Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

28. august 2023 14:42

To mænd tiltalt for drab på 43-årig mand i Kolding


Den 11. september starter en retssag mod to mænd på henholdsvis 33 år og 41 år. De står tiltalt for at have dræbt en 43-årig mand i maj 2022 og for usømmelig omgang med lig. Alle tre mænd er fra Kolding-området.

Sydøstjylland Politis logo

Sagen mod de to mænd startede den 26. maj 2022, da et nedgravet lig af en 43-årig mand blev fundet i Vonsild nær Kolding. Samme dag blev de to nu tiltalte mænd og en kvinde på 35 år fremstillet og varetægtsfængslet ved et lukket grundlovsforhør, alle tre sigtet for drab på den 43-årige mand. Den 35-årige kvinde er siden blevet løsladt, og sigtelserne mod hende er frafaldet. Forud for, at den dræbte blev fundet, blev han den 7. maj 2022 også efterlyst af pårørende. 

Sydøstjyllands Politi iværksatte straks efter fundet af den 43-årige mands lig en omfattende efterforskning, der blandt andet involverede tekniske undersøgelser på adressen i Vonsild, hvor den dræbte blev fundet.

Tiltalen
De to mænd er tiltalt for i tidsrummet mellem den 2. maj og 4. maj 2022 i forening og efter forudgående aftale at have dræbt den 43-årige mand og herefter for at have behandlet liget af den 43-årige mand usømmeligt. 

Den 33-årige mand er også tiltalt for den 1. maj 2022 at have begået vold mod den nu dræbte mand. 

De nægter sig begge skyldige.

Berammelse ved retten i Kolding
Sagen er berammet til at blive behandlet over 9 retsdage ved Retten i Kolding: Den 11., 18., 19., 25., 27., 28. september og den 2., 3. og 9. oktober 2023.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi møder specialanklager Lone Lundsager Hesselmark.

 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. august 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand anholdt i Ungarn i sag om 15-årig pige

En mand er blevet anholdt i Ungarn efter anmodning fra Sydøstjyllands Politi.

11. august 2026

Sydøstjyllands Politi

47-årig mand sigtet for vold med døden til følge

En 47-årig mand fra Skanderborg Kommune bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for vold med døden til følge.

10. august 2026

Sydøstjyllands Politi

70-årig mand dømt for Facebook-trussel mod minister

En 70-årig mand fra Vejle er blevet dømt for at true minister.