Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

25. januar 2024 09:04

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. januar

Stjålne høretelefoner, en beslaglagt bil og flere knytnæveslag. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

SLAGELSE: Sigtet for at stjæle høretelefoner

Onsdag klokken 11.37 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Slagelse, hvor en kunde var mistænkt for at have begået butikstyveri. Det var en 27-årig mand uden fast bopæl, og han havde stjålet et sæt høretelefoner, som han ikke havde betalt for i kassen. Da personalet tilbageholdt ham, blev han ophidset, og derfor blev politiet tilkaldt. Den 27-årige faldt til ro og blev sigtet for butikstyveri, men da politibetjentene visiterede ham, fandt de en kniv med et blad, der var mere end syv cm. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af knivloven.

 

VORDINGBORG: Talte i mobil – bilen blev beslaglagt

Færdselspolitiet standsede onsdag klokken 15.30 en 26-årig mand fra Langebæk, der kom kørende på Højgaardsvej i Vordingborg, mens han tydeligvis brugte sin mobiltelefon. Imidlertid viste det sig, at den 26-årige ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for både at bruge håndholdt mobil under kørslen og for kørsel i frakendelsestiden. Da det var fjerde gang, den 26-årige blev sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.

 

NYKØBING: Sparkede sidespejle af parkerede biler

Onsdag klokken 21.45 fik politiet en anmeldelse om, at der gik tre mænd på Cementen, og den ene havde sparket sidespejlene af to parkerede biler. På baggrund af et signalement fra vidner fandt politiet frem til de tre mænd, og den ene – en 22-årig mand fra Nykøbing – blev anholdt klokken 22.20 og sigtet for hærværket. Han blev afhørt på politistationen og løsladt umiddelbart efter.

 

NYKØBING: 21-årig sigtet for vold

En aften med et par glas vin endte natten til torsdag med, at to mænd ragede uklar, og den ene fik nogle knytnæveslag i ansigtet. Det skete på en adresse i Nykøbing, og politiet anholdt klokken 3.35 en 21-årig mand fra lokalområdet. Han er sigtet for vold, og efter en afhøring på politistationen i blev han løsladt igen. Den anden mand, der også er 21-år og fra byen, blev kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Nykøbing.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nykøbing F. Pyntevænget Onsdag kl. 15.00 – 17.30 Vides endnu ikke
Nykøbing F. Kalvevænget Onsdag kl. 16.45 – 18.58 Smykker
Næstved Havevej Onsdag kl. 6.45 Formentlig intet
Næstved Hedetoften Onsdag kl. 6.30 – 18.00 Umiddelbart intet
Næstved Norgesvej Onsdag kl. 9.30 – 20.50 Ure og parfume
Vordingborg Strandvænget Onsdag kl. 8.00 – 14.30 Computer

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Bandholm Skibevej Kl. 18.29 – 21.18 ATK 125 16 50 km/t 79 km/t 4 klip og en betinget frakendelse
Fjenneslev Ringstedvej Kl. 14.08 – 19.30 ATK 1203 23 60 km/t 82 km/t 1 klip
Glumsø Sorøvej Kl. 11.12 – 12.51 ATK 36 5 50 km/t 69 km/t 1 klip
Haslev Køgevej Kl. 11.26 – 16.30 ATK 1377 20 60 km/t 88 km/t 2 klip
Herlufmagle Spragelsevej Kl. 7.50 – 9.40 ATK 121 5 60 km/t 80 km/t -
Nakskov Rødbyvej Kl. 0.00 – 1.20 ATK 2 0 50 km/t 67 km/t -
Sakskøbing Sydmotorvejen Kl. 16.57 – 22.57 ATK 1076 127 90 km/t 150 km/t 29 klip og en betinget frakendelse
Tappernøje Hovedvejen Kl. 5.55 – 8.25 ATK 400 2 50 km/t 61 km/t -
Tappernøje Strandvejen Kl. 9.10 – 12.00 ATK 129 5 50 km/t 73 km/t 1 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Kl. 18.47 – 01.02 ATK 1330 35 90 km/t 134 km/t 5 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Herlufmagle Suså Landevej Kl. 16.45 – 18.15 En bilist blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet.
Næstved Flere steder Kl. 12.30 – 14.00 En bilist havde manipuleret med bilens udstyr, så den larmede mere end tilladt. Det blev han sigtet for. Desuden var der to, som blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Kettinge Fuglsangvej Kl. 13.15 31-årig mand Kørsel i påvirket tilstand

 

 

 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

23. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 20.-22. december

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 20.-22. december

20. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 19. december

Trusler, stoffer og vanvidskørsel. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

19. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 18. december

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra onsdag 18. december