Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

3. november 2026 09:34

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi uddrag af døgnrapporten mandag 2. november

Her kan du læse uddrag af mandagens døgnrapport

 

NÆSTVED: Sigtet for at stjæle drikkevarer – var efterlyst til fogedretten

Politiet fik mandag formiddag en anmeldelse fra et supermarked i den sydlige del af Næstved, hvor medarbejderne havde tilbageholdt en mand, der var gået gennem kassen med en pose varer, han ikke havde betalt for. Det var nogle dåser drikkevarer og nogle kaffekapsler til en samlet værdi af 69 kroner, som den pågældende – en 31-årig mand fra lokalområdet – havde nuppet. Han blev sigtet for butikstyveri, og da det viste sig, han var eftersøgt i forbindelse med en fogedsag, blev han anholdt klokken 12.29 og kørt direkte til retten, hvor han blev løsladt.

 

RØDBYHAVN: Snusede sig frem til en lille pose hash

Mandag eftermiddag kom en fjernbus i land fra færgen i Rødbyhavn, og de rejsende blev kontrolleret af politi og Toldstyrelsen. En narkohund fra Toldstyrelsen viste stor interesse for en taske i bagagerummet, som tilhørte en 27-årig mand fra København. Det viste sig, der var en lille pose hash med 0,33 gram hash i tasken. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 27-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: 13-årig på elløbehjul uden lys

Klokken 20.55 kom en dreng susende på en mørkelagt elløbehjul i Jens Baggesens Gade i Korsør. Her blev han standset af politiet. Det var en kun 13-årig dreng, og betjentene fandt ud af, at løbehjulet tilsyneladende kunne køre noget hurtigere end tilladte. Løbehjulets ejermand var en også 13-årig dreng fra byen, og begge drengenes mødre blev ringet op. Betjentene tog en opbyggelig snak med de to drenge og deres mødre om reglerne for og konsekvenserne af at køre på et ulovligt elløbehjul.

På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan du læse mere om regler og gode råd om ellløbehjul.

 

SLAGELSE: Anholdt efter trusler

Politiet blev mandag aften kaldt til Slagelse, efter en mand havde anmeldt, at han var blevet truet med at blive stukket ned og en anden mand havde viftet med en kniv. Det var tilsyneladende en uenighed om støj i en opgang, der førte til meningsudvekslingen. Politiet anholdt klokken 23.56 en 38-årig mand. Han blev sigtet for trusler og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 1.23.

 

NYKØBING: Gav forkerte oplysninger til politiet

Omkring midnat var en politipatrulje på Gartnervænget i Nykøbing, og her traf betjentene en mand på en tankstation. Da betjentene spurgte om mandens navn og fødselsdag, opgav han forkerte oplysninger, og det blev herefter fastlagt, at der var tale om en 32-årig mand fra Sydfalster. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og da han blev visiteret, blev der fundet 1 gram hash på ham. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da den 32-årige var efterlyst til fogedretten, blev han anholdt klokken 0.22 og taget med til politistationen i Næstved, og herfra går turen tirsdag morgen til retten.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Skovåsen Torsdag klokken 11.00 Smykker
Korsør Slottensgade Lørdag klokken 15.30 – søndag klokken 10.00 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Nakskov Lupinvej Søndag klokken 2.37 Sensorer til vejrmåler og to ringeklokker

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
- Syd- og Vestmotorvejen Mandag klokken 16.30-17.45 Ingen sigtelser
Dianalund Holbækvej Mandag klokken 19.40-20.15 Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at køre for hurtigt
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 20.55-21.25 Bestilt færdselskontrol: En blev målt til at køre for hurtigt

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Guldborg Majbøllevej Mandag klokken 19.15 47-årig mand Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort?

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

2. november 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapportene fra weekenden 30. oktober - 1. november

30. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

29. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi