Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

3. januar 2025 09:10

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 2. januar

Butikstyveri, brand og en tur på elløbehjul. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

SLAGELSE: 91-årig sigtet for drab

En 91-årig mand blev torsdag klokken 13.06 anholdt af politiet. Han er sigtet for at have slået en 89-årig kvinde ihjel i mandags på en adresse i Slagelse. Den 91-årige fremstilles i grundlovsforhør fredag, og anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre, og derfor har politiet ikke yderligere oplysninger til sagen.

 

VORDINGBORG: Sigtet for butikstyveri

Politiet fik torsdag klokken 13.50 en anmeldelse om, at der havde været en mand i en dagligvareforretning i Vordingborg, hvor han var stukket af med forskellige varer uden at betale for dem. Medarbejderne havde imidlertid oplysning om den bil, den pågældende var kørende i, og politiet fandt kort efter frem til en 26-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 15.07 og sigtet for butikstyveri. Han havde stjålet varer for godt 200 kroner og blev løsladt igen efter afhøring.

 

NÆSTVED: På tur med sønnen

Torsdag klokken 16.35 standsede politiet en mand, der kom rullende på Parkvej på et elløbehjul. Han havde ikke den lovpligtige cykelhjelm på, og han havde sin kun 5-årige søn med, som stod på løbehjulet også. Den pågældende blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

KORSØR: Anholdt efter brand

Politi og brandvæsen blev torsdag klokken 17.36 sendt til en adresse på Tårnborgvej i Korsør, hvor der var udbrudt brand i en lejlighed. Der var en del røgudvikling, og der opstod en del brandskader i lejligheden, men brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol. På baggrund af vidneudsagn anholdt politiet en 40-årig mand, der opholdt sig ved brandstedet, klokken 19.24. Han er sigtet for brandstiftelse og skal nu afhøres nærmere om branden.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Maribo Engpibervej Torsdag klokken 22.20 Ikke gjort op om der er stjålet noget

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Boeslunde Byvej Torsdag klokken 18.25-19.25 ATK – bestilt færdselskontrol 12 - - - -
Fuglebjerg Rejnstrupvej Torsdag klokken 13.49-17.29 ATK 305 21 60 km/t 88 km/t Tre klip
Haslev Køgevej, Freerslev Torsdag klokken 13.59-19.12 ATK 986 28 60 km/t 89 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Herlufmagle Skelbyvej, Nåby Torsdag klokken 18.15-19.45 ATK 85 7 80 km/t 105 km/t -
Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken 20.05-23.58 ATK 261 1 50 km/t 63 km/t -
Korsør Vestmotorvejen Torsdag klokken 7.25-13.25 ATK 4922 140 90 km/t 130 km/t Otte klip
Nykøbing Gaabensevej Torsdag klokken 8.19-8.58 ATK 118 6 50 km/t 66 km/t -
Nykøbing Kraghave Gaabensevej Torsdag klokken 10.10-14.10 ATK 414 3 50 km/t 64 km/t -
Nysted Sakskøbingvej, Musse Torsdag klokken 11.01-17.01 ATK 415 5 80 km/t 99 km/t -
Sorø Slagelsevej Torsdag klokken 14.24-19.30 ATK 1127 13 70 km/t 88 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Faxe Nygade Torsdag klokken 11.10-11.40 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 20.20-20.50 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. Hastigheden blev målt til 84 km/t, hvor der er hastighedsbegrænsning på 60 km/t
Fuglebjerg Slagelsevej Torsdag klokken 17.10-18.10 En blev målt til at køre 111 km/t, selv om hastighedsbegrænsningen er 80 km/t. Det giver et klip i kørekortet
Fuglebjerg Slagelsevej Torsdag klokken 22.39-22.45 En bilist står til en betinget frakendelse efter at være blevet målt til at køre 138 km/t, hvor der er hastighedsbegrænsning på 80 km/t
Fuglebjerg Slagelsevej Torsdag klokken 22.45-22.58 En blev sigtet for at køre med et nedslidt dæk og en for forkert lygteføring
Holeby - Torsdag klokken 17.00-21.00 Otte køretøjer blev standset og kontrolleret: Der blev afsløret en narko-  og en spirituspåvirket trafikant, en blev sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden og en for kørsel uden førerret
Nykøbing Nykøbingvej, Horreby Torsdag klokken 12.30-13.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Næstved - Torsdag klokken 22.00-22.58 En blev sigtet for at have en passager bag på en knallert
Næstved - Torsdag klokken 16.45-22.00

Det blev til en stor og blandet samling færdselslovsovertrædelser:

En 15-årig dreng blev standset på motorcykel, og han blev sigtet for at køre uden førerret, uden forbremse, uden lys, for at køre på fortovet og for ikke at rette sig efter politiet. En lastbilchauffør blev sigtet for ikke at have slukket det bagudrettede hvide arbejdslys, som blændede de bagved kørende. En blev sigtet for manglende udsyn gennem forruden, som var klister til af adskillige Wunderbäume, en kørte med med en tildugget forrude, og en blev målt til at køre for hurtigt, samtidig med, at han ikke havde medbragt sit kørekort og i øvrigt var påvirket af stoffer. En blev sigtet for at køre på en elcykel, der kunne køre så hurtigt, at den betragtes som en motorcykel, og føreren var frakendt førerretten, brugte ikke styrthjelm og havde ikke lys på cyklen.

En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for at befordre en passager på et elløbehjul, en for ikke at have spændt sikkerhedsselen, og så er der videooptagelser af en kørsel, hvor det skal vurderes, om der er tale om kap- og væddekørsel

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Holeby Kærstrupvej Torsdag klokken 20.34 64-årig mand Spirituskørsel
Holeby Østervej Torsdag klokken 17.05 34-årig mand Narkokørsel
Næstved Præstø Landevej Torsdag klokken 21.48 25-årig mand Narkokørsel

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

8. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj

Bedragere, peberspray og menneskesmugling. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

7. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 6. maj

Vejvrede, en beslaglagt bil og et indrejseforbud. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

6. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af af døgnrapporten fra mandag 5. maj

En ukrudtsbrænder, to indbrudstyve og salg af stoffer. Se uddraget fra mandagens døgnrapport