21. maj 2019
Her kan du læse et uddrag fra døgnrapport fra tirsdag den 21. maj 2019
GEDSER: To standset med stoffer og knive
Toldstyrelsen foretog tirsdag morgen en kontrol af en bus, der var kommet i land fra færgen i Gedser. Tolds narkohund snusede sig frem til en 21-årig mand fra København, som havde en joint på sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og står nu til en bøde på 2.000 kroner.
En 46-årig udenlandsk mand havde 2,4 gram skunk, tre macheter og en kastekniv med sig. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven, og han kan vente en bøde på 5.000 kroner.
HASLEV: 15-årig pige sigtet for drabsforsøg
En 15-årige pige fra Haslev fremstilles onsdag i retten i Næstved. Hun blev anholdt tirsdag klokken 17.27 og er sigtet for forsøg på manddrab.
Politiet blev tirsdag klokken 16.37 kaldt til Torvet i Haslev, hvor en 20-årig mand fra Fuglebjerg var blevet stukket ned med en kniv. Den 15-årige stak efterfølgende af fra stedet på en knallert sammen med en anden 15-årig fyr fra Haslev. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til de to 15-årige, der blev anholdt på Enighedsvej. De blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, og den 15-årige fyr blev løsladt igen klokken 2.11. Den 15-årige pige er også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer, for politiet fandt 0,63 gram hash, som hun havde på sig ved anholdelsen.
GEDSER: 35-årig sigtet for hæleri
Ved en udrejsekontrol ved færgen i Gedser fandt politiet tirsdag aften en papkasse med forskelligt elværktøj i en udenlandsk bil. Værktøjet var imidlertid mærket med en dansk påskrift, og derfor blev føreren af køretøjet – en 35-årig udenlandsk mand – anholdt klokken 20.45 og sigtet for hæleri. Han blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn og fik efterfølgende en bøde på 4.000 kroner. Den 35-årige er fortsat anholdt, da Udlændingestyrelsen skal afgøre, om han skal have et indrejseforbud.
NYKØBING: Ridsede biler og slog sidespejle af
Tirsdag klokken 22.05 fik politiet en anmeldelse om, at en mand slog løs på nogle biler, der holdt parkeret på Vestensborg Alle i Nykøbing. Det var gået ud over tre biler, og de to havde fået slået sidespejlene af, mens den tredje var ridset og bulet. Kort efter fandt politiet frem til en 52-årig mand fra lokalområdet, som var et værtshus i byen. Den 52-årige blev anholdt og sigtet for hærværk, og han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 23.53. Det holdt dog kun til klokken 3.16, hvor den 52-årige var på banegården i Nykøbing, hvor han råbte op og skabte utryghed. Han blev på ny anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han fortsat er anholdt.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
| Korsør | Bragesvej | Hus | Tirsdag klokken 23.55 – onsdag klokken 6.00 | Sølvtøj |
| Næstved | Sterkelsvej | Hus | Onsdag klokken 0.01 | Tre Kay Bojesen figurer |
| Præstø | Rødegårdsvej | Hus | Mandag klokken 17.00 – tirsdag klokken 17.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
| Ruds-Vedby | Hybenvej | Hus | Søndag klokken 8.00 – tirsdag klokken 23.22 | En PH-lampe |
| Søllested | Højrebyvej | Hus | Tirsdag klokken 10.00 | Ikke gjort op, om der er stjålet noget |
| Vordingborg | Ottingvej | Hus | Mandag klokken 14.15 – tirsdag klokken 1.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Dannemare | Bygaden | Tirsdag klokken 7.25-14.15 | ATK | 282 | 5 | 50 km/t | 70 km/t | Et klip |
| Korsør | Vestmotorvejen | Tirsdag klokken 5.30-10.52 | ATK | 6043 | 261 | 110 km/t | 166 km/t | Syv klip og en betinget frakendelse |
| Sakskøbing | Nykøbingvej | Tirsdag klokken 10.50-14.15 | ATK | 713 | 6 | 60 km/t | 76 km/t | - |
| Sakskøbing | Nykøbingvej | Tirsdag klokken 7.35-10.45 | ATK – bestilt færdselskontrol | 227 | 1 | 50 km/t | 59 km/t | - |
| Sorø | Kalundborgvej | Tirsdag klokken 13.30-19.15 | ATK | 1358 | 43 | 60 km/t | 95 km/t | Seks klip |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Nørre Alslev | Storstrømsvej | Tirsdag klokken 20.47 | 18-årig mand fra Stubbekøbing | Narkokørsel |
| Præstø | Mønvej, Ammendrup | Tirsdag klokken 22.13 | 41-årig mand fra Præstø | Spirituskørsel |
| Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Tirsdag klokken 7.30 | 19-årig udenlandsk mand | Narkokørsel |
| Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Tirsdag klokken 11.20 | 55-årig udenlandsk mand | Narkokørsel |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Tirsdag klokken 13.54 | 51-årig kvinde fra Næstved | Spirituskørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718