Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

29. september 2026 09:21

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 28. september

Butikstyve og hjulspin. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

SIGTET FOR FLERE BUTIKSTYVERIER

Politiet har sigtet to kvinder for i alt seks tilfælde af butikstyveri, der er begået i forskellige Netto-forretninger i og omkring Næstved. Kvinderne – der er henholdsvis 34 og 55 år gamle og fra lokalområdet – har benyttet af sig af skan selv-kassen, men har ikke skannet alle varer ind, og de er sigtet for at have begået butikstyverier for lidt over 10.000 kroner i juli og august måned. Anklagemyndigheden skal nu vurdere sagen.

 

STEGE: Flere patruljer rykkede ud

Mandag klokken 12.40 fik politiet en anmeldelse om en meget opskræmt mand, der havde søgt tilflugt i en forretning i Stege, hvor han fortalte, at der var flere bevæbnede personer efter ham. Politiet fandt frem til den pågældende mand, der er 21 år gammel og fra Møn. Efter grundige undersøgelser kunne betjentene konstatere, at manden ikke på nogen måde var truet. Til gengæld viste det sig, at den 21-årige var eftersøgt til fogedretten, så han blev anholdt klokken 13.14 og kørt til retten, hvor han blev løsladt.

 

NÆSTVED: 4.000 kroner i bøde til butikstyv

Politiet blev mandag aften kaldt til et supermarked i Næstved, hvor medarbejderne havde tilbageholdt en mand, der var mistænkt for at have stjålet varer. Det var en 31-årig rumænsk mand, der sammen med en medgerningsmand havde lagt forskellige madvarer til en værdi af godt 1.600 kroner i en rygsæk og var gået gennem kassen uden at betale for varerne. Medgerningsmanden nåede at stikke af, men den 31-årige blev standset. Han blev anholdt klokken 20.34 og sigtet for butikstyveri. Den 31-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han fik en bøde på 4.000 kroner. Hertil kommer et bidrag til Offerfonden på 1.000 kroner, som blev betalt, inden den 31-årige blev løsladt igen klokken 23.37.

 

MARIBO: Hjulspin gav sigtelse

En patrulje fra færdselspolitiet var mandag aften klokken 20.27 i Maribo, og ud for McDonald's på Europavej så betjenten en bil, som satte i gang med hjulspin, hvilket larmede temmelig meget. Bilisten blev standset kort efter. Det var en kun 17-årig mand fra lokalområdet. Han blev sigtet for at frembringe unødig støj, og da kørslen var foregået efter klokken 20.00, kræver det, at den 17-årige har en ledsager med, som lovligt kan køre bilen. Da han ikke havde det, blev han også sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om at køre uden ledsager.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Idestrup Østersøvej Mandag klokken 11.17 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Stokkemarke Brandsmose Ringvej Søndag klokken 15.00 – mandag klokken 10.45 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Vordingborg Dagmarsvej Søndag klokken 20.00 – mandag klokken 10.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Bogø Grønsundvej Mandag klokken 11.16-17.00 ATK 665 5 70 km/t 85 km/t -
Guldborg Storstrømsvej Mandag klokken 18.27-21.57 ATK – bestilt færdselskontrol 98 10 50 km/t 83 km/t Et klip
Haslev Karisevej, Druestrup Mandag klokken 5.59-9.32 ATK 463 9 70 km/t 90 km/t -
Maribo Skolevej, Maglemer Mandag klokken 15.54-17.24 ATK – bestilt færdselskontrol 109 1 80 km/t 93 km/t -
Næstved H.C. Andersens Vej Mandag klokken 7.28-9.28 ATK 257 1 50 km/t 63 km/t -
Sakskøbing Sydmotorvejen Mandag klokken 11.23-17.00 ATK 2787 90 90 km/t 132 km/t Syv klip
Slagelse Kongsmarkvej Mandag klokken 14.30-15.30 ATK – bestilt færdselskontrol 38 - - - -
Slagelse Vestmotorvejen Mandag klokken 11.398-16.39 ATK 5807 38 110 km/t 135 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Eskilstrup Eskilstrup Bygade Mandag klokken 11.05-11.35 Bestilt færdselskontrol: Ingen sigtelser
Nykøbing Markedsgade Mandag klokken 11.55-12.30 Bestilt færdselskontrol: Ingen sigtelser
Vordingborg-Sakskøbing Sydmotorvejen Mandag klokken 16.30-18.00 En blev standset og sigtet for at køre for tæt på den forankørende

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Gedser Landevej Mandag klokken 10.50 64-årig mand Spirituskørsel
Næstved Bogensevej Mandag klokken 11.04 38-årig kvinde Spiritus- og narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Mandag klokken 16.55 ½31-årig mand Narkokørsel
Sakskøbing Maribovej Mandag klokken 23.55 65-årig mand Spirituskørsel

? 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

28. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi; Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 25.-27. september

25. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 24. september

Bedrageri, brandstiftelse og overfald. Se uddraget af torsdagens døgnrapport

24. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 23. september

Her kan du læse et kort uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 23. september