Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

5. februar 2024 10:18

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 2.-4. februar

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 2.-4. februar

SLAGELSE: Vejvrede udløste flere sigtelser og beslaglæggelse af bil

En slemt tilfælde af vejvrede udspillede sig fredag omkring klokken 12 på motorvejen ved Slagelse i vestgående retning. En 50-årig mand havde tilsyneladende set sig så gal på en lastbilchauffør, at han flere gange med kort afstand kørte ind foran lastbilen og bremsede hårdt op, så bilerne stødte sammen. Efter sammenstødene kørte begge køretøjer ind i nødsporet. Her gik den 50-årige over til lastbilchaufføren og slog ham adskillige gange med knytnæver og sparkede ham, mens han lå ned. Politiet blev tilkaldt, og den 50-årige blev anholdt og sigtet for vold, for at have forvoldt fare for liv eller førlighed og efter færdselslovens bestemmelse om vanvidskørsel. Derfor blev hans bil også beslaglagt.

 

NYKØBING F.: Sad i bil med hash

I forbindelse med en almindelig patruljering på Østre Alle i Nykøbing F. stødte et par betjente på en parkeret bil, hvor der sad nogle personer i. Det virkede noget mistænkeligt, og da betjentene bankede på ruden, og der blev rullet ned, væltede der da også en umiskendelig duft af hash ud fra bilen. Det viste sig, at den ene passager - en 21-årig mand - havde hash og nogle ulovlige piller på sig, og en anden 17-årig kvindelig passager havde hash i sin håndtaske. De blev begge sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Kørte bil trods frakendt kørekort

Politiet standsede fredag klokken 20.10 en bil, da den kom kørende ad Bernstensgade i Korsør. I bilen sad en 60-årig mand fra københavnsområdet, og det viste sig at han var frakendt førerretten. Da det bestemt ikke var første gang han havde kørt bil uden gyldigt kørekort, blev hans bil beslaglagt, og den 60-årige blev sigtet efter færdselsloven.

 

NYKØBING F.: Truede dreng med kniv

En flok unge teenagerdrenge blev fredag aften klokken 22.25 passet op af en mand på Søvej i Nykøbing F., som umotiveret truede den ene dreng ved at holde en kniv hen foran drengens hals. Politiet blev tilkaldt, og ud fra gode vidneudsagn lykkedes det for politiet kort efter at finde frem til en 42-årig mand fra byen, der blev anholdt og sigtet for trusler på livet.

 

HASLEV: Ung kvinde tissede på station

En politipatrulje kørte fredag aften klokken 22.50 forbi Stationspladsen i Haslev, hvor en ung kvinde havde sat sig for at tisse i en trappenedgang. Den handling var "egnet til at forstyrre den offentlige orden", som det hedder på politilingo. Men da betjentene henvendte sig til kvinden, der er 17 år og fra københavnsområdet, ville hun ikke fortælle sit navn. Og det skal man, når politiet spørger. Så derfor blev hun kortvarigt anholdt, indtil det blev opklaret, hvem hun var. Den 17-årige blev sigtet efter retsplejeloven og efter ordensbekendtgørelsen.

 

NYKØBING F.: Råbte grimme ting efter betjente

Natten til lørdag klokken 04.48 stod en 20-årig mand fra København på Brovejen i Nykøbing F. og råbte grimme ting til et par politibetjente, der var på patrulje. Da betjentene ville sigte den 20-årige efter ordensbekendtgørelsen, ville han imidlertid ikke oplyse sit navn. Derfor blev han kortvarigt anholdt, mens de fik opklaret, hvem han var. Han blev derfor ikke kun sigtet efter ordensbekendtgørelsen men også efter retsplejeloven.

 

MARIBO: Sigtet for forsøg på vold

En 20-årig mand ankom tidligt lørdag morgen til sin ekskærestes adresse i Maribo, og her truede han en 25-årig mand med en kniv. Den 25-årige blev dog ikke ramt af kniven, og efter en højlydt meningsudveksling kørte den 20-årige fra stedet, og politiet blev tilkaldt. Kort efter klokken 10.00 søndag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at der holdt en bil med en sovende mand i ved Engestofte Gods. Det var den 20-årige mand, som blev anholdt klokken 10.55. Han var imidlertid stærkt medicinpåvirket og blev derfor kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing. Der blev fundet otte kanonslag og 2,5 gram amfetamin i den 20-åriges bil, og han blev herefter sigtet for kvalificeret vold og for overtrædelse af knivloven, fyrværkeriloven og lov om euforiserende stoffer. Den 20-årige fremstilles i grundlovsforhør mandag formiddag.

 

NÆSTVED: Anholdt efter indbrudsforsøg

Politiet fik lørdag klokken 7.02 en anmeldelse om, at en mand havde forsøgt at sparke døren ind på en adresse i Næstved. Der var også sparket en rude itu, og da politiet kort efter ankom, kunne betjentene anholde den mistænkte, som sad i et skur på stedet. Det var en 30-årig mand uden fast bopæl, og han blev sigtet for forsøg på indbrud. Den 30-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 10.00.

 

NÆSTVED: Sparkede døren ind

Lørdag morgen blev politiet kaldt til Bogensevej i Næstved, hvor en mand havde sparket døren ind til en lejlighed, hvor der bor en 37-årig kvinde. Fem minutter efter anmeldelse anholdt politiet en 34-årig mand fra Herfølge, som stadig var i lejligheden. Han blev sigtet for hærværk og afhørt, inden han blev løsladt igen.

 

RØNNEDE: Standset med stjålet påhængsvogn

Politiet standsede lørdag klokken 20.19 en bil med påhængsvogn på Sydmotorvejen ved Rønnede. Føreren var en 27-årig mand fra Herfølge, og han havde ikke noget kørekort. Desuden virkede han påvirket af stoffer, og nummerpladerne, der sad på bilen, hørte til en helt anden bil. Det viste sig også, at den påhængsvogn, der var spændt efter bilen, var meldt stjålet tidligere på dagen nord for København. Derfor blev den 27-årige anholdt klokken 22.35 og sigtet for en stribe overtrædelser af færdselsloven, og da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet, og ejeren af påhængsvognen blev underrettet om, at den var fundet. Der var en passager med i bilen – også en 27-årig mand – som også blev anholdt og sigtet for tyveriet af påhængsvognen. De to anholdte blev senere på natten overdraget til Nordsjællands Politi, hvor de var eftersøgt til afhøring i andre sager.

 

NÆSTVED: Brugte peberspray

En 38-årig mand fra Næstved blev søndag klokken 1.01 anholdt på sin bopæl. Det skete, efter at politiet lørdag aften fik en anmeldelse om, at en 14-årig dreng var blevet sprøjtet i ansigtet med peberspray ved Næstved Storcenter. Det var tilsyneladende en uoverensstemmelse mellem nogle drenge, der gjorde, at den 38-årige greb til pebersprayen, men han blev efterfølgende sigtet for kvalificeret vold. Den 38-årige blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 3.34.

 

NÆSTVED: Tissede op ad væg

Lørdag klokken 23.01 bemærkede en politipatrulje, at der stod en mand og tissede op ad en væg i Jernbanegade. Politibetjentene standsede, og den pågældende blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han ville imidlertid ikke oplyse navn og fødselsdato, og det skal man, når politiet spørger. Derfor blev den unge mand anholdt klokken 23.01 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Undervejs til politistationen i Næstved blev hans identitet fastlagt: Der var tale om en 16-årig dreng fra Karrebæksminde, og hans forældre hentede ham, da han blev løsladt klokken 23.45.

 

NØRRE-ALSLEV: Forsøg på indsmugling af hash førte til narkofund

En 29-årig mand fra Lundby forsøgte søndag klokken 13.15 at smugle 17,5 gram hash ind i Storstrøms fængsel i forbindelse med et besøg. Den 29-årige blev afsløret anholdt og sigtet for narkosalg. Samtidig var han kommet kørende til fængslet i bil, på trods af at han ikke havde et gyldigt kørekort, så det førte til yderligere en sigtelse. Nu besluttede politiet at ransage mandens hjem med narkohund.

Her mødte betjentene en 48-årig mand, en 50-årig kvinde og en 26-årig mand. Den 48-årige mand havde 23 gram hash på sig, så han blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Kvinden var i besiddelse af ca. 80 gram hash og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 26-årige mand havde 2,2 gram hash i lommen og han blev også sigtet for at overtræde lov om euforiserende. Der blev yderligere fundet 150 gram amfetamin på stedet, og derfor blev de tilstedeværende og yderligere en 28-årig mand og en 41-årig mand sigtet for narkosalg og anholdt. De anholdte blev løsladt igen efter afhøring.

 

NÆSTVED: Forsøg på manddrab

Fredag klokken 18.30 blev politiet kaldt til en restauration i Næstved midtby. Her var en mand, der var såret af adskillige knivstik. Patruljen udførte livreddende førstehjælp, indtil ambulancen ankom. Den 22-årige mand er siden meldt uden for livsfare.

Efterforskningen førte til at en 18-årig mand blev anholdt lørdag og fremstillet i grundlovsforhør søndag. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger.

Søndag anholdt politiet yderligere en 15-årig ung mand, der også er sigtet for drabsforsøget. Den 15-årige fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Næstved mandag formiddag, hvor anklagemyndigheden vil bede om dørlukning.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Dannemare Bygaden Lørdag klokken 12.00-14.00 Kontanter
Eskilstrup Eskilstrup Vestergade Fredag klokken 01.30-02.00 Møbler, hvidevare og fjernsyn
Næstved Kalbyrisvej Fredag klokken 07.00-15.20 Armbåndsure og kontanter
Næstved Ringstedgade Onsdag den 20. december 2023 kl. 08.00 - søndag den 4. februar 2024 kl. 11.40 Elektrisk håndværktøj
Næstved Havevej Søndag klokken 14.45-19.40 Kontanter, parfume, pung og personlige dokumenter
Slagelse Pilagervej Fredag klokken 23.00-10.00 Intet stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dannemare Gloslunde Gade Fredag klokken 08.20-10.10 ATK 40 4 50 km/t 71 km/t Et klip
Glumsø Sorøvej Lørdag klokken 14.28-16.50 ATK 64 8 50 km/t 87 km/t En betinget frakendelse
Haslev Køgevej Lørdag klokken 14.13-16.15 ATK 203 12 50 km/t 74 km/t Tre klip
Haslev Lysholm Allé Lørdag klokken 16.55-19.32 ATK 101 12 50 km/t 76 km/t To klip
Haslev Ringstedgade Lørdag klokken 14.15-18.12 ATK 531 8 80 km/t 105 km/t -
Herlufmagle Skelbyvej Lørdag klokken 18.01-19.44 ATK 60 4 60 km/t 81 km/t -
Herlufmagle Suså Landevej Lørdag klokken 14.03-17.29 ATK 805 37 70 km/t 152 km/t To klip og en ubetinget frakendelse
Nykøbing Falster Gaabensevej Fredag klokken 14.31-20.00 ATK - - - - -
Sakskøbing Sydmotorvejen Fredag klokken 06.06-12.06 ATK 2157 122 90 km/t 140 km/t 26 klip
Sorø Vestmotorvejen Fredag klokken 05.26-11.15 ATK 6409 25 130 km/t 152 km/t -
Stege Kostervej Fredag klokken 14.02-20.02 ATK 940 38 60 km/t 87 km/t To klip
Søllested Højskolevej Fredag klokken 11.46-12.56 ATK – bestilt færdselskontrol 18 - - - -
Søllested Højrebyvej Fredag klokken 13.40-14.25 ATK 247 - - - -
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag klokken 16.43-22.58 ATK 2304 54 90 km/t 139 km/t Fem klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Haslev Sofiendalsvej Fredag klokken 07.30-08.05 Den sureste uge: Tilsyn ved Sofiendalsskolen, og alt var i orden
Nakskov - Fredag klokken 18.53-20.43 Ingen sager
Næstved Herlufsholm Allé Fredag klokken 07.30 Den sureste uge: Alt var i den skønneste orden
Næstved Holsted Allé Fredag klokken 07.30-08.00 Den sureste uge: Tilsyn med Susåskolen afdeling Holsted. Ingen sager
Skælskør Skolevej Fredag klokken 8.10-8.35 Den sureste uge: Lokalpolitiet var ved Solskinsskolen, hvor alt forløb gnidningsfrit
Slagelse Holmstrupvej ved Marievangsskolen Fredag klokken 7.40-8.10 Den sureste uge: Mange skoleelever blev mindet om at huske cykellygten – og ikke mindst at tænde den. Mens lokalpolitiet overtog bevogtningen i fodgængerfeltet, lunede skolepatruljen sig indendørs med flødeboller
Sorø Skælskørvej Søndag klokken 21.00-21.30 11 køretøjer blev kontrolleret, og en enkelt person blev sigtet for forkert lygteføring
Stege Akacievej Lørdag klokken 18.00-19.00 I alt blev seks køretøjer kontrolleret, og en person blev sigtet for spirituskørsel
Toksværd Tokesvej Fredag klokken 07.15 Den sureste uge: Tilsyn med Holmegaardskolen. Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Guldborg Majbøllevej Fredag klokken 20.00 41-årig mand fra Taastrup Narkokørsel
Haslev Præstevænget Fredag klokken 21.27 26-årig mand fra Faxe Spiritus- og narkokørsel
Haslev Sydmotorvejen Søndag klokken 20.15 35-årig mand fra Rødby Spirituskørsel
Maribo Vesterbrogade Søndag klokken 00.10 29-årig mand fra Rødby Spiritus- og narkokørsel
Nykøbing Falster Nykøbingvej Fredag klokken 17.50 31-årig mand fra Stubbekøbing Spiritus- og narkokørsel
Næstved Kvægtorvet Lørdag klokken 17.43 28-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel. Den 28-årige mand blev også sigtet for kørsel uden gyldig førerret
Næstved Jørgen Jensens Vej Mandag klokken 00.32 38-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Nørre Alslev Kippingevej Søndag klokken 16.38 61-årig mand fra Nørre Alslev Spirituskørsel
Præstø Næstvedvej Lørdag klokken 22.34 27-årig mand fra Herfølge Narkokørsel
Slagelse Antvorskov Allé Lørdag klokken 17.05 41-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Stege Akacievænget Lørdag klokken 18.55 55-årig mand fra Stege Spirituskørsel
Stubbekøbing Grønnegade Fredag klokken 21.22 30-årig mand fra Stubbekøbing Spirituskørsel

 

 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

12. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 11. december

Doping, en butikstyv og hvidvask. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

11. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 10. december

Overlæs, kanonslag og 60.000 piller. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

10. december 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 9. december

Bedragerier, slik og stoffer. Se uddraget fra mandagens døgnrapport