Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

27. oktober 2025 09:45

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 24.-26. oktober

Her kan du læse et uddrag fra weekendens døgnrapporter

INDSATS MOD SOCIAL DUMPING

Politiets udlændingekontrolafdeling havde fredag en indsats mod social dumping. Det kastede besøg i to virksomheder i Nykøbing af sig, og i Haslev var det fem forretninger, fortrinsvis restauranter, der blev tjekket. Dagen sluttede med besøg på tre restauranter i Vordingborg, og ingen af de steder, blev kontrolleret, gav anledning til påtaler.

 

NYKØBING: 53-årig sigtet for røveri

Fredag morgen fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde forsøgt at stjæle nogle madvarer fra et supermarked i Nykøbing. Han blev dog standset af et par medarbejdere, da han var på vej ud af forretningen, men tyven skubbede til medarbejderne, som dog lykkedes med at tilbageholde ham, indtil politiet kom. Klokken 9.343 anholdt politiet en 53-årig mand fra Falster i forretningen, og han blev sigtet for røveri. Efter en afhøring på politistationen blev den 53-årige løsladt igen.

 

NÆSTVED: Påvirket bilist sigtet for salg af stoffer

Politiet standsede fredag klokken 19.20 en bil på Forsytiavej i Næstved. Føreren var en 23-årig kvinde, og da hun virkede påvirket, blev hun anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. En passager i bilen – en 26-årig mand fra byen – havde en kniv på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af knivloven, og da betjentene undersøgte bilen, fandt de nogle små poser med kokain i, og ved en efterfølgende ransagning hos den 26-årige blev der fundet 13 gram hash og en del små lynlåsposer. Både den 23-årige kvinde og den 26-årige mand blev sigtet fro overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og den 26-årige fandt anledning til at råbe fucking ludere efter betjentene, så han blev også sigtet for fornærmelig tiltale. Begge de sigtede blev løsladt efter afhøring.

 

NAKSKOV: Havde kniv med i byen

En 36-årig mand fra Lolland var natten til lørdag i byen i Nakskov, og på et tidspunkt blev han bedt om at forlade et værtshus i byen. Det medførte noget tumult på stedet, og den 36-årige trak en kniv, som han truede andre gæster med, så politiet blev tilkaldt. Den 36-årige blev tilbageholdt, og da han blev visiteret, dukkede der en enhåndsbetjent foldekniv op. Han blev derfor anholdt klokken 4.51 og sigtet for overtrædelse af knivloven og restaurationsloven. Kniven blev beslaglagt, og den 36-årige blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 9.30.

 

KORSØR: Seriehærværk på fire biler

Fire parkerede biler blev et sted mellem fredag aften og lørdag morgen udsat for hærværk, mens de holdt på hhv. Fiskergade, Tårnborgvej og Baggade i Korsør. Alle biler havde fået revet deres sidespejl af i den ene side. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger, som politiet kan bruge til at finde frem til gerningsmændene. Politiet kan træffes på telefon 1-1-4.

 

KARISE: Slog kvinde i ansigtet

Politiet kørte søndag klokken 18.00 ud til en adresse i Karise, hvor en mand tilsyneladende havde slået en kvinde med knytnæve i ansigtet. Politiets indledende efterforskning førte ca. halvanden time senere frem til anholdelsen af en 68-årig mand, der blev sigtet for vold.

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Sterkelsvej Onsdag kl. 11.00 – fredag kl. 11.00 Smykker, gamle mønter, lampe, sølvtøj mv.
Slagelse Møllebakken Lørdag kl. 07.34 Kontanter og hævekort
Nakskov Teglmarken Lørdag kl. 18.50 – 19.25 Formentlig intet
Faxe Præstøvej Lørdag kl. 16.25 – 19.58 Playstation og en skruemaskine
Nakskov Varkausvej Lørdag kl. 17.40 – 23.50 Smykker og kontanter
Maribo Fuglekongevej Søndag kl. 00.00 – 03.00 Sølvtøj
Sorø Johnstrupvej Torsdag kl. 15.00 – søndag kl. 14.15 Smykker og tasker
Nakskov Teglmarken Søndag kl. 14.52 Kontanter og div. indbo

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Boeslunde Gryderupvej Fredag kl. 07.15 – 08.30 ATK – bestilt færdselskontrol 14 0 50 - -
Eskilstrup Sydmotorvejen Lørdag kl. 17.10 – 23.00 ATK 1345 35 90 142 4 klip
Eskilstrup Sydmorotvejen Søndag kl. 13.51 – 20.00 ATK 2035 56 90 166 7 klip og en betinget frakendelse
Faxe Køgevej Fredag kl. 14.14 – 19.30 ATK 1084 44 60 87 8 klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 07.27 – 13.15 ATK 8367 74 110 145 -
Korsør Skovvej Fredag kl. 09.12 – 13.00 ATK 1130 4 60 76 -
Toreby Guldborgvej Fredag kl. 09.03 – 14.15 ATK 1109 9 60 81 -
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 16.19 – 22.49 ATK 4088 70 90 127 11 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 10.10 – 16.50 ATK 5721 95 90 147 7 klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag kl. 07.18 – 13.48 ATK 3754 77 90 132 5 klip

 

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Næstved Ring Øst Fredag kl. 10.30 – 11.30 Alle havde tingene i orden
Næstved Grimstrupvej Fredag kl. 18.40 – 19.10 En blev sigtet for at køre i påvirket tilstand, en blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og en blev sigtet for salg af narko.
Nørre-Alslev Flere steder Søndag kl. 01.20 – 01.55 En knallertkører blev sigtet for ikke at have forsikringen i orden.
Slagelse Smedegade Lørdag kl. 20.00 – 20.30 Alle kørte pænt.
Sorø Storgade Søndag kl. 20.30 – 21.45 Ingen sager.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Bogø By Grønsundvej Søndag kl. 20.27 25-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Korsør Tårnborgvej Fredag kl. 22.34 42-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Forsytiavej Fredag kl. 19.20 23-årig kvinde Kørsel i påvirket tilstand
Rødby Færgestationsvej Søndag kl. 21.58 53-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Sakskøbing Torvet Lørdag kl. 16.54 38-årig mand Spirituskørsel
Sakskøbing Torvet Lørdag kl. 16.54 38-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Sorø Skælskørvej Fredag kl. 15.38 36-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Nordhavnsvej Lørdag kl. 21.10 51-årig mand Spirituskørsel

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

24. oktober 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

23. oktober 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

22. oktober 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi