde at fjerne ukrudt, men vi ser desværre gang på gang, at det hurtigt kan gå galt, og at gløder eller flammer spreder sig til en hæk, et skur eller et hus,” siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

 

Udover at man risikerer, at skur eller hus tager skade, kan man også blive sigtet for overtrædelse af beredskabsloven og ende med at få en bøde, hvis man ikke har udvist tilstrækkelig forsigtighed.

 

”Man bør være meget opmærksom, hvis man skal bruge ukrudtsbrændere, og måske endda overveje, om det er nødvendigt, eller om ukrudtet kan fjernes på en anden måde. Man bør særligt overveje det, hvis der har været flere dage uden regn, eller hvis det blæser,” siger Stig Simonsen.

 

Råd til brug af ukrudtsbrænder:
Hold afstand til bygninger, hække og andet, der kan brænde
Vent til en anden dag, hvis det er meget tørt, eller hvis det blæser
Husk, at ukrudtet skal svitses – ikke brændes
Tjek, at du ikke efterlader gløder, der kan blusse op
Hav altid vand i nærheden
Ring 1-1-2, hvis noget går galt

 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

6. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand dømt for hvidvask af 31,7 millioner kroner

En 23-årig mand blev tirsdag dømt for blandt andet hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed.

1. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Færdselsuheld efterforskes som drabsforsøg

Sydøstjyllands Politi modtog fredag kl. 07.38 en anmeldelse om et færdselsuheld i Gadbjerg. Hændelsen efterforskes nu som et muligt drabsforsøg, og en person er anholdt.

24. april 2026

Sydøstjyllands Politi

44-årig mand dømt for et hjemmerøveri i 2022

En 44-årig polsk statsborger er i dag blevet idømt en straksdom for at have begået et hjemmerøveri i 2022.