Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 24. marts
Stoffer, sikkerhedssele og en ukrudtsbrænderbrand. Se uddraget fra mandagens døgnrapport
NÆSTVED: Sigtet for brand efter at have brugt ukrudtsbrænder
Politi og brandvæsen blev mandag eftermiddag kaldt til en brand på Syrenvej i Næstved. Her var der ild i et skur, som dog hurtigt blev slukket, inden den bredte sig. Ilden var opstået efter brug af en ukrudtsbrænder, og det førte til, at en 32-årig mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, og han står nu til en bøde på 1.500 kroner.
Inden du tænder for ukrudtsbrænderen skulle du måske læse den stribe gode råd, som beredskabsstyrelsen har på sin hjemmeside?
NÆSTVED: To sigtet for salg af stoffer
Efter et tip var politiet mandag eftermiddag ved Susåen og på Birgittevej i Næstved. Her traf betjentene en 34-årig mand, som havde tre klumper hash på 4,1 gram, som han lige havde købt. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. På en bænk i nærheden sad to mænd på 18 og 22 år. Den 22-årige havde en lille klump hash på sig sammen med en peberspray, og ved siden af de to mænd lå der 28 små poser med i alt 39,7 gram hash. De to mænd blev anholdt klokken 17.45 og sigtet for salg af euforiserende stoffer og for våbenloven. De blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 18.20. De ulovlige stoffer blev konfiskeret.
GEDSER: Havde ikke spændt sikkerhedsselen
Da de rejsende fra færgen rullede i land i Gedser mandag aften, standsede politiets udlændingekontrolafdeling en dansk bil. En 28-årig kvinde havde ikke spændt sikkerhedsselen, og der var et barn med, der ikke sad på et godkendt sæde. Kvinden blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og føreren af bilen – en 28-årig mand – blev sigtet for at have befordret et barn uden at bruge det nødvendige sikkerhedsudstyr.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Lundby | Næstvedvej | Mandag kl. 18.32 – tirsdag kl. 00.45 | ATK | 284 | 20 | 60 km/t | 90 km/t | 3 klip |
Nykøbing | Nykøbing F. Omfartsvej | Mandag kl. 06.07 – 12.07 | ATK | 1004 | 83 | 70 km/t | 99 km/t | 6 klip |
Næstved | Ringstedgade | Mandag kl. 16.07 – 22.37 | ATK | 1253 | 13 | 50 km/t | 70 km/t | 1 klip |
Ruds-Vedby | Rudsgade | Mandag kl. 11.37 – 16.20 | ATK | 790 | 33 | 40 km/t | 60 km/t | 2 klip |
Skælskør | Korsør Landevej | Mandag kl. 11.35 – 13.05 | ATK | 126 | 0 | 80 km/t | - | - |
Slagelse | Bildsøvej | Mandag kl. 13.24 – 19.25 | ATK | 413 | 35 | 50 km/t | 99 km/t | 4 klip og to betingede frakendelser |
Slagelse | Skælskør Landevej | Mandag kl. 13.55 – 17.00 | ATK | 563 | 14 | 50 km/t | 83 km/t | 1 klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | ? |
Nørre-Alslev | Sydmotorvejen | Mandag kl. 09.30 – 10.30 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Stokkemarke | Vestre Landevej | Mandag kl. 11.40 – 12.40 | To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Mandag kl. 12.45 – 13.45 |
En bilist blev målt til at køre hurtigere end tilladt, og står til et klip i kørekortet - bilisten blev også sigtet for ikke at holde til højre
|
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Karrebækvej | Mandag kl. 01.20 | 24-årig mand | Narkokørsel |
Rødby | Færgestationsvej | Mandag kl. 20.05 | 45-årig mand | Narkokørsel. Passageren – en 44-årig mand – blev fundet i besiddelse af 1,1 g cannabis og 0,9 g amfetamin |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718