Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 22. maj
Chokolade, overfald og en stjålet bil. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport
SKÆLSKØR: 14-årig stjal chokolade
Onsdag klokken 11.15 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Skælskør, hvor medarbejderne tilbageholdt en dreng, som havde nappet noget slik. Det viste sig at være en kun 14-årig dreng, der havde stjålet fire stykker chokolade, som han lagde i sin taske, og som han ikke betalte for, da han gik gennem kassen. Den 14-årige blev tilbageholdt og kørt hjem til forældrene, hvor han blev afhørt.
NÆSTVED: Overfaldt 70-årig
Politiet blev onsdag aften kaldt til Anemonevej i Næstved, hvor en 70-årig mand var blevet overfaldet af to mænd ud for sin lejlighed. Den 70-årige fik en stribe slag i ansigtet og blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse. Det virker umiddelbart til, at det er nogle nabostridigheder, der udartede. Vidner udpegede de formodede gerningsmænd, en 58-årig og en 56-årig mand fra lokalområdet, og de blev begge anholdt klokken 22.14 og sigtet for vold. De to anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen kort efter midnat.
KORSØR: Fem sigtet efter at have smidt rundt med valgplakater
Et vidne så onsdag aften klokken 21.42, at nogle unge mennesker smed rundt med valgplakater fra lygtepælene. Det skete på Solens Plads i Korsør, og en politipatrulje rykkede ud til stedet. Her traf politibetjentene fem unge i alderen 15-18 år, alle fra byen, og der lå nogle valgplakater på gaden, som de indrømmede, de havde smidt rundt med. De fem blev sigtet for hærværk.
HASLEV: Uden kørekort i stjålet bil
Politiet standsede onsdag klokken 22.28 en 48-årig kvinde fra Haslev, der kom kørende i bil på Vestre Ringvej. Den 48-årige havde ikke noget kørekort, så hun blev sigtet for kørsel uden førerret, og det viste sig samtidig, at hun havde taget den bil, hun kørte i, uden tilladelse fra ejeren. Derfor blev den 48-årige anholdt klokken 22.35 og sigtet for tyveri af bilen. Hun blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 23.48.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Nakskov | Avnede Skovvej | På et tidspunkt op til onsdag klokken 12.15 | Havetraktor af mærket Stiga og en sort Chevrolet Spark, årgang 2014, med registreringsnummer AR 38412 |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Nakskov | Maribovej | Onsdag klokken 18.07-23.59 | ATK | 261 | 14 | 50 km/t | 81 km/t | Tre klip |
Nakskov | Maribovej | Torsdag midnat til klokken 1.07 | ATK | 5 | 1 | 50 km/t | 59 km/t | - |
Sorø | Kirkevej | Onsdag klokken 13.54-19.15 | ATK | 1307 | 36 | 40 km/t | 60 km/t | Fem klip |
Sorø | Vestmotorvejen | Onsdag klokken 5.31-11.30 | ATK | 4458 | 38 | 130 km/t | 162 km/t | - |
Væggerløse | Gl. Landevej | Onsdag klokken 12.08-13.08 | ATK – bestilt færdselskontrol | 27 | - | - | - | - |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Maribo | Østre landevej | Onsdag klokken 23.55 | 51-årig mand fra Vordingborg | Spirituskørsel |
Nakskov | Bregnevej | Torsdag klokken 1.59 | 35-årig mand fra Horslunde | Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden |
Nakskov | Rødbyvej | Torsdag klokken 2.42 | 43-årig mand fra Nakskov | Narkokørsel |
Nakskov | Rødbyvej | Torsdag klokken 3.54 | 26-årig mand fra Rødby | Narkokørsel |
Nykøbing | Vestensborg Alle | Onsdag klokken 11.57 | 46-årig mand fra Sakskøbing | Narkokørsel |
?
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718