28. januar 2019
Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten mandag den 28. januar 2019.
SAKSKØBING: Salg af euforiserende stoffer
Politiet standsede mandag klokken 17.10 en 22-årig mand fra Sakskøbing, der kørte på Vestre Landevej. Han virkede påvirket af euforiserende stoffer og blev derfor sigtet for narkotikakørsel. Da han blev visiteret af politiet, viste det sig, at han havde en ulovlig foldekniv på sig. Desuden fandt politiet 3,35 gram amfetamin, 63,4 gram hash, et knojern, en joint, en salgsvægt og 65 tomme salgsposer. Den 22-årige blev derfor også sigtet for at overtræde våbenloven og for salg af euforiserende stoffer.
SLAGELSE: Brand i to biler
Politiet fik mandag klokken 20.51 en anmeldelse om, at ukendte gerningsmænd havde kastet noget brandbart mod bagruderne på to biler, der holdt parkeret på Marievangsvej. Politi og brandvæsen rykkede ud og ilden var hurtigt slukket. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt.
SLAGELSE: Unge havde cannabis
En gruppe unge havde mandag klokken 21.20 slået sig ned i en kælder på Jacob Dampes Vej. Da politiet ankom, bemærkede de en stærk lugt af cannabis og de unge forsøgte at flygte fra stedet. En 22-årig mand blev standset og sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
NYKØBING F: Taget med hash
En 34-årig mand fra lokalområdet blev tirsdag klokken 02.45 taget med 2.83 gram hash. Han er nu sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
HASLEV OG VORDINGBORG: Kørsel uden førerret
En 21-årig mand fra Haslev blev mandag klokken 11.10 standset uden kørekort. Han er nu sigtet for kørsel uden førerret.
Senere – klokken 23.53 – blev en 34-årig mand fra Store-Heddinge ligeledes sigtet for at køre uden førerret, da han blev standset af en patrulje i Ørslev ved Vordingborg.
VORDINGBORG: Kørsel i narkotikapåvirket tilstand
En 31-årig mand fra Vordingborg blev standset mandag klokken 20.00, hvor en narkometertest gav et positivt udslag for hash. Han blev derfor anholdt og løsladt igen klokken 20.22.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
| Dalmose | Præstemarksvej | Hus | Mandag kl. 05.00-15.10 | Værdiskab med pas, kontanter og nøgler |
| Nykøbing Falster | Norgesvej | Hus | Fredag kl. 17.00-Lørdag kl. 14.00 | 5 flasker rabarbervin |
| Rødby | Sognefogedvænget | Lejlighed | Torsdag kl. 10.43-Mandag kl. 12.28 | Bærbar computer |
| Slagelse | Etterbjergvej | Hus | Mandag kl. 06.11 | Endnu ikke opgjort |
| Slagelse | Torvegade | Hus | Mandag den 24/12 kl. 21.00-Lørdag den 26/01 kl. 16.00 | Armbåndsur |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I den seneste weekend har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Vordingborg | Københavnsvej | Mandag kl. 02.10 | 30-årig mand fra Horbelev | Narkotikakørsel |
| Maribo | Vestre Landevej | Mandag kl. 17.10 | 22-årig mand fra Sakskøbing | Narkotikakørsel og våbenloven |
| Vordingborg | Kildemarksvej | Mandag kl. 20 | 31-årig mand fra Vordingborg | Narkotikakørsel |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | |
| Slagelse | Vestmotorvejen | Mandag kl. 10.30-10.47 | Spirituskontrol – 14 køretøjer standset – ingen sager |
| Nykøbing F. | Skolegade | Mandag kl. 07.00-08.15 | Færdselstilsyn ved skole – 20 cyklister standset – ingen sager |
| Rødby | Maribo Landevej | Mandag kl. 11.30-11.57 | Spirituskontrol – ingen sager |
| Vordingborg | Københavnsvej | Mandag kl. 23.00-23.59 | Færdselskontrol – 5 køretøjer standset – 2 sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718