Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

2. september 2026 09:45

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 1. september

Baghjul, Belarus og elløbehjul. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport

KONTROL AF BORDELLER

I løbet af tirsdagen var politiets udlændingekontrolafdeling på kontrolbesøg på flere adresser, hvor der blev drevet bordeller. Det blev til et besøg på Sydlolland, Nordfalster og i Nykøbing. De udenlandske arbejdstagere, som betjentene traf de forskellige steder, blev kontrolleret, og de havde alle de relevante opholds- og arbejdstilladelser i orden.

 

NÆSTVED: Kørte på baghjul på motorcykel

Færdselspolitiet standsede tirsdag klokken 8.10 en motorcyklist, der brillerede med at køre på baghjul på Vordingborgvej i Næstved. Det var en 20-årig mand fra Vemmelev, som blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og overtrædelsen udløser en bøde og et kørselsforbud, fordi han ikke havde haft førerret under tre år.

 

RØDBYHAVN: Anholdt påvirket mand fra Belarus

Ved en indrejsekontrol tirsdag standsede politiets udlændingekontrolafdeling en polsk bil med en 35-årig belarussisk mand ved rattet. En narkometertest gav udslag for THC, så den 35-årige blev anholdt klokken 11.57 og sigtet for narkokørsel. En af politiets narkohunde snusede sig frem til en lille klump hash på 1,5 gram, der lå i en dørlomme, så den 35-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og den 35-årige er fortsat anholdt, mens hans sag bliver vurderet af Udlændingestyrelsen, der skal træffe afgørelse om evt. udvisning fra Danmark.

 

NAKSKOV: Kørte på knallert i gågadezone

Færdselspolitiet var torsdag mellem klokken 15.21 og 16.36 i centrum af Nakskov, efter at flere borgere havde henvendt sig på grund af kørsel med elløbehjul i gågaden. Denne eftermiddag blev der nu ikke truffet nogen trafikanter på løbehjul, men klokken 15.55 standsede politiet en 48-årig mand fra byen, der kom kørende på knallert på Axeltorv i en gågadezone. Det viste sig, at den 48-årige var frakendt kørekortet, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Knallerten blev taget med til teknisk undersøgelse på politistationen.

 

SLAGELSE: 11-årig på elløbehjul

En betjent fra lokalpolitiet i Slagelse var tirsdag eftermiddag gennem Slagelse, og på Parkvænget så han flere unge, der kørte omkring på både elcykler og elløbehjul. En dreng kørte på et løbehjul men uden cykelhjelm, så han blev standset. Det var en kun 11-årig dreng fra Slagelse, og politiet tog efterfølgende en samtale med drengen og hans forældre.

Regler om kørsel på elløbehjul er beskrevet på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside, hvor der også er en stribe gode råd.

 

SORØ: Opfarende mand i Holberg Arkaden

Politiet fik tirsdag aften en anmeldelse om, at der gik en temmelig opfarende og utryghedsskabende mand i Holberg Arkaden. En politipatrulje fandt frem til en 40-årig mand fra byen, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Da han blev visiteret, fandt betjentene en lille pose med 0,46 gram skunk, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 40-årige var fortsat udadreagerende, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 19.37 og taget med til politistationen. Han blev løsladt igen klokken 20.38.

 

SORØ: 37-årig kvinde anholdt

En 37-årig kvinde fra Sorø blev tirsdag klokken 21.06 anholdt. Det skete på Dr. Kaarsbergvej i Sorø, hvor hun havde optrådt aggressivt, og hun blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. For at sikre roen på stedet, blev den 37-årige taget med til politistationen i Næstved, og hun blev løsladt igen klokken 7.40 onsdag morgen.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Ladeplads Faxevej Tirsdag klokken 10.03-13.03 ATK 214 10 50 km/t 70 km/t Et klip
Glumsø Nyvej, Regerup Tirsdag klokken 18.06-19.07 ATK – bestilt færdselskontrol 59 - - - -
Haslev Køgevej Tirsdag klokken 11.48-13.23 ATK 164 1 50 km/t 61 km/t -
Herlufmagle Suså Landevej Tirsdag klokken 9.29-10.48 ATK 306 1 60 km/t 70 km/t -
Holme-Olstrup Stationsvej Tirsdag klokken 7.49-8.44 ATK – bestilt færdselskontrol 29 - - - -
Næstved Ring Syd Tirsdag klokken 6.25-11.55 ATK 354 18 50 km/t 69 km/t Et klip
Nørre Alslev Sydmotorvejen Tirsdag klokken 3.55-12.00 ATK 3142 126 90 km/t 136 km/t 16 klip
Sakskøbing Sydmotorvejen Tirsdag klokken 12.10-21.48 ATK 3724 226 90 km/t 152 km/t 36 klip og en betinget frakendelse
Søllested Hovedgaden Tirsdag klokken 17.51-18.52 ATK – bestilt færdselskontrol 26 - - - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nakskov Søndergade Tirsdag klokken 15.21-16.36 Der blev standset en knallertkører, som blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert
Nykøbing Gaabensevej Tirsdag klokken 0.45-2.00 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Næstved Vordingborgvej Tirsdag klokken 8.00-8.30 En motorcyklist blev sigtet for at køre på baghjul

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Enghavevej Tirsdag klokken 11.06 38-årig mand Narkokørsel. Den 38-årige havde 1 gram hash og en joint og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Rødbyhavn Indrejsefeltet Tirsdag klokken 11.39 35-årig mand Narkokørsel. Den sigtede havde 1,5 gram hash på sig og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Sakskøbing Søndergade Tirsdag klokken 16.30 47-årig mand Narkokørsel på knallert. Den 47-årige havde to ulovlige knive, 2,4 gram kokain og 0,67 gram amfetamin på sig, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

1. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 31. august

Vold, røveri og brandstiftelse. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

31. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 28.-30. august

28. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi