Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

29. januar 2024 10:03

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra 26.-28. januar

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 26.-28. januar

ESKILSTRUP: Ignorerede højdealarmen

I fredags klokken 19.29 ignorerede en udenlandsk lastbilchauffør højdealarmen ved Guldborgsundtunellen, da han kom kørende i sydgående retning. Det betød, at lastbilens bagerste del ramte bommen, som blev temmelig skadet ved sammenstødet. Den 37-årige chauffør blev sigtet efter færdselsloven, og kan nu se frem til et retsligt efterspil.

 

SLAGELSE: To unge mænd sigtet efter ordensbekendtgørelsen

I forbindelse med en almindelig gående patruljering i Slagelse midtby fredag klokken 23.15 blev to betjente opmærksomme på et par mænd, som var kommet op at toppes på Gl. Torv. Betjentene fik fat i den ene mand – en 18-årig mand fra byen – som virkede noget beruset. Han var meget ophidset og kunne ikke falde til ro, så han blev anholdt, sigtet efter ordensbekendtgørelsen og taget med til politistationen, hvor han fik lov til at køle lidt ned. Blot et kvarter senere stødte politiet på en anden ung mand på Rosengade, der heller ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. Han råbte grimme ting efter patruljen, og derfor blev han også sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Det drejer sig om en 17-årig mand fra lokalområdet.

 

HASLEV: 17-årig kørte bil uden ledsager

Natten til lørdag blev en 17-årige kvinde standset af politiet, da hun kom kørende alene ad Præstevænget i Haslev. Da hun ikke havde ledsager med, sådan som det er krævet for en 17-årig bilist, blev hun sigtet efter færdselsloven, og ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt bilen til hende. Bøden for at køre uden ledsager er for førstegangstilfælde normalt på 3.000 kroner, og bøden for at overlade bilen til en person uden kørekort ligger på 2.500 kr.

 

SORØ: Havde ikke kørekort – bil beslaglagt

Politiet standsede tidligt lørdag morgen en 32-årig mand fra Slagelse, da han kom kørende ad Vestmotorvejen ved Sorø. Det viste sig, at han aldrig havde erhvervet sig et kørekort, og da det bestemt ikke var første gang, at han var blevet standset af politiet uden gyldig førerret, blev bilen beslaglagt.

 

HOLEBY: Varetægtsfængslet efter vold

En 42-årig mand fra Lolland blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i retten og efterfølgende varetægtsfængslet. Den 42-årige blev anholdt lørdag klokken 13.02, efter at politiet var tilkaldt til en adresse i Holeby, hvor en kvinde var blevet overfaldet. Kvinden, der er i familie med den 42-årige, fik både flere spark og adskillige knytnæveslag på kroppen, men det lykkedes hende at undslippe og tilkalde hjælp. Da politiet ankom til adressen, var den 42-årige fortsat på stedet, men ved synet af politibetjentene reagerede han med at smide en bradepande efter en af betjentene. Der røg en glasvase og en køkkenkniv samme vej, dog uden at betjenten kom noget til, og herefter blev den 42-årige anholdt og sigtet for vold og vold mod politiet. Han er varetægtsfængslet frem til den 6. februar.

 

SLAGELSE: Stjal seks kartoner cigaretter

Politiet fik lørdag klokken 11.07 en anmeldelse fra en virksomhed i Slagelse om, at en mand havde set sit snit til at stjæle cigaretter fra forretningen, og at han nu blev tilbageholdt på stedet. Det var en 48-årig københavnsk mand, der viste sig at have stoppet seks kartoner cigaretter ind under jakken. Den 48-årige blev anholdt klokken 11.25 og sigtet for butikstyveri, og efter afhøring på politistationen blev han løsladt igen klokken 15.08.

 

SKÆLSKØR: Stoffer i våben i bil med stjålne nummerplader

Lørdag klokken 17.46 så et par politibetjente, der kørte patrulje på Norvejen i Skælskør, en bil, hvor nummerpladerne var efterlyst som stjålet. Føreren af bilen var tilsyneladende ikke i humør til at blive standset af politiet, for kørslen fortsatte blandt andet ad Carl Medingsvej, Park Alle og ind på Maglehaven, hvor bilen standsede. Imidlertid var føreren forduftet, men ejeren af bilen – en 21-årig mand fra Slagelse – sad på passagersædet. Han blev sigtet for tyveri af nummerpladerne, og da betjentene fandt en hammer, to knojern, en springkniv, 2,3 gram amfetamin og 3,6 gram hash i bilen, blev han også sigtet for overtrædelse af både våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer. Den 21-årige ville ikke oplyse, hvem føreren af bilen var, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

SAKSKØBING: Overfaldet i toget

En 26-årig mand fra Sakskøbing blev lørdag klokken 21.24 overfaldet i toget fra Nykøbing af en anden mand, som slog ud efter ham og spyttede ham i ansigtet. Vidner tilbageholdt gerningsmanden, og politiet blev tilkaldt til banegården i Sakskøbing. Her anholdt politiet en 23-årig mand fra Søborg, og han blev sigtet for vold. Efter en afhøring på politistationen i Nykøbing blev den 23-årige løsladt igen klokken 23.42. Han har ikke givet nogen forklaring på overfaldet.

 

SLAGELSE: Skubberi på værtshus

Politiet blev lørdag klokken 23.32 kaldt til et værtshus i centrum af Slagelse, hvor der havde været noget skubberi mellem en mand og nogle andre gæster. Det var en 27-årig mand fra Slagelse, som blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og da han havde 0,4 gram kokain på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

DIANALUND: Kørte påvirket på tur med hash

Søndag klokken 17.13 standsede en politipatrulje en bil, da den kom kørende ad Henriksvej i Dianalund. I bilen sad der to mænd på hhv. 27 og 30 år. Føreren, der var den 30-årige, virkede noget påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Ved en nærmere undersøgelse fandt betjentene hash på begge mænd, og derfor blev de sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Spøgelsesbilist

En 72-årig mand fra Jylland havde af uvisse årsager fået vendt sin varebil, da han søndag aften klokken 21.42 kom kørende ad Vestmotorvejen ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, så han kom til at køre mod færdselsretningen. Kort efter foretog han en uvending, så han kørte retur mod betalingsanlægget, hvor den 72-årige forsøgte at løfte en af bommene op, så han kunne køre igennem. Få minutter efter anmeldelsen fandt en politipatulje frem til manden, som blev sigtet efter færdselsloven. Heldigvis kom ingen til skade ved den potentielt meget farlige situation.

 

NÆSTVED: Havde fire bomberør

Et vakst vidne ringede i nat til politiet og fortalte, at han havde overrasket nogle unge, der var i gang med at forsøge at sprænge en postkasse i luften på Galaksevej i Næstved. Vidnet var fulgt efter, og kunne derfor guide politiet i retning af den ene. Kort efter var en patrulje på stedet, og betjentene fik fat i en 17-årig ung mand fra byen, som viste sig at have fire bomberør på sig. Han blev derfor sigtet efter fyrværkeriloven.

 

VORDINGBORG: Brand i plejecenter – 67-årig kvinde omkommet

I nat klokken 1.18 opstod der brand på et plejecenter på Vintersbølle Strand i Vordingborg. Branden spredte sig hurtigt, og trods en hurtigt indsats omkom en 67-årig kvindelig beboer. Kvindens pårørende er blevet underrettet. Politiets brandteknikere skal nu i gang med at undersøge årsagen til branden.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Rejnstrupvej Søndag den 21. januar klokken 09.00 – mandag den 22. januar klokken 12.00 Æg, hækkeklipper, grill, krukker og håndværktøj
Næstved Indre Vordingborgvej Lørdag klokken 14.00 – søndag klokken 08.00 Endnu ikke opgjort om der er stjålet noget
Slagelse Marievangsvej Lørdag klokken 00.01-06.00 Mobiltelefon, bilnøgle og en personbil. Den stjålne bil, en Renault Megane med registreringsnummer CX61881 er forsat efterlyst
Slagelse Vestervang Lørdag klokken 06.55 Kontanter, mobiltelefon og cigaretter
Slagelse Vestervang Fredag  klokken 22.30 – lørdag klokken 08.10 Armbåndsur, elektronik
Stubbekøbing Alslevvej Fredag klokken 06.00-14.30 Elværktøj, bilnøgle og personbil, som blev fundet dagen efter

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dannemare Skodsebøllevej Fredag klokken 15.02-20.02 ATK 86 13 50 km/t 70 km/t -
Faxe Vemmetoftevej Fredag klokken 12.04-13.15 ATK 41 2 50 km/t 63 km/t -
Gudborg Guldborgvej Fredag klokken 16.30-22.00 ATK 196 9 50 km/t 109 km/t Et klip og en ubetinget frakendelse
Haslev Karisevej Fredag klokken 09.09-11.09 ATK 151 4 70 km/t 95 km/t Et klip
Haslev Sydmotorvejen Lørdag klokken 11.09-13.09 ATK 1892 8 130 km/t 162 km/t -
Holeby Nystedvej Fredag klokken 13.58-15.18 ATK 123 2 80 km/t 98 km/t -
Holsted Landevejen Fredag klokken 14.47-19.47 ATK 2793 6 80 km/t 123 km/t Et klip
Nykøbing Falster Gedser Landevej Søndag klokken 14.05-16.30 ATK 638 - - - -
Nykøbing Falster Randersvej Søndag klokken 17.08-20.00 ATK 69 6 50 km/t 70 km/t Et klip
Næstved Kanalvej Fredag klokken 13.56-14.56 ATK 64 3 50 km/t 66 km/t -
Næstved Vordingborgvej Fredag klokken 15.30-20.00 ATK 1170 20 60 km/t 85 km/t Tre klip
Næstved Kyse Bygade Søndag klokken 07.42-14.12 ATK 1329 52 50 km/t 78 km/t Tre klip
Præstø Præstø Overdrev Fredag klokken 11.33-16.03 ATK 411 44 50 km/t 72 km/t Tre klip
Rødby Sædingevej Fredag klokken 16.00-20.00 ATK 230 11 50 km/t 76 km/t To klip
Sorø Skælskørvej Fredag klokken 10.27-16.30 ATK 300 32 50 km/t 80 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Sorø Slagelsevej Søndag klokken 13.21-19.30 ATK 935 20 70 km/t 99 km/t Et klip
Stenlille Sorøvej Lørdag klokken 17.56-01.00 ATK 506 62 60 km/t 91 km/t Seks klip
Torrig L. Kapellanvej Fredag klokken 13.38-14.40 ATK 22 - - - -
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag klokken 08.48-10.18 ATK 1107 4 130 km/t 151 km/t -
Øster-Ulslev Holebyvej Lørdag klokken 1.12-23.00 ATK 168 5 50 km/t 70 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Haslev Bækvej Lørdag klokken 00.30-01.30 Syv køretøjer blev kontrolleret, og alt var i orden
Haslev Præstevænget Lørdag klokken 00.30-01.15 Tre køretøjer blev kontrolleret. En 17-årig person blev sigtet for at køre uden ledsager
Haslev Jernbanegade Lørdag klokken 01.15-01.45 Der blev udstedt en p-afgift til en bil som var parkeret i et vejkryds
Horbelev Grønsundvej Fredag klokken 17.13-18.04 En bilist blev standset og sigtet for narkokørsel og for kørsel uden gyldig førerret
Næstved Kindhestegade Lørdag klokken 02.00-04.30 Ni køretøjer blev standset. Ingen sager
Næstved - Søndag klokken 00.00-02.00 Fem køretøjer blev standset, og alt var i orden
Nørre Alslev - Fredag klokken 15.07-16.41 I alt blev fire køretøjer kontrolleret, og alt var i den skønneste orden
Slagelse Rosenkildevej Søndag klokken 01.00-01.45 Syv køretøjer blev kontrolleret, og alt var i orden
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag klokken 03.25-04.10 Ingen sager
Vordingborg Københavnsvej Søndag klokken 02.50-03.15 I alt blev fire køretøjer målt, og alt var i den skønneste orden
Vordingborg Københavnsvej Søndag klokken 02.20-02.40 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Henriksvej Søndag klokken 17.13 30-årig mand fra Slagelse Narkokørsel. Føreren havde 1 gram hash på sig og passageren havde ca. 100 gram hash. De blev derfor begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 
Horbelev Grønsundvej Fredag klokken 18.04 31-årig man fra Horbelev Narkokørsel
Korsør Halsebyvej Fredag klokken 19.32 48-årig mand fra Korsør Spirituskørsel
Korsør Tyreengen Søndag klokken 03.29 26-årig mand uden fast bopæl Spiritus- og narkokørsel
Nykøbing Falster Østerbrogade Lørdag klokken 04.43 25-årig mand fra Idestrup Narkokørsel
Næstved Sct. Jørgens Park Fredag klokken 00.58 25-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Næstved Parkvej Lørdag klokken 05.23 22-årig mand fra Næstved Spiritus- og narkokørsel. Den 22-årig mand ville i første omgang ikke stoppe efter politiets anvisninger, og undervejs kørte den unge mand over for rødt lys tre gang. Manden havde ikke sele op, og brugte sin mobiltelefon under kørslen. Politiet fandt også en hammer, et minibat og en isoleringskniv i bilen
Nørreballe Vestre Landevej Lørdag klokken 00.39 32-årg mand fra Nakskov Spiritus- og narkokørsel
Rødby Indrejsefeltet Søndag klokken 17.00 31-årig udenlandsk  mand Narkokørsel
Slagelse Halkevadvej Søndag klokken 07.32 21-årig mand fra Herlev Spirituskørsel
Stubbekøbing Nykøbingvej Søndag klokken 17.44 57-årig mand fra Stubbekøbing Spirituskørsel

 

 

?? 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

26. juli 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 25. juli

En fiskestang, fareforvoldelse og to fulde knallertkørere. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

25. juli 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. juli

Ulovlige stoffer og en tuktuk på afveje. Se uddraget af onsdagens døgnrapport

24. juli 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. juli

Bedragere, hash og to ulovlige knive. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport