Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

22. april 2024 10:07

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 19.-21. april

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 19.-21. april

To brande efter brug af ukrudtsbrændere

Ukrudtsbrænderen er et praktisk redskab til at fjerne ukrudt på havegangen eller mellem fliserne på terrassen. Men en ukrudtsbrænder er grundlæggende en stor lighter og skal anvendes korrekt. Det skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside, hvor du kan finde en stribe gode råd om sikker brug af brænderen.

Sæsonen er nemlig i gang, for lørdag og søndag rykkede politi og brandvæsen ud to gange: Lørdag klokken 11.26 gik der ild i en hæk i Gildringeparken i Haslev, efter at en mand havde været i haven, og søndag klokken 11.40 fik en ilden fra en ukrudtsbrænder fat i nogle grene og en hæk i Karrebæk. Begge steder blev brugeren af ukrudtsbrænderen sigtet for overtrædelse af berdskabsloven.

 

FAXE: Sigtet for vold mod 14-årig

Det var tilsyneladende en diskussion om et elløbehjul, der fredag eftermiddag resulterede i, at en 14-årig dreng blev overfaldet ved et supermarked på Rådhusvej i Faxe. Den 14-årige var sammen med et par kammerater, da en mand med et elløbehjul konfronterede dem. Den 14-årige fik et slag over munden, og gerningsmanden forsvandt. På grund af gode forklaringer fra vidner fandt politiet ikke så længe efter frem til en 18-årig mand fra Haslev, som var med en bus til Næstved. Den 18-årige blev anholdt klokken 13.48 og sigtet for vold, og efter en afhøring på politistationen blev den 18-årige løsladt igen klokken 16.07.

 

NÆSTVED: Fuld knallertkører fik knallerten beslaglagt

Politiet standsede fredag klokken 16.50 en 64-årig mand fra Herlufmagle, der kom kørende på knallert i Ringstedgade i Næstved.  Den 64-årige havde en promille, der var højere end tilladt, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det viste sig, at den knallert, han kørte på, var meldt stjålet i april måned 2022 i Køge, og derfor blev den 64-årig også sigtet for tyveri af knallerten. Knallerten blev beslaglagt og taget med til politistationen, hvor ejerforholdet nu skal fastlægges.

 

NÆSTVED: Varetægtsfængslet efter røveri mod tankstation

En benzintank i Ringstedgade var natten til lørdag udsat for et røveri. Røveren kom ind i butikken, hvor han viste en håndskrevet seddel og en kniv med et blad på ca. 20 cm. Røveren sprang om på den anden side af disken, men det lykkede medarbejderen at slippe ud fra forretningen, låse dørene og tilkalde politiet. Da flere politipatruljer tre minutter efter anmeldelsen landede på stedet, kunne betjentene se, at røveren var i færd med at pakke cigaretter ned i poser. Politiet anholdt en 18-årig mand fra Frederiksberg, og det viste sig, han havde stjålet flere hundrede pakker cigaretter, kontanter og et par flasker spiritus. Den 18-årige blev sigtet for røveri og lørdag fremstillet i grundlovsforhør. Han er varetægtsfængslet frem til den 8. maj.

 

KORSØR: Varetægtsfængslet efter knivstikkeri

En 29-årig mand fra Korsør blev lørdag eftermiddag overfaldet af en anden mand, som gav ham et knivstik i låret. Det skete på Motalavej i Korsør. Den 29-årige blev behandlet på sygehuset, men blev udskrevet senere lørdag. Politiet fandt frem til en 22-årig mand fra Nyborg, som blev anholdt klokken 16.49 og sigtet for kvalificeret vold. Den 22-årige blev fremstillet i grundlovsforhør søndag og varetægtsfængslet frem til den 8. maj.

 

RØDBYHAVN: Uden førerret og uden pas

Politiets udlændingekontrolafdeling tjekkede lørdag aften de rejsende, som kom med færgen fra Tyskland, og klokken 22.10 blev en dansk indregistreret bil vinket ind til siden. Føreren var en 29-årig mand fra København, som imidlertid ikke havde nogen førerret. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret. Der var fire passagerer med i bilen, men kun den ene af dem havde pas med. Derfor blev den 29-årige sammen med en 25-årig kvinde, en 51-årig kvinde og en 18-årig kvinde, som også var i bilen, sigtet for overtrædelse af pasloven.

Husk, at du som dansk statsborger skal have et gyldigt pas med, når du rejser uden for Danmark og Norden. Læs mere om reglerne om pas på borger.dk.

 

FAXE: Løbetur med kokain og ulovlig kniv

Politiet var natten til søndag på en patrulje til fods gennem Faxe, og på Kirketorvet så betjentene to mænd, som stod ved et skur. Da mændene så ordensmagten, satte den ene i løb, men betjentene var åbenbart i bedre form, så han blev løbet op og standset på Vinkældertorvet. Det var en 26-årig mand, og da han blev visiteret, dukkede der fem små poser med i alt 4,9 gram kokain op. Han havde også en låsbar foldekniv med en klinge på 18 cm på sig. De ulovlige stoffer og kniven blev konfiskeret, og den 26-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven.

 

VORDINGBORG: Politiet eftersøger røver

Politiet eftersøger vidner, der har oplysninger om en gerningsmand til et røveri, der skete søndag morgen klokken 3.00 mod en tankstation på Næstvedvej i Vordingborg. Røveren kom ind i forretningen, tog en sixpack med øl, som han lagde en i gul Nettopose og truede en medarbejder med en kniv til at udlevere en kurv med cigaretter. Efter røveriet stak gerningsmanden af i retning mod Platanvej. Røveren beskrives som: Mand, dansk af udseende, ca. 16-20 år og 175-180 cm høj. Han var almindelig af bygning og lys i huden. Røveren havde en sort cap, sort hættetrøje, sorte joggingbukser, sorte sko og sorte handsker på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

NÆSTVED: Færdselsuheld ved ishus

Det var formentlig en form for ildebefindende, der var årsag til, at en mandlig 43-årig bilist pludselig mistede herredømmet over sin bil, da han søndag klokken 12.35 kom kørende ad Karrebækvej mellem Næstved og Karrebæksminde. I hvert fald slingrede han med sin bil over i den modsatte kørebane og over i et parkeringsområde ved et ishus, hvor han påkørte en anden bil, men fortsatte sin kørsel ud på vejbanen, hvor han ramte yderligere to biler. Det endte med at den 43-årige og en anden bilist kørte ind i ishuset. Flere ambulancer blev tilkaldt, og de involverede blev tjekket på stedet. En kvinde og en dreng samt den 43-årige blev kørt på sygehuset for at blive undersøgt.  

 

NAKSKOV: Fik bilen beslaglagt

I forbindelse med en færdselskontrol på Maglehøjvej i Nakskov natten til mandag klokken 00.50 blev en 36-årig mand fra lokalområdet standset af politiet. En alkometertest viste, at den 36-årige havde en promille, der var et solidt stykke over 2, og samtidig havde han ikke noget kørekort. Desuden havde han en låsbar foldekniv med. Derfor blev den 36-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel uden førerret og for overtrædelse af knivloven, og på grund af promillens størrelse, som giver prædikatet vanvidskørsel, blev bilen beslaglagt på stedet. Ejeren af bilen – en 62-årig kvinde – blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Præstøvej Onsdag kl. 12.00 – fredag kl. 11.45 Intet
Næstved Lovvej Tirsdag kl. 4.00 – fredag kl. 13.50 To havetraktorer
Sorø Absalonsgade Fredag kl. 15.30 – søndag kl. 2.20 Vides endnu ikke
Vordingborg Goldschmidtvej Fredag kl. 0.00 – søndag kl. 15.00 Vides endnu ikke

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dannemare Skodsebøllevej Fredag kl. 8.27 – 10.07 ATK 29 3 50 km/t 78 km/t 1 klip
Glumsø Sandbyvej Fredag kl. 13.51 – 17.13 ATK 401 33 50 km/t 91 km/t En betinget frakendelse
Herlufmagle Skelbyvej Fredag kl. 18.09 – 19.43 ATK 110 12 80 km/t 152 km/t En betinget frakendelse
Nykøbing F. Brovejen Fredag kl. 17.00 – 23.00 ATK – bestilt færdselskontrol 1559 6 60 km/t 79 km/t -
Næstved Slagelsevej Fredag kl. 5.24 – 12.09 ATK 1217 76 50 km/t 75 km/t 5 klip
Præstø Jungshovedvej Søndag kl. 14.00 – 20.00 ATK 864 59 60 km/t 90 km/t 10 klip
Skælskør Sorøvej Fredag kl. 7.37 – 13.05 ATK 493 1 50 km/t 60 km/t -
Sorø Slagelsevej Fredag kl. 18.30 – lørdag kl. 0.20 ATK 476 12 70 km/t 93 km/t -
Sorø Kalundborgvej Lørdag kl. 16.46 – 22.30 ATK 374 23 60 km/t 119 km/t 3 klip og en betinget frakendelse
Søllested Skodsebøllevej Fredag kl. 10.40 – 11.10 ATK 13 1 50 km/t 65 km/t -
Søllested Skodsebøllevej Fredag kl. 12.01 – 14.11 ATK 69 1 50 km/t 66 km/t -
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 18.57 – søndag kl. 1.00 ATK 1948 92 90 km/t 169 km7t 10 klip og en betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Præstø Neblevej Fredag kl. 16.00 – 17.00 Alle kørte pænt
Præstø Jungshovedvej Fredag kl. 17.05 – 17.35 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet.
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 18.05 – 19.05 Alle kørte pænt

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Ringstedgade Fredag kl. 16.50 64-årig mand Spirituskørsel
Nakskov Langøvej Fredag kl. 19.07 37-årig mand Spirituskørsel
Stege Grønsundvej Lørdag kl. 20.25 62-årig mand Spirituskørsel
Vordingborg Marienbergvej Søndag kl. 1.28 25-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Nakskov Maglehøjvej Mandag kl. 0.55 36-årig mand Spirituskørsel
Rødby Færgestationsvej Lørdag kl. 4.45 22-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Ringriddervej Lørdag kl. 19.02 39-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Rødby Færgestationsvej Søndag kl. 18.05 31-årig mand Kørsel i påvirket tilstand

 

 

?? 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

3. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 2. maj

Cyklistprøve, hash og en vanvidsbilist. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

2. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport

1. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 30. april

Ulovlige knallerter, tåregas og en indbrudstyv. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport