Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

16. oktober 2023 09:54

Sydsjællands og Lollandk-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 13.-15. oktober

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 13.-15. oktober

 

NÆSTVED: "Vi kommer lige og henter dit dankort"

"Det er fra banken – vi kommer lige forbi og henter dit dankort". Det var beskeden i telefonen til en 82-årig mand fra Næstved i fredags. Ikke længe efter bankede det på døren hos den 82-årige, som udleverede sit hævekort med kode til den mand, som bankede på. Kort efter var der hævet et større kontant beløb fra den 82-åriges konto. Denne beretning er desværre langt fra enestående. For det sker ikke sjældent, at bedragere har held til at franarre især ældre personlige oplysninger og kort. Det er kyniske kriminelle, der udnytter nogle af de mest sårbare borgere for egen vindings skyld. Vi gør rigtig meget for at finde gerningsmændene og opklare forbrydelserne, men det bedste for de ældre vil selvfølgelig være helt at undgå at blive snydt. Det kan være utrolig svært at gennemskue, om man bliver udsat for svindel over telefonen, men en god huskeregel er, at ingen – hverken banker, myndigheder eller andre virksomheder – vil ringe til borgere og bede om at få adgang til netbank, om at overføre penge eller om andre personlige oplysninger, som f.eks. koder til MitID, eller komme ud til ens bopæl og hente hævekort. Tal med dine ældre (venner, familie, naboer, bekendte) om denne slags bedrageri - og find mere information på sikkerdigital.dk.  

 

STEGE: Fik bilen beslaglagt

Politiet standsede fredag klokken 8.00 en 41-årig kvinde fra Stege, som kom kørende ad Søvænget i Stege. Imidlertid havde den 41-årige ikke noget kørekort, så hun blev sigtet for kørsel uden førerret, og da hun to gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, hun kørte i, beslaglagt på stedet. Ejeren af bilen – en 22-årig mønbo – blev sigtet for at overlade bilen til en person uden kørekort.

 

RØNNEDE: Spritbilist fik bilen beslaglagt

En færdselsbetjent, som fredag klokken 16.33 holdt i lyskrydset ved Gl. Næstvedvej/Vordingborgvej kunne ikke undgå at høre en bil nærme sig bagfra. Der blev spillet musik. Som i høj musik. Betjenten holdt et vågent øje med bilisten, som svingede ind ad Industrivej og accelererede. En hastighedsmåling viste, han kørte mere end 30% hurtigere end tilladt, og derfor blev bilisten standset på Industrivej. Føreren var en 28-årig mand uden fast bopæl – og uden kørekort. En alkometertest viste, han havde en promille, der var højere end det tilladte, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, for at køre for hurtigt og for kørsel i frakendelsestiden. Han indrømmede at have røget hash, så han blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Ejeren af bilen var en 22-årig kvinde, som blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort. Da det var sket flere gange, blev bilen beslaglagt på stedet.

 

NÆSTVED: Stjal bil hos ekskæreste

Politiet fik fredag aften en anmeldelse om et meget højlydt skænderi i en hus i Næstved, og da politiet kort efter ankom til stedet, fortalte vidner, at en mand havde nappet nøglerne til en bil, som holdt parkeret udenfor og var stukket af i den. Politiet opdagede, at der sad der en forpustet mand på Sagasvej. Han ikke ville imidlertid ikke oplyse navn og fødselsdag til betjentene. Derfor blev han anholdt kokken 21.27 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Lige i nærheden holdt den stjålne bil, og den anholdte havde nøglerne til bilen i lommen. På politistationen kom det frem, at der var tale om en 32-årig mand fra Glumsø, og han blev sigtet for tyveri af bilen og for overtrædelse af retsplejeloven. Han blev løsladt igen klokken 1.28 efter afhøring.

 

SLAGELSE: To på en knallert …

Fredag klokken 22.00 bemærkede to politibetjente, der kørte i Slagelse, en knallert med to personer på, og de besluttede at standse knallerten. På Vestervang sprang passageren af knallerten og stak af, og da den ene betjent tog fat i knallertkøreren, satte han i gear, startede knallerten og satte i gang med betjenten efter sig. Knallertkøreren mistede dog balancen, og skred ud, og herefter blev han anholdt. Det var en 30-årig mand fra Slagelse, der blev anholdt klokken 22.10. Han blev sigtet for spiritus- og narkokørsel, for at have en passager bagpå og for at forvolde fare for andre. Knallerten blev beslaglagt, og den 30-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 0.30.

 

NYKØBING: Varetægtsfængslet efter vold

Efter et grundlovsforhør lørdag blev en 23-årig mand fra Maribo varetægtsfængslet frem til den 24. oktober. Han er sigtet for at have overfaldet sin kæreste, en 27-årig kvinde, på en adresse i Nykøbing. Politiet fik anmeldelsen om overfaldet fredag klokken 22.30, og kvinden havde fået flere slag i ansigtet, og manden havde taget kvælertag på hende. Hun blev kørt til behandling på skadestuen, og den 23-årige blev anholdt klokken 22.53.

 

SØLLESTED: 34-årig sigtet for vold og tyveri

En 34-årig mand fra Nakskov blev lørdag eftermiddag sigtet for vold mod sin ekskæreste og for at have stjålet hendes bil. Politiet blev kaldt til en adresse på Vestlolland kokken 16.34, efter at den 34-årige havde haft en kraftig uoverensstemmelse med sin ekskæreste, en 41-årig kvinde. Han havde givet hende et knytnæveslag i ansigtet og derefter stjal han hendes bil og kørte afsted i den. Det lykkedes dog i løbet af lørdag aften at få kontakt til den 34-årige, der blev sigtet i sagen.

 

SKÆLSKØR: Alt for høj hastighed ved gaderæs

Lørdag aften dukkede færdselspolitiet op i forbindelse med en anmeldelse om noget gaderæs ved Skælskør Hallen. Der blev kørt alt for hurtigt, og i tre tilfælde kommer det til at koste bilisterne relativt dyrt: En blev målt til at køre 129 km/t, hvor man højst må køre 80 km/t. Det givet et klip i kørekortet, og da det var det andet klip inden for de første tre år med kørekort, giver det et kørselsforbud. En står til en betinget frakendelse efter at være målt til at køre 134 km/t, og en blev målt til 103 km/t, selv om man kun må køre 50 km/t. Det betyder, at der er tale om vanvidskørsel, så bilen blev beslaglagt på stedet, og bilistens førerret blev inddraget.

 

MARIBO: Larm på Torvet

Efter nogle anmeldelser natten til søndag kl. 1.02 om at der var en meget højtråbende mand, der skabte uro og utryghed på Torvet i Maribo, kørte en patrulje til stedet. Betjentene fik hurtigt lokaliseret den berusede og larmende mand, der viste sig at være 22 år og fra Søllested. Først ville han dog ikke fortælle, hvem han var, og det skal man, når politiet spørger. Derfor blev han sigtet efter retsplejeloven. Desuden råbte han temmelig grimme ting efter betjentene, og derfor blev han også sigtet for fornærmelig tiltale med polititjenestemand. Endelig kunne han tilføje en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen til listen, da han blev ved at råbe, være opfarende og utryghedsskabende.

 

RØDBY: Trusler, narko og en sigtelse efter dyrevelfærdsloven

I forbindelse med nogle uroligheder og verbale trusler på livet blev politiet kaldt ud til en ejendom lidt uden for Rødby natten til søndag. Her traf betjentene flere personer. I forbindelse med visiteringen fandt betjentene både hash, amfetamin, kokain og ketamin på en 37-årig mand. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. I huset blev der fundet en bøtte med godt 75 gram hash, og det blev beboeren i huset - en 34-årig mand - sigtet for. Han blev også sigtet for at have fremsat verbale trusler på livet overfor en anden person. I huset var der flere hunde og katte, der ikke levede under forsvarlige forhold, og derfor modtog den 34-årige mand også en sigtelse efter dyrevelfærdsloven.

 

DALBY: Bøde for brug af ukrudtsbrænder

En kvinde brugte søndag formiddag en ukrudtsbrænder ved en ejendom i Dalby. Varmen fik fat i en hæk, som der gik ild i, så brandvæsenet blev tilkaldt. Ca. 15 meter hæk blev brændt af, og kvinden, der er 36 år gammel og fra lokalområdet, blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Hun står nu til en bøde på 3.000 kroner.

Læs gode råd om forsvarlig og korrekt brug af ukrudtsbrænderen på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

 

NÆSTVED: To sigtet for butikstyveri

Søndag klokken 15.00 fik politiet en anmeldelse fra Næstved Storcenter om, at to mænd blev tilbageholdt af en medarbejder, fordi de var mistænkt for butikstyveri. Det var en 37-årig udenlandsk mand og en 18-årig mand fra Ringsted, som begge to havde stjålet forskellige varer, og de blev derfor sigtet for butikstyveri. Den 18-årige blev anholdt klokken 15.51 og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt med tolk. Han blev løsladt igen klokken 17.00.

 

IDESTRUP: Indbrudstyv anholdt på fersk gerning

Politiet blev søndag eftermiddag kaldt til et sommerhus ved Sildestrup strand, hvor vidner tilbageholdt en mand, der var brudt ind i et sommerhus. Der var smadret en rude, og tyven havde flyttet omkring på nogle ting og havde tømt en flaske gin og en flaske rødvin. Det var en 39-årig udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 16.48 og sigtet for indbrud. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, og hans sag skal nu forelægges Udlændingestyrelsen, som skal vurdere, om han skal udvises.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Haslev Tollerødvej Lørdag kl. 8.00 – søndag kl. 2.07 Kontanter og smykker
Korsør Violvej Fredag kl. 15.30 – søndag kl. 14.30 Vides endnu ikke
Nykøbing F. Frisegade Fredag kl. 16.55 – 17.30 Kontanter
Næstved Vordingborg Landevej Lørdag 7/10 – lørdag 14-/10 Vinterdæk og buskrydder
Skælskør Parkvej Fredag kl. 11.00 – 12.30 Vides endnu ikke
Sorø Vestergade Fredag kl. 18.00 – 20.15 Smykker

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Bandholm Skibevej Lørdag kl. 16.51 – 22.51 ATK 270 82 50 89 20 klip og to betingende frakendelser
Dalmose Hovedgaden Lørdag kl. 19.14 – 23.52 ATK – bestilt færdselskontrol 110 3 50 62 -
Haslev Lysholm Alle Fredag kl. 15.52 – 21.30 ATK 261 29 50 80 7 klip
Korsør Skovvej Fredag kl. 7.35 – 12.36 ATK 1335 6 60 75 -
Korsør Tårnborgvej Søndag kl. 13.49 – 15.53 ATK 395 0 50 - -
Nykøbing F Vesterskovvej Fredag kl. 14.48 – 18.00 ATK 1246 19 50 65 -
Næstved Præstø Landevej Fredag kl. 11.16 – 13.46 ATK 840 27 50 72 3 klip
Næstved Østre Ringvej Fredag kl. 15.51 – 16.51 ATK 520 1 60 71 -
Rødby Sydmotrvejen Søndag kl. 13.36 – 14.45 ATK 224 8 110 132 -
Rødby Sydmotorvejen Søndag kl. 14.53 – 17.25 ATK 300 20 110 147 -
Rødby Sydmotorvejen Søndag kl. 17.34 – 20.06 ATK 335 16 110 135 -
Skælskør Sorø Landevej Søndag kl. 17.22 – 20.00 ATK 88 4 50 64 -
Sorø Vestmotorvejen Fredag kl. 6.32 – 9.20 ATK 3347 20 130 154 -
Tappernøje Strandvejen Fredag kl. 7.58 – 10.28 ATK – bestilt færdselskontrol 148 8 50 66 -
Vordingborg Sct. Clemensvej Fredag kl. 13.58 – 14.58 ATK – bestilt færdselskontrol 24 0 50 - -
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 13.48 – 19.48 ATK 4281 141 90 175 14 klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag kl. 14.00 – 20.00 ATK 4732 138 90 152 11 klip og en betinget frakendelse
Øster-Ulslev Holebyvej Lørdag kl. 15.24 – 20.00 ATK 255 11 50 75 1 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Haslev Flere steder Lørdag kl. 1.00 – 2.00 Fire køretøjer blev standset og kontrolleret, men alle havde tingene i orden.
Næstved Erantisvej Fredag kl. 10.11 – 11.00 En del køretøjer blev screenet, og en enkelt blev sigtet for ikke at efterkomme anvisningerne for færdslen.
Slagelse Skælskør Landevej Lørdag kl. 19.54 – 20.09 En bilist kørte så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet. En anden bilist blev målt til at køre 103 km/t, hvilket hører under betegnelsen vanvidsbilisme, da den højst tilladte hastighed på stedet er 50 km/t. Bilen blev konfiskeret og føreren blev sigtet og fik inddraget sit kørekort.
Vordingborg Flere steder Fredag kl. 0.00 – lørdag kl. 04.00 Alle kørte pænt.
Vordingborg Flere steder Mandag kl. 1.30 – 3.00 Fem køretøjer standset – alle havde tingene i orden.
Væggerløse Gedser Landevej Fredag kl. 14.15 – 16.15 To bilister blev målt til at køre så meget for hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. Og det er også hvad en tredje bilist må regne med, da han talte i håndholdt telefon under kørslen.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Ringstedgade Lørdag kl. 17.25 35-årig mand fra Næstved Kørsel i påvirket tilstand
Nykøbing F. Skovalleen Søndag kl. 15.18 75-årig kvinde fra Nykøbing F Spirituskørsel
Rødby Færgestationsvej Lørdag kl. 10.30 26-årig mand fra udlandet Kørsel i påvirket tilstand
Rønnede Industrivej Fredag kl. 16.33 28-årig mand med ukendt adresse Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Vestmotorvejen Søndag kl. 14.20 21-årig mand fra Ikast Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Vestervang Fredag kl. 22.30 30-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Parkvej Lørdag kl. 19.20 34-årig mand fra Slagelse Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Vestmotorvejen Søndag kl. 18.50 27-årig mand fra Løsning Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Nykøbing Landevej Søndag kl. 16.12 33-årig mand fra Slagelse Kørsel i påvirket tilstand
Stenlille Tjørntvedvej Lørdag kl. 16.42 36-årig mand fra Slagelse Kørsel i påvirket tilstand

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

14. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 13. maj

En ukrudtsbrænder, spark og vold. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

13. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 10.-12. maj

Her kan du læse et uddrag fra weekendens døgnrapporter

10. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapportene fra onsdag og torsdag

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra onsdag den 8. og torsdag den 9. maj