Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 15. december
Et hurtigt løbehjul, en beslaglagt bil og 41 små poser med hash. Se uddraget fra mandagens døgnrapport
RØDBYHAVN: Svensk bil og mange sigtelser
Mandag klokken 8.55 standsede politiets udlændingekontrolafdeling i Rødbyhavn en svensk bil, der kom i land fra færgen. Der var fire mænd i alderen 20-27 med i bilen, som var en udlejningsbil. Ingen af personerne i bilen fremgik imidlertid af lejekontrakten, og bilen viste sig ikke at være forsikret. En 21-årig mand blev sigtet for de to overtrædelser, og da han ikke havde hverken gyldig rejselegitimation eller kørekort med, blev han også sigtet for overtrædelse af udlændingeloven og færdselsloven. En 26-årig mand ville ikke oplyse navn og fødselsdato, så han blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og en 20-årig mand havde heller ikke gyldig rejselegitimation, så han blev også sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Der blev fundet adskillige receptpligtige tabletter i bilen, og derfor blev både den 21-årige og den 26-årige sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven. Mens politiet undersøgte de forskellige forhold var de fire mænd anholdt, men de blev løsladt igen først på eftermiddagen. Den udlejningsbil, de var kørende i, blev efter aftale med det svenske udlejningsfirma tilbageholdt, og de fire mænd blev derfor henvist til at finde retur til Sverige på anden vis.
STENSVED: 74-årig anholdt efter færdselsuheld
Politiet blev mandag eftermiddag kaldt til et færdselsuheld, der var sket på Vordingborgvej i Stensved. Her var to biler stødt sammen i krydset ved Skyttemarksvej, og den ene fører – en 74-årig mand fra Ishøj – viste sig at have en promille, der var noget højere end det tilladte. Den 74-årige blev anholdt klokken 15.10 og sigtet for spirituskørsel, og da betjentene skulle fastlægge hændelsesforløbet, tjekkede de evt. overvågningskameraer i de nærliggende forretninger. Her viste det sig, at den 74-årige havde været ved en pantautomat i et supermarked, hvor han havde tisset på gulvet. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den sigtede blev løsladt igen klokken 16.26, efter der var taget en blodprøve.
NÆSTVED: Standset på hurtigtgående løbehjul
Lokalpolitiet standsede mandag klokken 15.42 en 15-årig dreng, der kom ræsende på et elløbehjul på Nordre Farimagsvej, men uden cykelhjelm. I første omgang forsøgte den 15-årige at stikke af fra politiet, men han blev standset på Ellevang. Løbehjulet kunne køre for hurtigt, så det blev beslaglagt på stedet. Den 15-årige blev sigtet for at køre uden cykelhjelm, for at køre på et ulovligt løbehjul, for manglende registrering og forsikring, for kørsel uden førerret og for ikke at rette sig efter politiet.
NÆSTVED: Bilen blev beslaglagt efter færdselsuheld
Mandag eftermiddag skete der et mindre færdselsuheld på Næstvedvej i Vordingborg. En bilist ramte med lav hastighed en færdselstavle, men kørte hurtigt fra stedet. Vidner havde imidlertid oplysninger om bilen, som klokken 16.00 blev standset på Ring Syd ved Næstved. Føreren var en 22-årig mand fra Næstved, som dog ikke havde noget kørekort. En narkometertest gav udslag for cannabis, så den 22-årige blev anholdt klokken 16.00 og sigtet for narkokørsel og for kørsel uden førerret. Han blev også sigtet for ikke at overholde sine forpligtelser ved et færdselsuheld, og da betjentene visiterede ham, fandt de en klump hash, og en bilen lå der en kniv med et blad på 20 cm på passagersædet. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven. Efter der var taget en blodprøve, blev den 22-årige løsladt igen klokken 17.40.
SLAGELSE: Sigtet for hashsalg
Lokalpolitiet tjekkede mandag en 18-årig mand på Kastanievej i Slagelse. Han lugtede af hash, og da betjentene visiterede ham, fandt de da også 41 små poser med i alt knap 57 gram cannabis. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 18-årige blev anholdt kokken 17.53 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev løsladt igen efter en kort afhøring klokken 18.18.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse.
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Sorø | Peter Damsvej | Mandag klokken 07.45-18.00 | Smykker og kontanter |
| Sorø | Molbechs Allé | Mandag klokken 13.00-17.50 | Smykker |
| Sorø | Lønnehøj | Søndag klokken 10.00 – mandag klokken 16.30 | Rygsæk |
| Sørup |
Sørupvej
|
Mandag klokken 08.15-17.15 | Endnu ikke opgjort |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det seneste døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Eskilstrup | Sydmotorvejen | Mandag klokken 00.49-07.05 | ATK | 841 | 28 | 90 km/t | 166 km/t | 4 klip og 1 betinget frakendelse |
| Herlufmagle | Spragelsevej | Mandag klokken 07.44-11.44 | ATK | 223 | 10 | 60 km/t | 82 km/t | 1 klip |
| Kalkerup | Holmegaardsvej | Mandag klokken 12.21-13.57 | ATK | 153 | 1 | 40 km/t | 48 km/t | - |
| Næstved | Vallensved Bygade | Mandag klokken 05.37-12.07 | ATK | 2271 | 8 | 50 km/t | 74 km/t | 1 klip |
| Præstø | Jungshovedvej | Mandag klokken 16.01-21.46 | ATK | 548 | 18 | 60 km/t | 82 km/t | 1 klip |
| Sakskøbing | Sydmotorvejen | Mandag klokken 00.51-07.01 | ATK | 1183 | 129 | 90 km/t | 122 km/t | 33 klip |
| Sorø | Vestmotorvejen | Mandag klokken 13.21-19.30 | ATK | 7701 | 44 | 130 km/t | 160 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Haslev | Sydmotorvejen | Mandag klokken 11.00-13.00 | En bilist blev sigtet for at køre for tæt på en forankørende. Bilisten blev også sigtet for narkokørsel og for kørsel uden førerret |
| Næstved | - | Mandag klokken 09.30-13.30 | En blev sigtet for at køre på løbehjul uden cykelhjelm og en blev sigtet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Mandag klokken 10.00-12.50 | I alt blev seks bilister kontrolleret. En blev målt til at køre så hurtigt, at det udløser et klip i kørekortet og en blev sigtet for at køre for hurtigt, en blev sigtet for kørsel uden førerret, en blev sigtet for at overhale, selv om der var overhaling forbudt, og en blev sigtet for andre overtrædelser af færdselsloven |
| Stege | - | Mandag klokkenx 19.00-19.30 | Bestilt færdselskontrol: I blev standset i et udlejningskøretøj, men havde ikke lejekontrakten med, så han blev sigtet for den overtrædelse |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Haslev | Sydmotorvejen | Mandag klokken 12.00 | 29-årig mand | Narkokørsel |
| Næstved | Skelbyvej | Mandag klokken 09.08 | 38-årig kvinde | Narkokørsel |
| Næstved | Ring Syd | Mandag klokken 16.00 | 22-årig mand | Narkokørsel. Den 22-årige mand blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, knivloven og for kørsel uden førerret. Da det var tredje gang manden blev sigtet for kørsel uden førerret, blev bilen han kørte i beslaglagt |
| Vordingborg | Kalvehavevej | Mandag klokken 21.13 | 27-årig mand | Narkokørsel. Manden blev også sigtet for kørsel uden førerret, og bilejeren blev sigtet for at overlade sin bil en til person uden kørekort |
| Vordingborg | Valdemarsgade | Mandag klokken 23.07 | 21-årig mand | Narkokørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718