Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 6. januar
Færdsel, brand og stoffer. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport
NÆSTVED: Fik knallerten beslaglagt
Politiet standsede tirsdag klokken 8.15 en 16-årig dreng, der kom kørende på knallert på Vordingborgvej i Næstved. Et tjek af knallerten på et rullefelt viste, at den kunne køre en hel del hurtigere end tilladt, så den 16-årige blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert. Da det var anden gang, den 16-årige blev standset på knallerten, blev den beslaglagt af politiet på stedet. Hans forældre er underrettet om sagen.
NAKSKOV: Flere sigtede efter færdselskontrol
Færdselspolitiet var tirsdag mellem klokken 15.05 og 23.45 i og omkring Nakskov, hvor der blev gennemført en række færdselskontroller. Klokken 20.43 blev en 61-årig mand fra byen standset på Brückersvej, og en alkometertest viste, han havde en promille, der var højere end det tilladte. Da han også virkede påvirket af stoffer, blev den 61-årige anholdt og sigtet for både spiritus- og narkokørsel. En 21-årig mand fra Nakskov blev standset klokken 16.22 på Nakskovvej lidt uden for Horslunde, og efter en narkometertest gav udslag for cannabis, blev han sigtet for kørsel i påvirket tilstand. På Højevej, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t, blev en 37-årig fra Nakskov målt til at køre 82 km/t. Han står nu til en bøde på 4.200 kroner, en betinget frakendelse af kørekortet hvortil kommer et bidrag til Offerfonden på 500 kroner. Klokken 19.03 standsede politiet en bil i Havnegade, men føreren stak af fra stedet. Politiet har en god formodning om hans identitet, som nu skal endeligt fastlægges.
Klokken 21.41 standsede politiet efter en kort eftersættelse en bil på Kattesundet, men føreren stak af. De nummerplader, der sad på bilen, hørte til en anden bil, og politiet skal nu finde frem til bilejeren.
NAKSKOV: Brand i lejlighed
Politi og brandvæsen blev tirsdag klokken 19.52 kaldt til en brand i en lejlighed i Nybrogade i Nakskov. Der var flammer og røg fra lejligheden, og da redningsberedskabet kom ind i lejligheden fandt de en person, der var afgået ved døden. Der er formentlig tale om beboeren i lejligheden, en 73-årig mand, men hans identitet er endnu ikke bekræftet. De øvrige beboere i ejendom blev evakueret og to personer blev kørt til sygehuset til kontrol for røgforgiftning. Politiets teknikere skal nu undersøge brandstedet og fastlægge brandårsagen.
SAKSKØBING: Sigtet for salg af stoffer
Tirsdag klokken 20.30 standsede politiet en 27-årig mand fra Sakskøbing på Gåsetorvet. Han havde røde og blanke øjne og virkede påvirket af stoffer, og da betjentene visiterede ham, fandt de en plade hash på 76 gram, en vægt og en joint. Efterfølgende blev der fundet tre joints på den 27-åriges bopæl, og han blev anholdt kokken 20.41 og sigtet for salg af stoffer. Den 27-årige blev afhørt og løsladt igen klokken 22.57.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Korsør | Skrænten | Mandag klokken1 5.00 – tirsdag klokken 9.00 | MacBook, høretelefoner og et armbåndsur |
| Næstved | Bystævnet, Rønnebæk | Mandag klokken 15.30 – tirsdag klokken 6.45 | Værktøj og hårde hvidevarer |
| Slagelse | Smedegade | Mandag klokken 8.00 – tirsdag klokken 7.55 | Kontanter |
| Søllested | Maribovej | Tirsdag klokken 14.05 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Fuglebjerg | Slagelsevej | Tirsdag klokken 17.10-22.40 | ATK | 2241 | 58 | 50 km/t | 82 km/t | Et klip |
| Haslev | Bråbyvej | Tirsdag klokken 7.45-9.11 | ATK | 139 | - | - | - | - |
| Haslev | Sydmotorvejen | Tirsdag klokken 15.38-21.30 | ATK | 3124 | 13 | 130 km/t | 172 km/t | En betinget frakendelse |
| Haslev | Vordingborgvej, Dalby | Tirsdag klokken 10.20-13.45 | ATK | 419 | 23 | 50 km/t | 69 km/t | To klip |
| Næstved | Slagelsevej | Tirsdag klokken 8.26-12.04 | ATK | 575 | 38 | 50 km/t | 77 km/t | Fire klip |
| Næstved | Sorøvej, Ganges Bro | Tirsdag klokken 5.42-7.42 | ATK | 301 | - | - | - | - |
| Slagelse | Byskovvej | Tirsdag klokken 10.32-16.20 | ATK | 791 | 89 | 50 km/t | 70 km/t | Fem klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Nakskov | - | Tirsdag klokken 15.05-19.00 | 14 køretøjer blev standset og kontrolleret, og der blev afsløret en enkelt narkobilist |
| Nakskov | - | Tirsdag klokken 19.30-23.45 | 17 køretøjer blev standset: En blev målt til at køre så hurtigt, at det giver en betinget frakendelse af kørekortet, en blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og to blev sigtet for at køre i påvirket tilstand |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
?
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Horslunde | Nakskovvej | Tirsdag klokken 16.22 | 21-årig mand | Narkokørsel |
| Nakskov | Brückersvej | Tirsdag klokken 20.43 | 61-årig mand | Spiritus- og narkokørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718