Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

5. august 2019 10:40

2.-4. august 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra fredag den 2. august - 4. august 2019

POLITIET TIL VANDS

To gange i løbet af weekenden har politiet gennemført en kontrol af lystsejlere. Lørdag var politiet på Fejø, hvor politibetjentene var i havnen. To blev sigtet: En for ikke at have redningsvest ombord og en for ikke at have erhvervet speedbådscertifikat. Søndag blev der gennemført en kontrol fra Nysted Havn og op gennem Guldborgsund. Her blev 12 planende både kontrolleret, og det resulterede i to sigtelser for manglede redningsveste.

 

HASLEV: To foldeknive i bilen

En patrulje bemærkede fredag klokken 02.10 en bil, der holdt halvt oppe i græsrabatten på Kastanievej. Ved bilen sad en 48-årig mand fra Herfølge, der viste sig at være i besiddelse af to ulovlige knive. Han blev derfor sigtet for at overtræde knivloven.

 

SAKSKØBING: Anholdt efter indbrud

Politiet fik fredag klokken 08.35 en anmeldelse om et indbrud i en villa på Engestoftevej i Sakskøbing. Et vidne havde set en bil køre fra stedet, og få timer senere blev samme bil bemærket i Kettinge. Her blev en 42-årig mand fra Djursland anholdt klokken 11.51 og sigtet for indbruddet, og da det viste sig, at han samtidig var eftersøgt til afsoning, blev han kørt direkte til Storstrøm Fængsel.

 

SLAGELSE: Alkohol, cannabis og ulovlig knallert

Politiet standsede fredag klokken 19.30 en 27-årig mand fra Slagelse, da han kom kørende på en knallert ved Nrd. Ringgade. Det viste sig, at knallerten kunne køre 56,7 kilometer i timen, og han blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Herudover virkede den 27-årige påvirket, og det viste sig, at han havde en promille, der lå over det tilladte. En narkometertest gav desuden udslag for cannabis, og da han også var i besiddelse af 13,9 gram hash, blev han ligeledes sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Han blev anholdt klokken 19.48 og taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 20.20.

 

NYKØBING FALSTER: Straksdom for røveri

En 24-årig mand fra København blev lørdag klokken 2.47 truet til at hæve i alt 2.000 kroner fra en bankautomat i Nykøbing Falster. Det var en 20-årig mand fra Nykøbing Falster, der både gav den 24-årige flere slag i hovedet og truede med at slå ham ihjel. Den 20-årige blev anholdt klokken 4.53 og fremstillet i grundlovsforhør lørdag. Her fik han en straksdom på 8 måneders fængsel for røveri.

 

NÆSTVED: Stjal tøj for mere end 2.800 kroner

En 36-årig udenlandsk mand blev lørdag eftermiddag tilbageholdt af medarbejderne i Næstved Storcenter, som havde mistanke om, at han havde stjålet tøj. Politiet blev tilkaldt, og et tjek af mandens rygsæk afslørede jeans, sweatpants og en T-shirt, som stammede fra tre forskellige forretninger, men der var ikke betalt for varerne. Derfor blev den 36-årige anholdt og sigtet for butikstyveri, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt med tolk. Efter afhøringen fik den anholdte en bøde på 2.500 kroner. Han er fortsat anholdt, da sagen er forelagt Udlændingestyrelsen, som skal afgøre, om han skal have et indrejseforbud.

 

PRÆSTØ: Flere evakueret efter brand

Lørdag klokken 19.57 fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en ejendom i Adelgade i Præstø. Der opstod kraftig røgudvikling, og flere personer blev evakueret fra stedet. En 30-årig mand blev kørt til kontrol for røgforgiftning på sygehuset. Efter at have arbejdet på stedet i nogle timer, var der omkring klokken 1.30 tjek på ulykkesstedet, og brandvæsnet kunne forlade ejendommen. Politiet skal nu undersøge brandstedet og fastlægge brandårsagen.

 

VORDINGBORG: 18-årig standset med hash

Søndag klokken 21.25 tjekkede politiet en 18-årig mand fra Vordingborg på Skovvej i Vordingborg. Det viste sig, at han havde en klump hash på 1,2 gram på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Sandvedvej Hus Lørdag klokken 18.00 – søndag klokken 13.30 Smykker og kontanter i euro
Haslev Bækgårdsvej, Dalby Hus I ugen op til søndag klokken 16.15 Parfume og smykker
Haslev Rødhøjvej, Dalby Hus Fredag klokken 15.00 – lørdag klokken 10.30 Guldsmykker og svenske kroner
Korsør Kjærsvej Hus Lørdag klokken 22.30 – søndag klokken 9.00 Kontanter, smykker og et musikanlæg af mærket Sonos
Maribo Agerhønevej Hus Mandag klokken 3.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Nakskov Enighedsvej Hus Fredag klokken 18.00 – lørdag klokken 14.00 To PH-lamper
Nakskov Maribovej Hus Onsdag midnat – torsdag midnat Playstation 4 med controllere
Nykøbing Vadebrovej, Nagelsti Hus I ugen op til lørdag klokken 12.00 En boremaskine, to båndslibere, 42" tv et mindre tv, dvd'er, Playstation 3 og Playstation 4, router, sengetøj, håndklæder og en figur af Kay Bjoesen
Nørreballe Vestre Landevej Hus Tirsdag klokken 17.30 – fredag klokken 11.30 To armbånd og parfume
Præstø Hovmarken Hus Lørdag klokken 16.00 – søndag klokken 12.00 Tv af mærket Panasonic
Rødby Birkevej Hus Onsdag klokken 18.30 – søndag klokken 15.00 Kontanter
Rødby Elmevang Hus Onsdag midnat – søndag klokken 13.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Rønnede Musvitvej, Kongsted Hus Torsdag klokken 15.00 – fredag klokken 11.00 Sølvtøj og smykker
Rønnede Møllevej, Kongsted Hus Mandag klokken 9.40- fredag klokken 11.00 Sølvtøj og smykker
Rønnede Rypevej, Kongsted Hus Torsdag klokken 22.00 – fredag klokken 8…00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Rønnede Ørnevej, Kongsted Hus Fredag klokken 10.00 – lørdag klokken 15.00 To sølvhalskæder, to margueritøreringe og kontanter
Sakskøbing Engestoftevej, Slemminge Hus Fredag klokken 8.35 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Egebjergvej, Sørbymagle Hus Torsdag klokken 19.00 – fredag klokken 8.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Sorø Frederiksvej Hus På et tidspunkt op til fredag klokken 13.43 Smykker
Sorø Gyvelvej Hus Søndag klokken 20.50 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Sorø Tusindfrydvej Hus Fredag klokken 13.00 – søndag klokken 13.00 Våbenskab med fire skydevåben, sølvtøj, smykkeskrin med guld- og sølvsmykker og personlige papirer
Toksværd Solbakkevej Hus I ugen op til lørdag klokken 12.00 Sølvsmykker
Tureby Oksholmvej Landejendom Fredag klokken 19.30 – søndag klokken 8.00 Møbler, Fem PH-lamper, to armbåndsure, spiritus og kontanter

                                                         

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Korsør Motalavej Fredag klokken 17.30-18.30 To blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen
Slagelse - Fredag klokken 16.00-23.00 En cyklist blev sigtet for at køre på fortovet, en cyklist blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en bilist blev sigtet for at køre uden den forreste nummerplade, en for at køre for tæt på den forankørende, en for at overhale ud over en spærrelinje og en for at køre for hurtigt på landevej
Slagelse Kierulffsvej Fredag klokken 19.30-21.30 En knallertkører blev sigtet for narko- og spirituskørsel, for at køre uden styrthjelm, for manglende forsikring og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da den pågældende havde 13,9 gram hash på sig

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fuglebjerg Lundevej Fredag klokken 5.45-8.45 ATK – bestilt færdselskontrol 66 23 50 km/t 76 km/t To klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag klokken1 4.45-19.25 ATK 5468 562 90 km/t 143 km/t 45 klip
Marielyst Marielyst Strandvej Lørdag klokken 13.25-2010 ATK 1533 27 60 km/t 80 km/t -
Nakskov Rødbyvej Søndag kokken 7æ.30-14.30 ATK 813 44 50 km/t 87 km/t Syv klip og en betinget frakendelse
Nykøbing Gaabensevej Søndag klokken 13.15-20.20 ATK – bestilt færdselskontrol 1167 12 50 km/t 73 km/t Et klip
Næstved Kyse Bygade, Kyse Fredag klokken 9.00-12.00 ATK – bestilt færdselskontrol 525 39 50 km/t 67 km/t -

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Køgevej Lørdag klokken 9.38 29-årig mand fra Præstø Spirituskørsel
Haslev Moltkesvej Søndag klokken 16.05 28-årig mand fra Haslev Spirituskørsel
Haslev Troelstrupvej Fredag klokken 12.32 38-årig mand fra Haslev Narkokørsel
Karise Møllevej Lørdag klokken 1.15 21-årig mand fra Albertslund Narkokørsel
Næstved Ring Øst Søndag klokken 5.23 28-årig mand fra Mern Spirituskørsel
Næstved Rådmandshaven Lørdag klokken 3.50 23-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel
Skælskør Slagelsevej Søndag klokken 0.45 20-årig kvinde fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Gimlingevej Lørdag klokken 22.32 48-årig kvinde fra Høng Spirituskørsel
Slagelse Hvedevej Lørdag klokken 3.50 30-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Kalundborgvej Fredag klokken 19.30 27-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel på knallert
Vordingborg Kildemarksvej Søndag klokken 1.10 19-årig mand fra Stensved Spirituskørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

3. juli 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 2. juli

Færdselsuheld, trusler og to pedelec'er. Se uddraget af onsdagens døgnrapport

2. juli 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapport fra tirsdag 1. juli

Peberspray, lattergas og hammere. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

1. juli 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 30. juni

Vold, trusler og butikstyverier. Se uddraget fra mandagens døgnrapport