Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 15.. januar
Beslaglagte køretøjer, kontanter og trusler.Se uddraget fra torsdagens døgnrapport
NÆSTVED: 40-årig sigtet for butikstyveri
Torsdag klokken 9.08 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i den sydlige del af Næstved, hvor medarbejderne havde standset en kunde, som var mistænkt for at have stjålet varer. Det var en 40-årig kvinde fra lokalområdet, som havde lagt dagligvarer til en værdi af 102 kroner i en plasticpose, og derefter gik hun gennem kassen uden at betale for varerne. Den 40-årige blev sigtet for butikstyveri.
SORØ: Fik bilen beslaglagt
Politiet standsede torsdag klokken 10.14 en 56-årig mand fra Dianalund på en p-plads på Rådhusvej i Sorø. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var temmelig meget højere end det tilladte. Da den var over 2 o/oo, blev den 56-årige sigtet for spirituskørsel, og hans førerret blev inddraget på stedet. Den bil, han kørte i, blev beslaglagt.
SØLLESTED: Knallert beslaglagt efter narkokørsel
Torsdag klokken 14.50 standsede færdselspolitiet en 50-årig mand, der kom kørende på knallert på Abedvej i Søllested. Den 50-årige var frakendt førerretten til at køre knallert, og da han virkede påvirket af stoffer, blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørsel i frakendelsestiden. På grund af at den 50-årige flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden førerret, blev hans knallert beslaglagt på stedet.
NÆSTVED: Stak af fra færdselsuheld
Politiet blev torsdag klokken 18.29 kaldt til Hvedevænget i Næstved, hvor en varebil var kørt ind i et elskab. Vidner havde talt med chaufføren, der imidlertid stak af fra stedet, men på baggrund af vidneforklaringerne fandt politiet kort efter frem til en 24-årig mand uden fast bopæl. Han havde ikke noget kørekort, og han havde taget den varebil, han kørte i, uden ejerens accept. Den 24-årige blev sigtet for kørsel uden førerret, for tyveri af bilen og for ikke at overholde sine forpligtelser ved et færdselsuheld.
RØDBYHAVN: Sigtet for overtrædelse af toldloven
Toldstyrelsen havde torsdag eftermiddag en udrejsekontrol i Rødbyhavn, og ved et tjek af en polsk indregistreret bil blev der fundet knap 120.000 kroner i kontanter, som ikke blevet deklareret, og derfor blev politiet tilkaldt. Føreren af bilen – en 46-årig polsk mand – blev sigtet for overtrædelse af toldloven, og han fik en bøde på 11.000 kroner, som han betalte, inden han kunne fortsætte turen.
RØDBYHAVN: Anholdt efter fund af kniv og patron
Sammen med Toldstyrelsen havde politiet torsdag aften en kontrol af de rejsende, som var ankommet med bus fra Tyskland. En 36-årig mand fra Colombia viste sig at have en patron i baglommen og en kniv med et blad på 16,5 cm i tasken, så han blev derfor anholdt klokken 22.31 og sigtet for overtrædelse af våbenloven og knivloven. Han fik en bøde på 10.000 kroner, og hans sag er nu forelagt Udlændingestyrelsen, som skal tage stilling til en evt. udvisning fra Danmark.
VORDINGBORG: Tre anholdt efter trusler
Torsdag aften blev politiet kaldt til en adresse uden for Vordingborg, hvor der var tre truende og uønskede personer til stede. Da politiet kort efter ankom, blev tre personer anholdt: En 32-årig kvinde fra Vordingborg blev anholdt klokken 23.28, en 35-årig kvinde fra Næstved blev anholdt klokken 23.23 og en 36-årig mand fra Langebæk blev anholdt klokken 23.32. Det var tilsyneladende en uoverensstemmelse med beboeren på stedet, en 40-årig mand, som mundede ud i, at de tre mødte op på stedet. Den 32-årige kvinde var bevæbnet med en vandhane, mens den 36-årige mand havde en totenschlæger med. Politibetjentene måtte bruge strømpistoler for at gennemføre anholdelsen, og herefter blev de alle tre sigtet for trusler. Den 32-årige kvinde havde en peberspray i bilen, så hun blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven, ligesom den 36-årige mand med totenschlægeren også blev.
De anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden blev løsladt igen midt på natten.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Haslev | Villa Gallinavej | Torsdag klokken 10.00-12.15 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
| Horslunde | Hedemøllevej | Onsdag klokken 12.30-15.50 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
| Næstved | Åderupvej | Fredag klokken 1.50 | Ikke stjålet noget |
| Nørre Alslev | Gyldenbjergvej | Torsdag klokken 18.10-22.30 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
| Nørre Alslev | Ravnsevej | Torsdag klokken 23.44 | Kontanter og smykker |
| Stubbekøbing | Kløvervænget | Torsdag klokken 8.15-18.45 | Playstation 5 og en bærbar pc af ukendt mærke |
| Vordingborg | Prins Jørgens Alle | Torsdag klokken 18.17 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Haslev | Køgevej | Torsdag klokken 13.53-19.47 | ATK | 948 | 39 | 50 km/t | 65 km/t | - |
| Korsør | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 7.54-13.15 | ATK | 6008 | 65 | 110 km/t | 137 km/t | - |
| Lundby | Præstø Landevej | Torsdag klokken 10.37-16.40 | ATK | 2195 | 42 | 70 km/t | 99 km/t | To klip |
| Nakskov | Horslundevej | Torsdag klokken 6.22-8.32 | ATK | 78 | 3 | 50 km/t | 80 km/t | Et klip |
| Nakskov | Maribovej | Torsdag klokken 9.40-12.20 | ATK | 341 | 12 | 50 km/t | 79 km/t | To klip |
| Nykøbing | Grønsundsvej, Karleby | Torsdag klokken 14.26-20.15 | ATK | 128 | 20 | 50 km/t | 81 km/t | Fem klip |
| Sakskøbing | Maribovej, Våbensted | Torsdag klokken 12.23-16.53 | ATK | 674 | 22 | 50 km/t | 75 km/t | Tre klip |
| Vordingborg | Næstvedvej | Torsdag klokken 7.31-14.01 | ATK | 1150 | 17 | 60 km/t | 79 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Faxe | - | Torsdag klokken 15.30-17.30 | To blev sigtet for fejl og mangler ved køretøjet og en for at afgive unødig støj |
| Haslev | Vestre Ringvej | Fredag klokken 0.01-1.00 | Ingen sager |
| Holeby | Nystedvej | Torsdag klokken 9.00-9.45 | En traktorfører blev sigtet for ikke at have afmærket traktoren som langsomtkørende og en lastbilchauffør blev sigtet for at overskridt en spærrelinje og for ikke at have spændt sikkerhedsselen |
| Næstved | - | Torsdag klokken 16.30-19.40 | En blev sigtet for at køre uden tændt nærlys, og der blev afsløret en spritbilist |
| Slagelse | - | Torsdag klokken 20.29-0.10 | Seks trafikanter blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. En blev målt til at køre 90 km/t i byzone, og det giver en betinget frakendelse af kørekortet. En blev sigtet for at køre over for rødt, en for manglende tegngivning og en for forstyrrende kørsel ved at have lavet hjulspin |
| Søllested | - | Torsdag klokken 14.10-19.23 | Der blev afsløret en spritbilist og en narkopåvirket knallertkører, som også blev sigtet for kørsel uden førerret og kørsel uden forsikring. To blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, en for kørsel uden førerret, og i alle tre tilfælde blev bilejeren sigtet for at overlade bilen til en person uden kørekort |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 10.30-13.00 | Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, en blev sigtet for forkert lygteføring i tåget vejr, en for mangelende tegngivning og en for at overhale ud over en spærreflade |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 16.30-18.00 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Næstved | Dyssegårdsvej | Torsdag klokken 17.23 | 63-årig mand | Spirituskørsel |
| Sorø | Rådhusvej | Torsdag klokken 10.14 | 56-årig mand | Spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den 56-åriges førerret inddraget og bilen blev beslaglagt |
| Søllested | Abedvej | Torsdag klokken 14.50 | 50-årig mand | Narkokørsel på knallert |
| Søllested | Nørrdalsvej | Torsdag klokken 14.19 | 69-årig mand | Spirituskørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718