Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 6. november
1.200 cannabisplanter, en stjålet hund og et elløbehjul. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport
HORSLUNDE: DOM I SAG OM SKUNKVÆKSTHUS
Torsdag behandlede retten i Nykøbing en sag om professionel produktion af cannabisplanter, og hvor to mænd blev idømt fængselsstraffe. Der er tale om en 37-årig mand fra Horslunde og en 59-årig mand fra Nakskov.
Den 37-årige blev idømt et års fængsel for at have stillet en udbygning til rådighed for den 59-årige, og her blev der indrettet et større skunkvæksthus, hvor politiet i maj måned fandt godt 1.200 cannabisplanter. Det svarer til ca. 34,5 kg marihuana. Han blev også dømt for sammen med den 59-årige at have stjålet elektricitet for over 73.000 kroner til brug for produktionen. Desuden blev den 37-årige dømt for flere tilfælde af narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer til eget brug, og han blev frakendt førerretten, ligesom retten konfiskerede en bil og en motorcykel.
Den 59-årige mand blev idømt fængsel i et år og seks måneder for sammen med den 37-årige at have etableret skunkvæksthuset og for tyveriet af strøm.
Anklagerfuldmægtig Mads Jantzen fra anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udtaler: - Jeg er godt tilfreds med den dom, der faldt i går, og jeg hæfter mig især ved, at retten fandt det helt uundgåeligt, at den 37-årige må have vidst, at der var gang i en meget professionel produktion af cannabisplanter i hans lade, som han havde stillet til rådighed mod betaling. Efter min opfattelse sender dommen et tydeligt signal om, at der ikke bliver set med milde øjne på en så omfattende og professionel produktion af marihuana, som vi har set her.
Den 37-årige blev anholdt den 14. maj og har siddet varetægtsfængslet i en periode frem til den 10. juni, hvor han blev løsladt, mens den 59-årige, som blev anholdt den 18. maj, har været varetægtsfængslet under hele efterforskningen. Han er fortsat fængslet, inden afsoningen kan påbegyndes.
Pressekontakt: anklagerfuldmægtig Mads Jantzen, tlf. 2499 6582.
FUGLEBJERG: Sigtet for at stjæle en hund
Torsdag eftermiddag fik politiet et tip om, at en hund, der var meldt stjålet i september måned i Søborg, muligvis befandt sig på en adresse lidt uden for Fuglebjerg, og en politipatrulje blev sendt til stedet. Her traf betjentene blandt andre en 50-årig kvinde, som havde en hund, der var identisk med den, der var blevet stjålet. Kvinden blev sigtet for tyveriet, og betjentene tog hunden med til politistationen, så den kunne komme retur til sin retmæssige ejer. Der var en 25-årig mand til stede på adressen, og han forsøgte fysisk at spærre vejen og forhindre politiet i at komme ind i huset. Det lykkedes dog ikke, men den 25-årige blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet.
HOLEBY: 12-årig på hurtigt løbehjul
Lokalpolitiet var torsdag aften i Holeby, og her så betjentene en ung mand på et elløbehjul, der kom kørende med høj hastighed. De forsøgte at få ham til at standse, men selv om de tændte for de blå blink og udrykningshornet, fortsatte han sin hurtige kørsel – indtil han endeligt standsede i krydset ved Maribovej og Vestervej. Det viste sig at være en kun 12-årig dreng fra lokalområdet. Han blev fulgt hjem til forældrene, og elløbehjulet blev taget med til politistationen, hvor det viste sig, det kunne køre et stykke over 50 km/t. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.
Rådet for Sikker Trafik har på hjemmesiden en stribe gode råd og vejledning i forhold til at køre på elløbehjul. Her fremgår det fx, at løbehjulet højst må kunne køre 20 km/t, og at man i øvrigt skal være fyldt 15 år og køre med cykelhjelm.
KORSØR: Fik bilen beslaglagt
Politiet kontrollerede torsdag klokken 18.00 en bil, der holdt parkeret på Fasanstien i Korsør med åbne ruder. Et vidne gav oplysninger om, hvem der havde kørt bilen, og mens betjentene var i færd med at undersøge bilen, dukkede den formodede fører – en 22-årig mand fra Slagelse – op. Han blev sigtet for kørsel uden førerret, og da det var tredje gang, han blev sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet.
GEDSER: Havde hash med i bilen
Toldstyrelsen tjekkede torsdag klokken 20.45 de rejsende, der var på vej ud af landet med færgen fra Gedser. I en polsk bil med en 35-årig mand som fører blev der fundet godt 63 gram hash, og politiet blev derfor tilkaldt. Den 35-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og hashen blev konfiskeret.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Næstved | Fåborgvej | Torsdag klokken 10.00-20.21 | Smykker |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Horbelev | Nykøbingvej, Falkerslev | Torsdag klokken 8.12-14.16 | ATK | 490 | 28 | 60 km/t | 104 km/t | Fire klip og en betinget frakendelse |
| Nakskov | Skibsværftsvej | Torsdag klokken 9.04-10.04 | ATK – bestilt færdselskontrol | 23 | - | - | - | - |
| Næstved | Vallensved Bygade, Vallensved | Torsdag klokken 23.45-5.45 | ATK | 280 | 12 | 50 km/t | 72 km/t | Et klip |
| Sakskøbing | Kroggårdsvej | Torsdag klokken 12.15-17.00 | ATK | 406 | 11 | 60 km/t | 104 km/t | Et klip og en betinget frakendelse |
| Sorø | Slagelsevej | Torsdag klokken 7.34-12.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 1142 | 22 | 50 km/t | 78 km/t | Et klip |
| Stege | Grønsundvej, Ebbelnæs | Torsdag klokken 15.49-17.29 | ATK – bestilt færdselskontrol | 113 | 2 | 50 km/t | 63 km/t | - |
| Søllested | Højrebyvej | Torsdag klokken 4.11-8.11 | ATK | 555 | 18 | 60 km/t | 92 km/t | Fire klip |
| Tappernøje | Strandvejen | Torsdag klokken 14.26-16.26 | ATK – bestilt færdselskontrol | 214 | 1 | 60 km/t | 75 km/t | - |
| Tappernøje | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 17.01-20.01 | ATK | 2394 | 17 | 130 km/t | 157 km/t | - |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 18.18-21.53 | ATK | 1519 | 27 | 90 km/t | 133 km/t | To klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Herlufmagle | Skelbyvej | Torsdag klokken 23.45 | En bilist blev målt til at køre 103 km/t, hvor der er hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Det giver en betinget frakendelse af kørekortet, og desuden var føreren også påvirket af cannabis og blev sigtet for narkokørsel |
| Skælskør | Algade | Torsdag klokken 20.00-20.35 | Ingen sager |
| Slagelse | Bildsøvej | Torsdag klokken 20.30-21.15 | To trafikanter blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet |
| Slagelse | Jernbanegade | Torsdag klokken 21.30-22.15 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
| Slagelse | Kalundborgvej | Torsdag klokken 22.20-23.00 | En bilist med et nyerhvervet kørekort blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et kørselsforbud |
| Slagelse | Smedegade | Torsdag klokken 19.00-22.00 | Ni køretøjer blev standset – ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Herlufmagle | Skelbyvej | Torsdag klokken 23.47 | 33-årig kvinde | Narkokørsel |
| Maribo | Rødbyvej | Torsdag klokken 16.34 | 67-årig mand | Spirituskørsel, og da den 67-årige ikke havde spændt sikkerhedsselen blev han også sigtet for det |
| Rønnede | Industrivej | Torsdag klokken 21.06 | 37-årig mand | Narkokørsel |
| Toreby | Nystedvej | Torsdag klokken 19.10 | 48-årig kvinde | Spirituskørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718