Sydøstjyllands Politi tilbyder medier daglige briefinger om døgnets begivenheder på mødetelefon, og Kommunikation servicerer øvrige typer af henvendelser.
Sydøstjyllands Politi vil være et åbent og tilgængeligt politi. Det gælder også i samarbejdet med pressen. Politikredsen modtager dagligt mange pressehenvendelser og bestræber sig på at besvare dem hurtigst muligt.
Har du som journalist spørgsmål til Sydøstjyllands Politi, så kontakt venligst politikredsens kommunikationsafdeling på:
Mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Pressetelefon: 40 41 52 49
Kommunikation besvarer henvendelser mandag-onsdag kl. 07.00-15.00, torsdag kl. 07.00-14.00 og fredag kl. 07.00-13.00.
Statistik og tal
Vi modtager mange telefoniske forespørgsler fra journalister om politikredsens statistikker. Det er en spændende, men til tider også stor opgave at besvare alle forespørgslerne. For at gøre arbejdsopgaven lettere, foretrækker vi at modtage sådanne forespørgsler via mail på sojyl-kommunikation@politi.dk.
Husk, at du også selv kan finde data på politi.dk/statistik.
Mediebriefinger på hverdage
Fredag eftermiddag kl. 17.00 samt i weekender og på helligdage kl. 10.00 og kl. 17.00 er det vagtchefen, der servicerer medier med briefing via mødetelefon.
Vagtchefen begynder med at orientere om eventuelle større begivenheder, der må antages at have landsdækkende interesse og fortsætter med mindre, og mere lokale begivenheder.
Vedrørende lokale dagligdags- og rutineprægede hændelser henvises til kommunikationsafdelingen på hverdage.
Vagtcentralen
Medierne kan kontakte Vagtcentralen vedrørende større, akutte hændelser. Som medie kan du ikke forvente at få oplysninger under den akutte fase. Mindre dagligdagshændelser bliver omtalt på næste mediebriefing.
Hvis vagtcentralens pressenummer er optaget, kan der ikke opnås kontakt til Vagtcentralen via fx 114.
Telefonliste til medier
Sydøstjyllands Politi har en telefonliste til brug for medier, som kan udleveres efter forespørgsel. Kontakt Kommunikation, hvis du som medie ønsker at få telefonlisten.
Sydøstjyllands Politi på de sociale medier
Sydøstjyllands Politi udsender løbende nyheder via Politi.dk, X (@SydOjylPoliti) og Facebook (Sydøstjyllands Politi). Abonnér på vores nyheder og følg os på de sociale medier.