Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

14. marts 2023 09:28

Sydsjællands og Lolland_Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 13. marts

En mand uden legitimation, hærværk og fire sigtet for røveri. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

KORSØR: Godt kørt!

Mandag var en af målevognene fra politiets automatiske trafikkontrol i Korsør. Fra klokken 7.40-9.40 stod den på Skovvej, og kontrollen fortsatte mellem klokken 10.17-13.03 på Tårnborgvej. I løbet af formiddagen kørte i alt 718 trafikanter forbi ATK-bilen, men ingen (!) blev målt til at køre hurtigere end den tilladte hastighed. Det er godt kørt, og forhåbentligt holder det også fremover, så færdselsuheld som følge af for høj hastighed kan undgås.

 

NÆSTVED: Rejste uden legitimation

En togfører anmeldte mandag klokken 13.24, at der var en passager i et tog, som var på vej til Næstved, som ikke havde billet eller nogen form for legitimation. Det var en udenlandsk mand, som blev sat af toget og anholdt af politiet klokken 14.00. På politistationen kom det frem, at der var tale om en 30-årig mand, som søgte asyl i Danmark. Hans sag undersøges nu nærmere af politiet, og han er fortsat anholdt.

 

STUBBEKØBING: Smadrede rude og blev sigtet for hærværk

Politiet blev mandag aften kaldt til et værtshus i Stubbekøbing, hvor en gæst var noget opfarende. Det var en 46-årig kvinde fra lokalområdet, som i vrede havde smadret en rude i indgangsdøren. Kvinden blev sigtet for hærværk og blev hjulpet hjem af politiet.

 

KORSØR: 30-årig sigtet for flere færdselslovsovertrædelser

Mandag klokken 20.36 standsede politiet en 30-årig mand fra Korsør ved lyskrydset Tårnborgvej/Caspar rands Plads. En politipatrulje havde bemærket, at den 30-årige var ved at køre over for rødt i lyskrydset og at han talte i håndholdt mobiltelefon. Da han blev standset, nægtede han at vise sit kørekort, og da betjenten var færdig med kontrollen og sendte ham afsted med en venlig hilsen, svarede han med at kalde hende en idiot. Den 30-årige blev sigtet for at bruge håndholdt mobil, for at køre over for rødt, for ikke at have sit kørekort med og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

NYKØBING: Fire sigtet efter røveri mod Aldi

Natten til tirsdag anholdt politiet en 23-årig mand, som havde meldt sig selv. Han er sigtet for sammen med flere andre at have begået røveri mod Aldi på Møllebakken den 2. marts. Det er den fjerde anholdelse, der sker i sagen, hvor der på nuværende tidspunkt er tre personer, der er varetægtsfængslet.

Under røveriet truede to mænd sig til et større, kontant beløb fra pengeskabet, og politiets efterforskning førte frem til anholdelserne, der skete henholdsvis den 8. og 10. marts. De anholdte er i alderen 23-30 år og fra lokalområdet.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Maribo Skørringevej Torsdag klokken 10.30 – mandag klokken 15.00 Keyboard, fiskegrej, to svejseværker og en keramisk kogeplade
Næstved Ådalen, Pederstrup Mandag klokken 18.15-23.29 Sølvtøj, en pc af mærket Lenovo, spiritus og en guldring
Nørre Alslev Orenæs Skovvej Fredag klokken 11.30 – mandag klokken 12.20 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Stenskovvej Mandag klokken 15.24-17.15 ATK 71 2 50 km/t 71 km/t Et klip
Korsør Skovvej Mandag klokken 7.40-9.40 ATK 550 - - - -
Korsør Tårnborgvej Mandag klokken 10.17-13.03 ATK 168 - - - -
Næstved Vordingborgvej Mandag klokken 18.20-1.10 ATK 494 39 60 km/t 111 km/t Fire klip og fire betingede frakendelser
Næstved Østre Ringvej Mandag klokken 11.01-14.30 ATK 1266 1 60 km/t 70 km/t -
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 9.41-11.30 ATK 337 8 50 km/t 73 km/t Et klip
Slagelse Valbygårdsvej Mandag klokken 12.15-13.41 ATK 247 11 50 km/t 67 km/t -
Sorø Abildvej Mandag klokken 7.43-9.50 ATK – bestilt færdselskontrol 68 - - - -
Sorø Slagelsevej Mandag klokken 10.10-13.30 ATK 635 8 50 km/t 69 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Stege Storegade Tirsdag klokken 2.00-3.00 Tre køretøjer blev standset og kontrolleret: ingen sager
Slagelse Frederiksgade Mandag klokken 7.30-8.10 Bestilt færdselskontrol: Politiet tjekkede morgentrafikken ved Dyhrs Skole, hvor der er standsningsforbud. Flere forældre, der skulle aflevere børn, lagde an til at standse, men kom på andre tanker, da de så politiet. Der blev ikke optaget nogen sager
Slagelse Ndr. Ringgade Mandag klokken 8.15-8.45 Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Der er ikke afsløret nogen påvirkede trafikanter i det forløbne døgn.

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk

Tlf.: 2916 5980

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag. 26 marts

Efterlysning af vidner, hash og et overfald. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport

26. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 25. marts

Kød, knallert og kanonslag. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

25. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne for weekenden 22.-24. marts

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 22.-24. marts