Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

19. november 2025 10:05

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 18. november

En bankbedrager, vold og tyvekoster. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

NÆSTVED: Stjal chips

Politiet blev tirsdag formiddag kaldt til et supermarked i Næstved, som havde besøg af to kunder, der var mistænkt for at have lavet butikstyveri i forretningen tidligere. Tirsdag havde den ene købt en øl og på vej ud af butikken nappede han en pose chips, som han undlod at betale for. Det var en 44-årig mand fra Næstved, og han blev sigtet for butikstyveri.

 

SORØ: Standset på alt for hurtig knallert

Politiet standsede tirsdag klokken 11.05 en 17-årig kvinde fra Sorø, der kom susende på knallert på Rustkammervej. Knallerten virkede til at være konstruktivt ændret, og da den blev tjekket på et rullefelt viste det sig da også, den kunne køre væsentlig hurtigere end tilladt. Den 17-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og hendes forældre blev underrettet om sigtelsen.

 

SØLLESTED: Sigtet for ulovlig afbrænding

En 29-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag sigtet for overtrædelse af afbrændingsbekendtgørelsen. Forud havde brandvæsen og politi fået en anmeldelse om, at der kom kraftig røg fra et skovstykke på Stibankevejen ved Søllested, og det viste sig, at der blev brændt træaffald og stubbe af, så røgen bølgede tæt i området. Ilden blev slukket, og den 29-årige kan nu vente et bødeforelæg for overtrædelsen.

 

VORDINGBORG: Anholdt efter bankbedrageri

En 90-årig kvinde var tirsdag udsat for et bedrageriforsøg. En kvinde ringede til den 90-årige, der bor i Vordingborg, og udgav sig for at være fra banken. Den 90-årige fik at vide, der var overført nogle penge fra hendes konto, og at banken i den forbindelse kunne hjælpe med at sikre andre værdier i form af smykker. Et "bankbud" ankom til den 90-åriges adresse, men hun anede uråd og lukkede ham ikke ind. På baggrund af vidneforklaringer fik politiet standset en mistænkelig bil ved Næstved. Føreren var en 33-årig mand, som blev anholdt klokken 16.47. Der blev fundet nogle forskellige effekter i bilen, og politiet skal nu undersøge, om de har tilknytning til bedrageriet. Den 33-årige er sigtet for forsøg på bedrageri, og det forventes, at han skal fremstilles i grundlovsforhør senere onsdag.

 

SLAGELSE: Sigtet for vold

Efter en voldsepisode natten til mandag i en lejlighed i Slagelse har politiets efterforskning ført til anholdelsen af en 35-årig mand. Han blev anholdt på en adresse i Slagelse tirsdag klokken 12.07 og er sigtet for at have overfaldet en 32-årig kvinde med flere slag i ansigtet. Han er også sigtet for at have slået og sparket en 43-årig kvinde i Slagelse fredag den 31. oktober. Den 32-årige fremstilles i grundlovsforhør senere onsdag.

 

KORSØR: Ramte betalingsanlægget ved Storebælt – to anholdt

Tirsdag aften klokken 21.50 ramte en udenlandsk bil autoværnet ved betalingsanlægget ved Storebælt, og politiet blev tilkaldt. Der var to mænd i bilen, og inden politiet nåede frem, havde de forsøgt at tømme bilen for forskellige poser, som dog hurtigt blev lokaliseret. Det var en 37-årig og en 38-årig mand fra Georgien, og den 37-årige, som havde kørt bilen, blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, efter en narkometertest gav udslag for metadon. Det viste sig, bilen var pakket med parfumevarer, værktøj og tandbørster, så den 38-årige blev også anholdt, og de blev begge sigtet for tyveri. Politiet skal nu afklare, om der er tale om tyvekoster, der var i bilen, og fastlægge, hvor de stammer fra. De to sigtede fremstilles formentlig i grundlovsforhør onsdag.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Lundby Svinøvej Tirsdag klokken 7.00-15.00 PH-lamper og en hvilestol
Nørre Alslev Nykøbingvej Tirsdag klokken 11.451-11.58 Umiddelbart ikke stjålet noget
Præstø Tjørnehoved BY Tirsdag midnat – klokken 6.00 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Alstedvej Tirsdag klokken 5.35-9.30 ATK – bestilt færdselskontrol 85 2 40 km/t 48 km/  
Maribo Krårup Møllevej Tirsdag klokken 11.27-16.57 ATK 176 9 60 km/t 75 km/t -
Næstved Hammervej, Lov Tirsdag klokken 13.08-14.08 ATK – bestilt færdselskontrol 41 - - - -
Næstved Næstelsø Præstemark, Næstelsø Tirsdag klokken 7.37-12.37 ATK 206 8 60 km/t 80 km/t -
Slagelse Slagelsevej, Harrested Tirsdag klokken 10.22-16.30 ATK 837 91 50 km/t 76 km/t 11 klip
Sorø Slagelsevej Tirsdag klokken 10.10-11.40 ATK 277
1 50 km/t 59 km/t -
Søllested Højrebyvej Tirsdag klokken 5.30-11.30 ATK 1010 21 60 km/t 90 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Vemmelev Slagelse Landevej Tirsdag klokken 16.49-22.40 ATK 1179 11 80 km/t 107 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nykøbing - Tirsdag klokken 21.00-22.00 Flere trafikanter blev standset – ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Kalbyrisvej Tirsdag klokken 11.20 33-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

18. november 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Uddrag af døgnrapporten frra mandag 17 november

En udvisning, joints og makeup. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

17. november 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 14.-16. november

14. november 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 13. november

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporten fra torsdag