Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

7. december 2023 08:45

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 6. december

Dankortsvindlere og en 1-årig pige. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

NÆSTVED: Kvinder snydt af dankortsvindlere

To borgere anmeldte onsdag, at de havde været udsat for et svindelnummer. Den ene er en kvinde, der bor mellem Næstved og Vordingborg, som forklarede, at hun i tirsdags var blevet ringet op af en imødekommende mand, der foregav at være fra hendes bank, og han fortalte, at der var blevet flyttet nogle penge fra kvindens konto til en anden. Hun blev vejledt om at lægge sine betalingskort i en kuvert, og hendes "bankmand" gav hende en kode, hun skulle skrive på kuverten, og så ville der komme en kurer, som skulle have udleveret kortene, når han oplyste "kontrolkoden". Kvinden udleverede derefter sine betalingskort og kunne så senere konstatere, at der var hævet nogle beløb fra hendes konti.

En 86-årig kvinde fra Næstved anmeldte senere onsdag, at hun havde været ude for et nogenlunde tilsvarende bedrageri, hvor det imidlertid var "Udbetaling Danmark", der havde ringet hende op. Også i dette tilfælde lykkedes det svindlerne at lokke kvindens betalingskort fra hende, og der blev senere hævet et kontant beløb.

Politiet opfordrer endnu en gang til at være ekstra opmærksom, hvis man bliver ringet op fra banken eller fra andre myndigheder. Hverken banker, kommunen eller politiet vil spørge efter pin-koder, adgangskoder eller lignende. Afbryd samtalen og ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4 eller til banken på dens hovednummer for at kontrollere opkaldets rigtighed.

Politiet gentager, at man som pårørende til ældre og til borgere, som måske er mindre rutinerede i brug af betalingskort, netbank og sociale medier, taler med dem og advarer mod at blive snydt. På SikkerDigitals hjemmeside er der en række gode råd, hvor man blandt andet kan se Bodil Jørgensen spå om fremtiden.

 

RØDBYHAVN: 1-årig pige var ikke spændt fast

En udenlandsk bil rullede fra færgen i Rødbyhavn til indrejsekontrollen onsdag klokken 20.15, og da politiets udlændingekontrolafdeling standsede køretøjer, kunne politibetjentene ikke undgå at se, at der sad et lille barn på bagsædet, og at barnet ikke var spændt forsvarligt fast. Det var en kun 1-årig pige, og føreren af bilen, en 49-årig udenlandsk mand, blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og betalte en bøde på 2.500 kroner, inden han kunne køre videre.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse det seneste døgn.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Maribo Blæsenborg Alle Onsdag klokken 13.38-16.38 ATK 392 10 50 km/t 71 km/t Et klip
Maribo Brovejen Onsdag klokken 17.21-20.01 ATK 363 3 50 km/t 63 km/t -
Skælskør Sorøvej Onsdag klokken 19.23-21.30 ATK 121 - - - -
Vemmelev Borgergade Onsdag klokken 15.28-17.28 ATK 175 1 50 km/t 59 kom/t -

                            

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Marielyst - Onsdag klokken 20.10-20.40 Fem køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager
Nykøbing Brovejen Onsdag klokken 21.30-22.30 Fire køretøjer blev standset: Ingen sager
Nykøbing Centrum Onsdag klokken 13.10-13.50 En blev sigtet for ikke at overholde sin ubetingede vigepligt
Nykøbing Gaabensevej Onsdag klokken 19.00-20.00 12 køretøjer blev standset: En blev sigtet for at køre med en påhængsvogn, uden at have det nødvendige kørekort til vogntoget

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Baunekulevej Onsdag klokken 21.40 41-årig mand fra Faxe Narkokørsel
Haslev Stationspladsen Onsdag klokken 19.10 48-årig mand fra Haslev Spirituskørsel
Stgenlille Assentorpvej Onsdag klokken 15.13 23-årig kvinde fra Svinninge Spirituskørsel

 

 

 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

23. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 20.-22. december

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 20.-22. december

20. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 19. december

Trusler, stoffer og vanvidskørsel. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

19. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 18. december

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra onsdag 18. december