Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

22. september 2026 10:47

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 21. september

Beslaglagte køretøjer,en ulovlig kniv og en U-vending. Se uddraget af mandagens døgnrapport

SLAGELSE: Sigtet for at køre påvirket efter færdselsuheld

Mandag klokken 14.57 skete der et færdselsuheld på Kalundborgvej i Slagelse. En 14-årig dreng steg ud af en bus ved et busstoppested og blev ramt af en knallert, der kørte på cykelstien. Drengen blev kørt til behandling for sine knubs på skadestuen i Slagelse, mens knallertkøreren stak af fra stedet. Vidner gav imidlertid oplysninger om knallerten, og politiet fandt kort efter frem til en 17-årig fyr fra Korsør. Han blev anholdt klokken 15.30 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og hans knallert blev beslaglagt med henblik på en teknisk undersøgelse. Den 17-årige blev løsladt igen klokken 16.47, efter der var taget en blodprøve.

 

DANNEMARE: Bilen blev beslaglagt

Politiet fik mandag klokken 16.33 en anmeldelse om, at en bil havde nedlagt et skilt og var havnet ude på en mark ved Kirkevej lige uden for Dannemare. En politipatrulje fandt frem til føreren, en 24-årig kvinde fra Nakskov, og det viste sig, at hun ikke havde noget kørekort. Derfor blev hun sigtet for kørsel uden førerret, og da hun tidligere var sigtet for at køre uden kørekort hele fire gange, blev den bil, hun havde kørt i, beslaglagt på stedet.

 

ESKILSTRUP: Vendte om på motorvejen

Flere trafikanter anmeldte mandag eftermiddag, at en bilist havde vendt på Sydmotorvejen ved Eskilstrup og var kørt mod nord i det sydgående spor. Ved hjælp af vidneforklaringer fandt politiet frem til en 19-årig mand fra Nordfalster, som omkring klokken 20.00 blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andre. Den bil, han havde kørt i, blev samtidig beslaglagt.

 

SLAGELSE: Flere i slåskamp

Politiet blev mandag klokken 21.09 kaldt til Bredahlsgade, hvor flere personer var kommet op at slås. Det var en 19-årig, en 22-årig og en 29-årig mand fra byen, som var raget uklar, men de blev skilt ad, og politiet sigtede dem alle tre for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

NÆSTVED: Havde ulovlig kniv

En politipatrulje fra mandag aften gennem centrum af Næstved, og i Nygade så betjentene en person, som imidlertid stak i løb ved synet af politiet. Det vakte naturligt nok betjentenes opmærksomhed, så den pågældende blev løbet op og tilbageholdt. Det var en 24-årig mand fra Næstved, og da han blev visiteret, fandt betjentene en ulovlig kniv. Derfor blev den 24-årige anholdt klokken 22.17 og sigtet for overtrædelse af knivloven. Han blev løsladt igen klokken 22.44, men er fortsat sigtet i sagen.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Motalavej Tirsdag klokken 17.30 Tøj
Lundby Avnøvej Lørdag klokken 7.00 – mandag klokken 14.00 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Rønnede Mosevej Lørdag klokken 12.00-20.35 Et værdiskab med personlige papirer
Ørslev Ugledigevej Fredag midnat Et ur af ukendt mærke

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dannemare Bygaden Mandag klokken 6.40-7.40 ATK – bestilt færdselskontrol 36 - - - -
Haslev Køgevej, Freerslev Mandag klokken 10.56-16.45 ATK 1636 22 60 km/t 78 km/t -
Nakskov Bregnevej Mandag klokken 9.05-10.05 ATK – bestilt færdselskontrol 93 - - - -
Nakskov Løjtoftevej Mandag klokken 11.10-12.00 ATK 77 - - - -
Næstved Øverup Alle Mandag klokken 10.50-16.40 ATK 1080 50 50 km/t 72 km/t To klip
Slagelse Slagelse Landevej Mandag klokken 14.45-16.00 ATK 715 - - - -
Vordingborg Københavnsvej Mandag klokken 7.37-8.32 ATK – bestilt færdselskontrol 77 - - - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt ?

Sorø Kommune

 

  Tirsdag klokken 1.00-409.00 Patrulje i Sorø, Fjenneslev, Stenlille, Nyrup, Dianalund og Ruds-Vedby. Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Rødbyhavn Indrejsefeltet Tirsdag klokken 2.00 32-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

21. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 18.-20. september

18. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 17. september

Ulovlige knallerter, stoffer og forsøg på vold. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

17. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af onsdagens døgnrapport

Dømt til udvisning, beslaglagte køretøjer og butikstyverier. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport