Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 4. december
Viagra, kokain og en joint. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport
NÆSTVED: Sigtet for salg af viagra
I forbindelse med en anden sag var politiet torsdag formiddag på en adresse i Næstved. I en lejlighed, hvor der bor en 34-årig mand, blev der fundet 42 piller af mærket viagra, som blev konfiskeret. Den 34-årige mand indrømmede, at han solgte pillerne, så han blev sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven.
SLAGELSE: Havde en joint og kokain
Torsdag klokken 17.40 var lokalpolitiet på Jacob Dampes Vej i Slagelse, og her bemærkede betjentene en mand, der stod og røg en joint, mens han skulle til at starte sin knallert. Det var en 25-årig mand fra byen, og da han blev visiteret, dukkede der en klump hash på et gram op sammen med nogle små poser med i alt fire gram kokain. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 25-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Mens politiet arbejdede på stedet, kørte en bil forbi, og en mand råbte "fucking pansersvin" efter betjentene, men betjentene har en formodning om den pågældendes identitet, så han kan nok forvente en henvendelse fra politiet.
SORØ: 18-årig voldssigtet varetægtsfængslet
En 18-årig mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved og efterfølgende varetægtsfængslet. Den 18-årige blev anholdt onsdag eftermiddag, efter at have været efterlyst i forbindelse med et overfald, som skete den 11. august i Sorø, hvor en 23-årig mand blev slået ned. Mens han lå på jorden, fik han flere spark og slag. Politiets efterforskning førte onsdag til anholdelsen af den 18-årige, som blev sigtet for kvalificeret vold.
Den 18-årige er varetægtsfængslet frem til den 18. december.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Korsør | Bragesvej | Torsdag klokken 20.41 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
| Næstved | Lille Englebjergvej | Fredag klokken 10.00 – onsdag klokken 13.00 | Smykker og parfumer |
| Stubbekøbing | Aastrupvej | Torsdag klokken 12.00-14.47 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
| Vemmelev | Vejsgårdparken | Torsdag klokken 17.10-22.26 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Haslev | Køgevej | Torsdag klokken 13.43-19.47 | ATK | 1000 | 58 | 50 km/t | 72 km/t | Syv klip |
| Holeby | Nystedvej | Torsdag klokken 14.00-17.00 | ATK | 351 | 12 | 70 km/t | 105 km/t | To klip |
| Korsør | Jens Baggesens Gade | Torsdag klokken 16.03-18.07 | ATK – bestilt færdselskontrol | 384 | - | - | - | - |
| Korsør | Skovvej | Torsdag klokken 18.46-21.50 | ATK | 269 | 4 | 60 km/t | 74 km/t | - |
| Lundby | Næstedvej, Køng | Torsdag klokken 16.21-22.45 | ATK | 804 | 13 | 60 km/t | 82 km/t | Et klip |
| Næstved | Vallensved Bygade, Vallensved | Torsdag klokken 23.22-6.12 | ATK | 388 | 12 | 50 km/t | 90 km/t | To klip og en betinget frakendelse |
| Sorø | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 7.53-13.30 | ATK | 6930 | 30 | 130 km/t | 149 km/t | - |
| Stensved | Vordingborgvej | Torsdag klokken 13.42-20.02 | ATK | 2146 | 76 | 50 km/t | 87 km/t | Seks klip |
| Toreby | Guldborgvej | Torsdag klokken 6.20-12.20 | ATK | 422 | 30 | 60 km/t | 87 km/t | Fire klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Fjenneslev | Ringstedvej | Torsdag klokken 8.25-9.05 | To blev målt til at køre alt for hurtigt: Begge står til et klip i kørekortet |
| Nakskov | Rødbyvej | Torsdag klokken 9.00-9.30 | En blev sigtet for kørsel uden førerret |
| Slagelse | Ndr. Ringgade | Torsdag klokken 18.00-19.15 | 10 køretøjer blev standset og kontrolleret. En blev sigtet for narkokørsel, en for at køre over for rødt lys og en for at køre på en ulovlig knallert, der hverken var indregistreret eller forsikret |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Slagelse | Ndr. Ringgade | Torsdag klokken 18.40 | 58-årig mand | Narkokørsel på knallert |
| Tappernøåje | Sneserevej | Torsdag klokken 14.35 | 33-årig mand | Spirituskørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718