Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

28. marts 2019 09:13

27. marts 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten for onsdag den 27. marts 2019

NÆSTVED: Fandt hash og strømpistol hos 19-årig

Efter et tip gennemførte politiet onsdag morgen en ransagning hos en 19-årig mand fra Næstved. I hans lejlighed blev der fundet 1,6 gram hash, og i hans bil lå der en strømpistol. Derfor blev den 19-årige anholdt klokken 7.20 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Han blev løsladt igen klokken 12.55 efter afhøring.

 

HASLEV: Smed affald i naturen – sigtet efter miljøloven

Politiet fik tirsdag klokken 16.45 en anmeldelse om, at der netop var blevet tippet et læs byggeaffald af på en markvej ved Gisselfeldvej ved Haslev. Det bestod blandt andet af gips, isolering, brædder og varmebeholdere. Vidner havde imidlertid oplysninger om varebilen, og på den måde fandt politiet onsdag frem til en 24-årig mand fra Herfølge, der blev sigtet for overtrædelse af miljøloven.

 

MØN: Sigtet for spirituskørsel efter færdselsuheld

Onsdag klokken 21.04 mistede en bilist herredømmet over sin bil på Klintevej i Borre. Bilen kørte ind i en hestefold og trillede ind i en have. Føreren var en 51-årig mand fra Stege, og da politiet ankom til stedet, viste en alkometertest, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Den 51-årige blev sigtet for spirituskørsel og kørt til et tjek på sygehuset i Nykøbing for de knubs, han havde pådraget sig ved uheldet.

 

NÆSTVED: Havde hash med i bilen

På baggrund af flere anmeldelser om utryghedsskabende handel med ulovlige stoffer var en politipatrulje, onsdag på p-pladsen ved Ostenfeldtsvej i Næstved. Betjentene kiggede klokken 18.30 nærmere på en bil, der holdt på en handicapplads. Der sad en 28-årig mand i bilen, og han kunne ikke helt forklare, hvorfor han holdt på en handicapplads. Politiet undersøgte bilen, og her fandt betjentene fem klumper hash på i alt 10 gram, og den 28-årige, der er uden fast bopæl, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NYKØBING: Fængsel i et år og seks måneder for salg af stoffer

I forlængelse af en anden sag fik politiet oplysninger om, at en 25-årig mand fra Lolland havde videresolgt både amfetamin, ecstasy og mdma, og tirsdag anholdt politiet den 25-årige på hans arbejdsplads i Næstved. Han blev onsdag fremstillet i retten i Nykøbing, og her erkendte han at havde købt omkring 400 gram amfetamin, 50 ecstasypiller og 50 gram mdma og solgt det videre. Han blev idømt en ubetinget fængselsstraf på et år og seks måneder og blev varetægtsfængslet efter dommen.

 

 

 

 

INDBRUD

 

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nykøbing Nr. Boulevard Hus Onsdag klokken 9.38-9.52 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Nakskov Løjtoftevej Hus Onsdag klokken 6.30-14.00 Guldsmykker og en iPad
Nykøbing Nr. Boulevard Hus Onsdag klokken 8.40-14.40 Bærbar pc af mærket HP, Samsung tablet og smykker
Nykøbing Teglværksgade Lejlighed Onsdag klokken 17.00 – torsdag klokken 6.30 Håndværktøj
Vemmelev Hemmeshøjvej Landejendom Mandag klokken 12.30 – tirsdag klokken 12.30 To svejseværker og et topnøglesæt

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

 

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Eskilstrup Nykøbingvej ved Ønslev Onsdag klokken 8.02-8.27 Ingen sager
Nykøbing Skovalleen Onsdag klokken 9.20-9.50 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Nykøbing Nykøbingvej, Nr. Ørslev Onsdag klokken 9.30-10.00 Ingen sager
Slagelse - Onsdag klokken 9.27-12.40 En blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert, en for narkokørsel og kørsel frakendelsestiden og to blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

 

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Onsdag klokken 11.30-16.45 ATK 844 11 60 km/t 96 km/t To klip
Haslev Karisevej, Druestrup Onsdag klokken 11.00-14.00 ATK – bestilt færdselskontrol 227 21 70 km/t 107 km/t Fire klip
Korsør Vestmotorvejen Onsdag klokken 10.32-14.15 ATK 3895 152 110 km/t 159 km/t Tre klip
Nakskov Rødbyvej Onsdag klokken 5.20-12.20 ATK 1372 56 50 km/t 95 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Rønnede Faxevej, Lystrup Onsdag klokken 8.00-10.50 ATK 529 12 70 km/t 109 km/t To klip
Slagelse Stillingevej ved Skibbækparken Onsdag klokken 14.57-16.30 ATK – bestilt færdselskontrol 292 52 50 km/t 78 km/t 14 klip

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

 

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Vesterskovvej Onsdag klokken 16.51 42-årig mand fra Nykøbing Spirituskørsel
Sorø Ringstedvej Onsdag klokken 12.40 19-årig mand fra Grevinge Narkokørsel

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

24. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 23. april

Stoffer, hærværk og et indbrudsforsøg. Se uddraget af torsdagens døgnrapport

23. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 22. april

Butikstyve, stjålne pc'er og stofer. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

22. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 21. april

Hurtige knallerter, stoffer og bedragerier. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport