Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

11. september 2026 10:45

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 10. september

Beslaglagte køretøjer og hash. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

NÆSTVED: Morgenbesøg ved Susåskolen

Lokalpolitiet var torsdag morgen forbi Susåskolen Holsted på Holsted Alle i Næstved for at holde øje med morgentrafikken ved skolen. Langt de fleste børn kørte pænt og med cykelhjelm, og skolepatruljerne var på pletten. Klokken 7.52 kom en 20-årig mand kørende på et elløbehjul, men han standsede ikke for skolepatruljen, som stod på vejen. Det var også lidt svært for føreren at standse, for løbehjulet havde ingen bremser, og der var heller ingen fastmonteret affjedring på baghjulet. Derfor blev elløbehjulet taget med til politistationen, hvor det nu skal gennem en teknisk undersøgelse.

 

NÆSTVED: Fik køretøjet beslaglagt

Torsdag klokken 8.30 så et par betjente en mand på en elcykel, der kørte på Indre Vordingborgvej, og han blev genkendt fra en tidligere sag, hvor han var blevet standset på samme cykel. Det viste sig, at cyklen kunne køre væsentlig hurtigere end tilladt, så den rent teknisk skal betegnes som en knallert. Da der ikke var tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring, og da cyklen ikke var indregistreret, blev føreren – en 22-årig mand – sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Fordi han tidligere var standset og sigtet for at køre på den samme elcykel, som altså fremstod som en knallert, blev køretøjet beslaglagt.

 

SLAGELSE: 31-årig havde hash i bilen

Politiet fik torsdag eftermiddag en anmeldelse om noget uro ved Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor to personer havde haft en uoverensstemmelse. En politipatrulje fandt frem til en 31-årig mand fra Gørlev, der sad i en parkeret bil. Der lugtede kraftigt af hash fra bilen, så den blev undersøgt, og betjentene fandt tre gram hash i midterkonsollen i bilen. Den 31-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Sigtet for at have hash

Torsdag aften var lokalpolitiet forbi banegården i Næstved, og her traf betjentene en 19-årig mand fra byen. Han havde 3,9 gram hash på sig, som blev konfiskeret, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

DIANALUND: 15-årig på hurtig knallert

En 15-årig dreng fra Munke-Bjergby kom torsdag klokken 20.31 kørende på knallert på Holbergsvej i Dianalund. Her blev han standset af politiet – måske fordi knallerten lød ulovlig. Den 15-årige blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert, og knallerten blev taget med til politistationen i til teknisk undersøgelse.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Slagelse Halkevadvej Onsdag klokken 18.00 – torsdag klokken 6.15 Haveredskaber og -maskiner

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Køgevej Torsdag klokken 12.53-16.30 ATK 852 22 60 km/t 83 km/t To klip
Faxe Vemmetoftevej Torsdag klokken 11.08-12.15 ATK 46 - - - -
Kalvehave Præstøvej Torsdag klokken 8.02-13.15 ATK – bestilt færdselskontrol 397 50 30 km/t 59 km/t Fem klip og 24 – fireogtyve! – betingede frakendelser
Nakskov Maribovej Torsdag klokken 9.33-11.35 ATK 251 - - - -
Nykøbing Gaabensevej Torsdag klokken 12.48-17.15 ATK 1426 47 50 km/t 70 km/t To klip
Nørre Alslev Sundbyvej Torsdag klokken 11.21-12.06 ATK 5 - - - -
Søllested Højrebyvej Torsdag klokken 5.34-8.45 ATK 562 3 80 km/t 98 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nørre Alslev - Torsdag klokken 11.20-11.50 En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen og en for at køre uden styrthjelm
Vordingborg - Torsdag klokken 12.30-14.45 Syv trafikanter blev målt til at køre så hurtigt, at de alle står til et klip i kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Karrebæksminde Karrebækvej Torsdag klokken 17.34 71-årig mand Spirituskørsel
Nørre Alslev Nykøbingvej Torsdag klokken 11.05 34-årig mand Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort
Slagelse Valbyvej Torsdag klokken 16.38 33-årig mand Narkokørsel og kørsel uden førerret
Søllested Hovedgaden Torsdag klokken 16.16 54-årig mand Spiritus- og narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

10. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 9 september

Indbrud, trusler og puffbars. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

9. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 8. september

Butikstyve, en spritbilist og vold. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

8. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 7. september

Beton, stoffer og hærværk. Se uddraget fra mandagens døgnrapport