Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

28. januar 2026 09:26

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 27. januar

Her er et uddrag af døgnrapporten fra det forgangne døgn

NÆSTVED: Indkaldt til syn – mangler ved bilen

Tirsdag klokken 12.10 standsede færdselspolitiet en 19-årig mand fra Næstved, der kom kørende i Holsted Park. Den bil, den 19-årige kørte i, larmede mere end den burde, og politibetjentene kunne se, den mellemste lydpotte manglede, og at der var monteret et åbent luftfilter. Den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af udstyrsbekendtgørelsen, og bilen bliver indkaldt til et kontrolsyn.

 

NÆSTVED: Påvirket bilist uden kørekort

Politiet standsede tirsdag klokken 17.20 en 26-årig til en rutinekontrol. Det skete i Rådmandshaven i Næstved, og den 26-årige indrømmede, han havde taget amfetamin tidligere på dagen. Da politibetjentene undersøgte bilen, fandt de 12 gram amfetamin, nogle receptpligtige piller og en ulovlig kniv. Den 26-årige blev herefter anholdt og sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden og for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.

 

NYKØBING: Sigtet to gange for narkokørsel samme døgn

En 32-årig mand fra Møn blev tirsdag standset af politiet og sigtet for kørsel i påvirket tilstand – to gange. Første gang var klokken 2.40, hvor den 32-årige blev standset på Gaabensevej i Nykøbing, og en narkometertest gav udslag for amfetamin og kokain. Da hans førerret var inddraget, blev han sigtet for både narkokørsel og kørsel uden førerret. Klokken 17.25 blev den 32-årige standset endnu en gang. Denne gang på Maribovej ved Sakskøbing. Han virkede påvirket, og i den bil, han kørte i, fandt betjentene 0,89 gram kokain, og bilen var hverken indregistreret eller forsikret. Derfor blev den 32-årige sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og for narkokørsel og kørsel uden førerret.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Grønnegade Tirsdag klokken 21.00-23.40 Smykker og kontanter
Næstved Oskarsvej Tirsdag klokken 17.25-20.20 Smykker

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Ringstedvej Tirsdag klokken 16.11-18.14 ATK 303 4 80 km/t 99 km/t -
Herlufmagle Skelbyvej, Nåby Tirsdag klokken 19.14-22.00 ATK 127 7 80 km/t 116 km/t Et klip
Nykøbing Skovalleen Tirsdag klokken 11.45-14.30 ATK 1131 26 50 km/t 75 km/t Seks klip
Næstved Skyttemarksvej Tirsdag klokken 10.22-14.02 ATK 481 11 50 km/t 71 km/t Et klip
Næstved Slagelsevej, Vallensved Tirsdag klokken 7.53-9.23 ATK – bestilt færdselskontrol 521 1 80 km/t 95 km/t -
Nørre Alslev Stubbekøbingvej Tirsdag klokken 8.21-10.21 ATK 178 - - - -
Slagelse Løvegade Tirsdag klokken 12.47-13.30 ATK 66 3 40 km/t 53 km/t -
Vemmelev Slagelse Landevej Tirsdag klokken 10.40-16.15 ATK 3224 4 80 km/t 104 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Næstved - Tirsdag klokken 16.00-17.20 Der blev afsløret en påvirket bilist
Sorø Slagelsevej Tirsdag klokken 8.15-10.00 Ingen sigtelser

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Gaabensevej Tirsdag klokken 2.40 og igen klokken 17.25 32-årig mand Spiritus- og narkokørsel
Næstved Ny Præstøvej, Rønnebæk Tirsdag klokken 9.18 49-årig mand Narkokørsel
Næstved Rådmandhaven Tirsdag klokken 17.20 26-årig mand Narkokørsel
Sorø Sorøvej Tirsdag klokken 17.25 28-årig kvinde Narkokørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. januar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 26. januar

Anholdt efter indbrud, sommerdæk og en beslaglagt bil. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

26. januar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra weekendens døgnrapporter

23. januar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 22. januar

En indbrudstyv, stoffer og en våd skraldespand. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport