Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 10. juli

Snyd, blufærdighedskrænkelse og en fuld gæst. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

KORSØR: Snød sig over Storebælt

Politiet fik onsdag klokken 8.52 en anmeldelse fra storebæltsforbindelsen om, at det var lykkedes for en personbil at snige sig gennem betalingsanlægget uden at betale broafgiften. Klokken 9.03 blev bilisten standset på Vestmotorvejen, og føreren – en 20-årig mand fra Egtved – blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at tilsnige sig adgang. Han afregnede bro- og kontrolafgift til Storebælt og står nu til en bøde fra politiet for overtrædelsen.

 

NÆSTVED: Sigtet for blufærdighedskrænkelse

En 53-årig udenlandsk mand blev onsdag sigtet for blufærdighedskrænkelse. Han var tidligere på dagen blev bortvist fra forsorgshjemmet, men var ikke nået længere end til Marskvej, hvor han smed bukserne. Det så et vidne, som anmeldte optrinet til politiet. Den 53-årige blev afhørt og sigtet i sagen klokken 12.55.

 

VORDINGBORG: Anholdt efter indbrud

Onsdag klokken 18.30 blev politiet kaldt til Volmersgade i Vordingborg, hvor en mand havde stjålet en pung ved et indbrud. Først havde manden henvendt sig på adressen under påskud af at ville låne toilettet, og det fik han lov til. Han vendte kort efter tilbage, hvor han så sit snit til at stjæle en pung med personlige papirer, men den smed han fra sig, da han kom ud på gaden – måske fordi, han opdagede, der ikke var kontanter i. På grund af vidneforklaringer om signalementet fandt politiet frem til en 51-årig mand fra Rødby på Marienbergsvej. Han blev anholdt klokken 19.55 og sigtet for indbruddet, som han erkendte. Den 51-årig blev løsladt igen klokken 20.45 efter afhøring på politistationen.

 

VORDINGBORG: Skabte uro på værtshus

En 31-årig mand fra Faxe var natten til torsdag på værtshus i Vordingborg, men på et tidspunkt blev han opfarende og skabte noget uro, og derfor blev politiet tilkaldt. Den 31-årige ville ikke rette sig efter politiet og forlade stedet, så han blev anholdt klokken 2.03 og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han fik samtidig et forbud mod at komme på stedet fremover, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han sover rusen ud.

 

VORDINGBORG FESTUGE: En lun aften med enkelte urolige gæster

Onsdag var der igen musik og fest på Slotstorvet i Vordingborg, hvor festugen afvikles. Det betød selvfølgelig, at rigtig mange mennesker var samlet i byen, og langt de fleste havde en god aften med god musik. Rundt omkring i byen blev der registreret et par overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, og to gæster, der ikke kunne opføre sig tåleligt, blev bortvist fra festpladsen. Politiet vil fortsat være på stedet de næste dage for at sikre, at festugegæsterne får en god og tryg oplevelse.

Politiet måtte også tilkalde forældrene til afhentning af nogle unge, som skabte uro, og to unge fyre på 16 og 17 år blev sidst på aftenen kontrolleret i Algade. Politibetjentene fandt en kniv på hver af dem, og de blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven.

Politiet minder i den forbindelse om den skærpelse af knivloven, der skete pr. 1. juli, så hvis man træffes med en ulovlig kniv på sig i det offentlige rum, er bøden i udgangspunktet på 10.000 kroner og i andengangstilfælde vil straffen som udgangspunkt være ubetinget fængsel i 14 dage.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Maribo Banevej Onsdag klokken 5.20-15.00 55" tv af ukendt mærke
Sorø Elmelunden Mandag klokken 14.30 – onsdag klokken 10.30 Smykker
Vordingborg Volmersgade Onsdag klokken 18.30 En pung med personlige papirer

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Herrestrupvej Onsdag klokken 14.37-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 84 3 60 km/t 77 km/t -
Guldborg Majbøllevej Onsdag klokken 16.32-18.02 ATK – bestilt færdselskontrol 86 2 80 km/t 96 km/t -
Herlufmagle Broksøvej, Spragelse Onsdag klokken 14.59-16.45 ATK – bestilt færdselskontrol 43 7 50 km/t 84 km/t En betinget frakendelse
Herlufmagle Skelbyvej, Nåby Onsdag klokken 11.43-13.30 ATK 250 6 80 km/t 123 km/t Et klip
Sakskøbing Kroggårdsvej Onsdag klokken 18.50-21.00 ATK – bestilt færdselskontrol 64 3 60 km/t 107 km/t En betinget frakendelse
Sakskøbing Nykøbingvej, Radsted Onsdag klokken 21.37-23.07 ATK 102 5 80 km/t 117 km/t Tre klip
Slagelse Sdr. Ringgade Onsdag klokken 5.16-11.35 ATK – bestilt færdselskontrol 1179 1 60 km/t 73 km/t -
Vordingborg Københavnsvej Onsdag klokken 16.43-23.00 ATK 918 32 70 km/t 100 km/t Tre klip
Vordingborg Næstvedvej, Køng Onsdag klokken 16.42-23.02 ATK 1012 29 60 km/t 98 km/t Tre klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Næstved Ringstedgade Onsdag klokken 13.20-14.00 En overholdt ikke sin ubetingede vigepligt og kørte ud lige foran en civil politibil, så politibilen måtte bremse helt ned. Det giver en bøde og et klip i kørekortet
Næstved Sorøvej, Ganges Bro Onsdag klokken 12.40-13.20 En bilist blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, mens topscoreren blev en bilist, der blev målt til at køre 84 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t. Det udløser en betinget frakendelse af kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Revvej Onsdag klokken 9.35 25-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Rødby Kirke Allé Onsdag klokken 12.46 47-årig kvinde fra Rødby Spirituskørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Onsdag klokken 10.20 24-årig udenlandsk mand Narkokørsel

?? 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

23. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 20.-22. december

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 20.-22. december

20. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 19. december

Trusler, stoffer og vanvidskørsel. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

19. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 18. december

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra onsdag 18. december