Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

5. januar 2024 09:04

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 4. januar

Energidrik, en fupbankmand og tre kugler hash. Se uddraget af torsdagens døgnrapport

MARIBO: To sigtet for at stjæle energidrik og chips

Politiet blev torsdag klokken 12.12 kaldt til et supermarked i Maribo, hvor personalet tilbageholdt to mænd. Det var en 21-årig mand og en 16-årig fyr, begge fra Rødby, og de var blevet grebet i at gå gennem kassen uden at betale for to dåser med energidrik og to pakker chips. De blev begge sigtet for butikstyveri.

 

NYKØBING: Fuppet af "bankmand"

En 68-årig mand fra Nykøbing blev torsdag eftermiddag fuppet: En mand, der fortalte, han ringede fra banken, fik besnakket den 68-årige til at udlevere sit betalingskort og pinkode til et "bud" fra banken. Der nåede at blive hævet et kontant beløb, inden kortet blev spærret. Der er ikke noget signalement af "bankbudet".

Politiet advarer endnu en gang om den type bedragere: Husk, at hverken banken, politiet, kommunen eller andre myndigheder ringer og efterspørger betalingskort, MitID, pin-koder eller lignende – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort. Det er snyd, fup og bedrag, og risikoen for, at bankkontoen bliver tømt, er overhængende. Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til bankens hovedtelefonnummer eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside og tal med dine ældre eller andre, der måske er mindre rutinerede i brug af netbank og MitID.

 

NÆSTVED: Hash med på gåtur

Torsdag klokken 20.30 standsede politiet en 21-årig mand uden fast bopæl, der kom gående på Snerlevej i Næstved. Det viste sig, at den 21-årige havde tre små kugler med i alt 2,2 gram hash i lommen. Hashen blev konfiskeret, og den 21-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Tove Ditlevsens Vej Torsdag klokken 8.50 Smykker og en figur i kgl. porcelæn
Vordingborg Ugledigevej Torsdag klokken 14.39 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nykøbing Engboulevarden Torsdag klokken 8.45-10.15 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for ikke at give tegn ved svingning
Nykøbing Merkurs Plads Torsdag klokken 7.15-8.15 To blev sigtet for at køre på elløbehjul uden cykelhjelm
Næstved - Torsdag klokken 23.20-0.30 En bilist blev målt til at køre 93 km/t, hvor der er hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Det giver et klip i kørekortet
Næstved - Torsdag klokken 21.00-23.10 En blev sigtet for at køre med fejl ved lygteføringen og en anden for at køre for hurtigt. Hastigheden blev målt til 67 km/t, selv om man højst må køre 50 km/t

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Køgevej Torsdag klokken 23.50 27-årig mand fra Rønnede Narkokørsel. Den 27-årige blev også sigtet for at køre over for rødt og for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen
Haslev Moltkesvej Torsdag klokken 21.55 20-årig mand fra Karise Narkokørsel. Den 20-årige havde en peberspray med i bilen, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven
Nykøbing Vesterskovvej Torsdag klokken 18.24 18-årig mand fra Sakskøbing Narkokørsel
Nykøbing Vesterskovvej Torsdag klokken 18.24 20-årig mand fra Lundby Narkokørsel

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

26. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 25. september

Knallerter, løse hunde og brand. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

25. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 24. september

Charlies næse, amfetamin og knallerter. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

24. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 23. september

Kniv, kokain og hamp. Se uddraget fra mandagens døgnrapport