Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

22. januar 2026 09:12

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 21. januar

"Bankbude", parfume og ulovlige stoffer. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

SORØ: Ældre udsat for bedrageri

En 84-årig kvinde fra Sorø blev tirsdag eftermiddag ringet op af en mand, der hævdede at ringe fra banken, og han fortalte, at den 84-åriges bankkonti var ved at blive tømt. Derfor ville han sende et "bankbud" ud til kvinden for at hente hendes dankort. Kort efter kom en mand til den 84-åriges bopæl, og her lykkedes det ham at få udleveret hendes kort og pinkode og umiddelbart efter blev der hævet kontanter på kortet.

Det lykkedes også for kriminelle at få besnakket en 86-årig kvinde fra Herlufmagle til at udlevere dankortet, efter at hun også i løbet af eftermiddagen blev ringet op af "banken". Lidt senere blev der hævet et kontant beløb på kortet.

Politiet har optaget anmeldelserne som bedrageri.

En 94-årig kvinde fra Herlufmagle var først på eftermiddagen udsat for et bedrageriforsøg, hvor en "bankmand" forsøgte at få udleveret smykker, men det lykkedes ikke.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

NYKØBING: Stjal parfumer

Onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en forretning i Østergågade i Nykøbing. Personalet tilbageholdt en kunde, som havde pillet tyverialarmerne af nogle parfumer og derefter stoppet dem i en taske for at gå ud af forretningen uden at betale for varerne. Det var en 47-årig rumænsk mand, der blev anholdt kokken 16.25 og sigtet for butikstyveri. Han blev taget med til politistationen til afhøring og fik en bøde på 1.300 kroner. Det viste sig under sagsbehandlingen, at den 47-årige havde en ubetalt bøde for butikstyveri, der stammer fra 2022, hvor han havde stjålet parfumevarer fra en af færgerne på Rødby-Puttgarden-overfarten. Bøden var på 5.000 kroner, som han betalte, inden han blev løsladt igen klokken 18.20.

 

SLAGELSE: Sigtet for salg af stoffer

Lokalpolitiet standsede onsdag aften en 19-årig mand fra lokalområdet på Ndr. Ringgade i Slagelse. Han virkede lidt beklemt ved situationen, og da politibetjentene visiterede ham, fandt de seks joints og flere små poser med i alt 6,8 gram kokain. Han havde også en vægt med sig. Den 19-årige blev anholdt klokken 19.15 og sigtet for salg af stoffer, og han blev afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 20.55. De ulovlige stoffer blev konfiskeret.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Rødby Duevej Mandag klokken 6.00 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Sorø Klosterhaven Onsdag klokken 5.50-16.30 Kontanter
Stensved Lindevej Onsdag klokken 13.03 Smykker, sølvtøj og kontanter

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Ringstedvej Onsdag klokken 10.49-13.14 ATK 370 6 80 km/t 117 km/t Et klip
Herlufmagle Spragelsevej, Spragelse Onsdag klokken 13.54-16.58 ATK 318 13 60 km/t 87 km/t Tre klip
Horbelev Grønsundsvej, Meelse Onsdag klokken 14.05-20.20 ATK 288 4 50 km/t 64 km/t -
Korsør Skovvej Onsdag klokken 10.38-13.28 ATK 689 - - - -
Nakskov Maribovej Onsdag klokken 18.40-1.10 ATK 156 6 50 km/t 75 km/t Et klip
Næstved Kanalvej Onsdag klokken 14.13-17.13 ATK 180 5 50 km/t 68 km/t -
Næstved Vallensved Bygade Onsdag kokken 10.28-13.28 ATK 871 - - - -
Præstø Jungshovedvej Onsdag klokken 18.35-21.40 ATK 150 12 60 km/t 89 km/t To klip
Stege Grønsundvej Onsdag klokken 5.55-8.15 ATK 110 4 50 km/t 64 km/t -
Stege Klintevej Onsdag klokken 9.10-11.45 ATK 110 11 50 km/t 74 km/t Tre klip
Tappernøje Kildebakken, Everdrup Onsdag klokken 15.53-17.53 ATK – bestilt færdselskontrol 50 3 50 km/t 60 km/t -
Vemmelev Slagelse Landevej Onsdag klokken 14.02-17.02 ATK 930 - - - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Guldborg Storstrømsvej Onsdag klokken 11.15-12.15 Ingen sigtelser
Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken 1.47-2.13 Ingen sager
Maribo - Onsdag klokken 6.17-8.00 To sager: En blev målt til at køre 120 km/t, hvor der er hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Det giver en bøde og et klip i kørekortet, og en blev sigtet for fejl ved lygteføringen
Rødby - Onsdag klokken 15.00-18.30 Der blev afsløret en enkelt narkopåvirket knallertkører
Slagelse Kalundborgvej Onsdag klokken 9.05-9.20 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Slagelse Søndre Ringgade Torsdag klokken 0.17-1.23 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Rødby Egebyvej Onsdag klokken 16.20 56-årig mand Narkokørsel på knallert
Slagelse Sorø Landevej Onsdag klokken 19.28 47-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Vestmotorvejen Onsdag klokken 15.51 34-årig mand Spiritus- og narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

23. januar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 22. januar

En indbrudstyv, stoffer og en våd skraldespand. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

21. januar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 20. januar

Ulovlig tvang, bedrageri og en gratist. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

20. januar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 19. januar

Cannabis, en kniv og et røveri. Se uddraget fra mandagens døgnrapport