Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

22. august 2025 08:56

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 21. august

Et grundstødt skib, lasagne og en badesandal. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

STUBBEKØBING: Stjal lasagne og maling

Torsdag formiddag blev politiet kaldt til et supermarked i Stubbekøbing, hvor personalet tilbageholdt en mand, der var mistænkt for at stjæle varer. Det var en 27-årig mand fra Karlslunde, som havde lagt en bundfrossen lasagne i sin taske og var gået gennem kassen uden at betale for den. Han var sammen med en 35-årig udenlandsk mand, som også var til stede, og han havde stjålet en dåse maling. De blev begge to anholdt klokken 10.30 og sigtet for butikstyveri. Efter afhøring fik de hver en bøde på 1.000 kroner, hvortil kommer et bidrag på 500 kroner til Offerfonden. De blev løsladt først på eftermiddagen.

 

NYKØBING: Bøde til kaptajnen på grundstødt skib

Politiet fik tordsag klokken 10.30 en anmeldelse fra Forsvarskommandoen om, at et udenlandsk skib var stødt på grund i havnen i Nykøbing, men grundstødningen var ikke indberettet rettidigt til myndighederne. Kaptajnen – en 48-årig udenlandsk mand – blev sigtet for overtrædelse af søloven og fik en bøde på 10.000 kroner, som han betalte på stedet.

 

NYKØBING: Overfaldt p-kontrollør med badesandal

En parkeringskontrollør, som netop havde uddelt en p-afgift til en ulovligt parkeret bil i Nygade i Nykøbing, blev torsdag eftermiddag overfaldet. Bilisten var meget utilfreds med den pålagte afgift, og hun overfusede p-kontrolløren og gav ham et slag med en badesandal på skulderen, inden hun forsvandt fra stedet. På baggrund af oplysninger om den parkerede bil, fandt politiet lidt senere frem til hende. Det var en 44-årig kvinde fra byen, og hun blev anholdt klokken 16.50 på sin bopæl og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold mod nogen i offentlig tjeneste. Den 44-årige blev løsladt igen klokken 18.05 efter afhøring.

 

SORØ: Væltede på ATV

Politiet blev torsdag klokken 20.36 kaldt til Fulbyvej i Fulby lidt uden for Sorø, hvor der var sket et færdselsuheld. En mand kom kørende på en uindregistreret ATV og af uafklarede årsager mistede han herredømmet over køretøjet, ramte en sten og væltede. Det var en 34-årig mand fra lokalområdet, og hans kvæstelser gjorde, at han blev fløjet til behandling på rigshospitalet i lægehelikopteren. Politiets bilinspektør skal nu undersøge køretøjet nærmere.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Parkvej Fredag klokken 14.00 – mandag klokken 7.30 Et elløbehjul, et tv af mærket LG, en PlayStation, en pc-skærm og en rygsæk

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Nykøbing Kraghave Møllevej ved Vestervang Torsdag klokken 10.20-12.05 ATK 42 - - - -
Nykøbing Kraghave Møllevej ved Vibevej Torsdag klokken 6.50-9.15 ATK – skolestart 311 1 50 km/t 59 km/t -
Næstved Kyse Bygade, Kyse Torsdag klokken 9.59-12.59 ATK 1043 12 50 km/t 62 km/t -
Næstved Vallensved Bygade Torsdag klokken 6.50-9.20 ATK 981 - - - -
Rude Næstved Landevej, Venslev Torsdag klokken 7.22-10.52 ATK – skolestart 442 1 60 km/t 74 km/t -
Slagelse Skælskørvej Torsdag klokken 8.47-12.30 ATK – bestilt færdselskontrol 476 15 50 km/t 68 km/t -
Slagelse Vedbynørrevej Torsdag klokken 6.49-8.00 ATK – bestilt færdselskontrol 10 - - - -
Stenlille Sorøvej Torsdag klokken 15.53-21.30 ATK – bestilt færdselskontrol 1274 21 50 km/t 71 km/t Tre klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Karrebæk Kirkebakken ved Ll. Næstved Skole Torsdag klokken 7.40-8.00 Skolestart: Glade og interesserede elever og forældre – ingen problemer
Korsør Birchnersgade ved Baggesens Skole Torsdag klokken 7.50-8.10 Skolestart: Bilisterne opførte sig eksemplarisk, men enkelte cyklister måtte mindes om reglerne for brug af fodgængerfeltet og for at cykle
Næstved Holsted Alle ved Susåskolen Torsdag klokken 7.30-8.05 Skolestart: God ro og orden
Næstved Manøvej ved Sct. Jørgens Skole Torsdag klokken 7.30-8.05 Skolestart: Meget trafik, og en enkelt trafikant blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven
Slagelse Kirkerupvej ved Hvilebjergskolen, Sørbymagle Torsdag klokken 7.40-8.15 Skolestart: Trafikken forløb stille og roligt
Sorø Frederiksvej ved Sorø Privatskole Torsdag klokken 7.45-8.15 Skolestart: Tæt morgentrafik, som blev afviklet fint, og skolepatruljen stod klar og hjalp kammeraterne over vejen
Stubbekøbing Rosenvængets Alle ved Stubbekøbing Skole Torsdag klokken 7.46-8.12 Skolestart: Skolepatruljen var på plads og alle kørte pænt

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing Dronningensgade Torsdag klokken 22.19 27-årig mand Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
Slagelse Skælskørvej Torsdag klokken 10.32-11.35 53-årig mand Narkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

21. august 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra onsdag 20. august

Butikstyve og et par røde sko. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

20. august 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 19. august

Butikstyve og en blotter. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

19. august 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 18. august

Skolestart, et bedrageri og en fuld lastbilchauffør. Se uddraget fra mandagens døgnrapport