Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

13. oktober 2025 10:15

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 10.-12. oktober

SLAGELSE: Kom op at slås

Fredag morgen fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var kommet op at slås på en p-plads i Slagelse. Det var en 30-årig mand fra byen og en 33-årig mand fra Dalmose, som var blevet noget uenige. Først havde den ene haft en kniv, og bagefter fik den anden fat i kniven, som efterfølgende blev smidt i et afløb på stedet. Ingen kom noget til ved optrinet, men begge de implicerede blev anholdt klokken 6.59 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og knivloven. Den 30-årige havde et par små poser med et ukendt, hvidt stof, som nu skal undersøges, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Varetægtsfængslet efter bedrageri

En 30-årig fra Fyn blev i et grundlovsforhør lørdag varetægtsfængslet. Den 30-årige blev anholdt, efter en 79-årig kvinde fredag formiddag var udsat for bedrageri i sin lejlighed i Korsør. Kvinden var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra Danske Bank, og kort efter ankom en anden mand til stedet, hvor det lykkedes at få udleveret kvindens betalingskort og pinkode. Der blev kort efter hævet kontanter på kortet. På baggrund af efterforskning lykkedes det for politiet at standse bilen på Vestmotorvejen ved afkørsel 41. Her blev den 30-årige anholdt og sigtet for bedrageri. Han virkede påvirket af stoffer, og da en narkometertest gav udslag for amfetamin blev han også sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Den 30-årige blev varetægtsfængslet frem til den 5. november.

 

KNALLERTKØRERE STANDSET

Fredag aften standsede politiet to knallerter. Den første var en 15-årig dreng, der klokken 22.06 kom kørende på Idagårdsvej i Slagelse. Knallerten kørte lige hurtigt nok, så derfor blev den taget med til en teknisk kontrol på politistationen, hvor det skal afgøres, om den er konstruktivt ændret.

Klokken 0.07 så en politipatrulje, der kørte i Ringstedgade i Næstved en knallert, hvor baglygten ikke virkede. Desuden var der to personer på knallerten – det var to 15-årige piger, som blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

VORDINGBORG: Råbte efter politiet

Da en politipatrulje fredag aften var i Algade i Vordingborg, råbte en gæst på en beværtning efter betjentene. Det var ikke rosende ord, men trusler, og for at sikre ro og orden på stedet ville betjentene anholde den pågældende. Han ville ikke umiddelbart rette sig efter politiet, og den ene betjent måtte bruge sin strømpistol. Det var en 36-årig mand fra byen, som blev anholdt klokken 23.40 og sigtet for trusler og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En 31-årig mand, der også var på stedet, optrådte også utryghedsskabende, så han blev også anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De blev begge taget med til politistationen i Næstved og løsladt igen tidligt lørdag morgen.

 

RØDBYHAVN: Havde ulovlige dopingmidler i bilen

Politiet og Toldstyrelsen havde lørdag aften en kontrol af de rejsende, der ankom med færgen til Rødbyhavn. I en rumænsk bil snusede en af Toldstyrelsen hunde sig frem til en kuffert, der viste sig at indeholde flere ampuller med ulovlige dopingmidler, som blev konfiskeret. En 34-årig rumænsk mand blev sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler og fik en bøde på 1.000 kroner, som han betalte, inden han kunne køre videre.

 

SLAGELSE: 37-årig sigtet for salg af kokain

Lokalpolitiet var lørdag aften i Jernbanegade i Slagelse, og her standsede politiet en 37-årig mand fra byen. Da han blev visiteret, dukkede der 24 små poser op med i alt 16,6 gram kokain. Det ulovlige stof blev beslaglagt, og den 37-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.

 

SAKSKØBING: Fik bilen beslaglagt

Færdselspolitiet standsede lørdag klokken 21.03 en 45-årig mand fra Sakskøbing, der kom kørende på Guldborgvej ved Sakskøbing. Imidlertid havde den 45-årige ikke noget kørekort, for det var frakendt, og han havde ikke generhvervet det. Derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret, og da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.

 

SORØ: Knivstikkeri – to anholdt

I forbindelse med tumult efter nogle uoverensstemmelser på en adresse i Sorø søndag eftermiddag blev en mand ramt af knivstik og kørt på akutafdelingen på Slagelse Sygehus, som kortvarigt blev lukket, fordi politiet var bekymret for, om det kunne komme til yderligere konfrontationer på stedet. Manden, der blev stukket med kniv, blev overført til behandling på Odense Universitetshospital, og hans tilstand er stabil. Efterforskningen af sagen førte frem til, at to mænd på hhv. 21 og 23 år nu er anholdt og sigtet for kvalificeret vold. De anholdte fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved klokken 13.30, og anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.

 

MARIBO: Stjal lange strømper og chokolade

En 21-årig rumænsk mand forsøgte søndag eftermiddag at forlade en butik, der ligger Ved Åen i Maribo, med tre par lange strømper og noget chokolade uden at betale for det. Men det var der en vaks ansat i butikken, som opdagede. Så den 21-årige blev tilbageholdt, og politiet blev tilkaldt. Den 21-årige blev sigtet for butikstyveri og betalte en bøde på stedet på 1000 kroner.

 

STOKKEMARKE: Tændte bål med plastik tæt på bygning

Brandvæsnet og en politipatrulje kørte søndag klokken 20.55 ud til en adresse i Stokkemarke, hvor en 40-årig mand havde tændt sig et bål af træ, bildele og forskellige former for plastik. Bålet var desuden placeret forholdsvis tæt på et levende hegn og en staldbygning, men brandfolkene fik slukket bålet inden, der skete noget med omgivelserne. Den 40-årige blev udstyret med en sigtelse for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsen.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Algade 4/10 – 10/10 Vides endnu ikke
Nyrup Nyrupvej Fredag kl. 12.33 Medicin
Søllested Søllestedgårdvej Lørdag kl. 15.04 Hækkeklipper og arbejdslampe

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Fjenneslev Ringstedvej Fredag kl. 16.52 – 19.52 ATK 358 2 80 107 -
Gedser Gedser Landevej Fredag kl. 08.14 – 14.00 ATK 405 23 50 76 3 klip
Haslev Teestrupvej Fredag kl. 18.10 – 19.52 ATK 82 5 70 90 -
Herlufmagle Spragelsevej Fredag kl. 14.08 – 15.28 ATK – bestilt færdselskontrol 65 2 60 82 1 klip
Herlufmagle Helgesvej Fredag kl. 15.58 – 17.18 ATK 117 17 40 57 1 klip
Herlufmagle Skelbyvej Søndag kl. 13.32 – 20.01 ATK 683 33 80 136 1 klip og en betinget frakendelse
Holme-Olstrup Landevejen Lørdag kl. 16.31 – 23.03 ATK 2036 58 60 91 3 klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 10.04 – 13.10 ATK 4678 91 90 117 -
Nakskov Maribovej Fredag kl. 18.14 – 23.24 ATK 219 12 50 76 3 klip
Næstved Vordingborgvej Fredag kl. 10.18 – 17.08 ATK 2024 28 70 91 -
Næstved Rådmandshaven Lørdag kl. 08.01 – 14.01 ATK 2447 61 50 75 4 klip
Næstved Karrebækvej Søndag kl. 13.57 – 20.07 ATK 1326 14 60 84 2 klip
Slagelse Skælskør landevej Søndag kl. 13.15 – 18.45 ATK 737 30 50 95 2 klip og en betinget frakendelse
Sorø Sognefogedvej Fredag kl. 07.27 – 09.05 ATK – bestilt færdselskontrol 21 2 50 60 -
Sorø Haverupvej Fredag kl. 14.13 – 16.13 ATK – bestilt færdselskontrol 150 0 50 - -
Sorø Ringstedvej Lørdag kl. 14.06 – 19.36 ATK 1050 13 80 109 1 klip
Søllested Gurrebyvej Fredag kl. 16.17 – 17.37 ATK 27 0 80 - -
Tappernøje Hovedvejen Fredag kl. 11.01 – 13.30 ATK 319 6 50 69 -
Tappernøje Brøderupvej Fredag kl. 14.20 – 16.45 ATK – bestilt færdselskontrol 71 7 50 91 1 klip
Tappernøje Sydmotorvejen Lørdag kl. 18.47 – søndag kl. 00.50 ATK 1814 25 130 172 1 betinget frakendelse
Tappernøje Strandvejen Søndag kl. 13.51 – 19.51 ATK 361 30 50 96 2 klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Marienbergvej Fredag kl. 14.01 – 17.11 ATK 530 20 50 81 1 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Faxe Køgevej Søndag kl. 12.18 – 13.13 Otte blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.
Fjenneslev Ringstedvej Mandag kl. 01.04 – 01.44 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet.
Møn Flere steder Fredag kl. 19.00 – 21.30 Otte køretøjer kontrolleret – alle have tingene i orden.
Næstved Vordingborg Landevej Lørdag kl. 01.00 – 01.20 Fem køretøjer kontrolleret – alle have tingene i orden.
Næstved Havnegade Lørdag kl. 04.48 – 05.32 Otte køretøjer kontrolleret – alle have tingene i orden.
Næstved Rådmandshaven Søndag kl. 04.40 – 05.00 En 25-årig mand blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Han blev desuden sigtet for at køre bil uden gyldigt kørekort, og efter lov om euforiserende stoffer.
Slagelse Kalundborgvej Søndag kl. 00.20 – 01.00 To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.
Sorø Ringstedvej Lørdag kl. 21.00 – 22.00 Tre køretøjer kontrolleret – ingen sager.
Stenlille Tjørnetvedvej Fredag kl. 23.30 – lørdag kl. 02.30 15 køretøjer kontrolleret – ingen sager.
Vordingborg Flere steder Fredag kl. 13.30 – 14.15 To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Holme-Olstrup Holmegaardsvej Fredag kl. 00.45 33-årig mand Spirituskørsel
Kettinge Enghavevej Lørdag kl. 01.10 39-årig kvinde Spirituskørsel
Nykøbing F. Skovalleen Lørdag kl. 20.44 52-årig mand Spirituskørsel
Næstved Hjultorv Lørdag kl. 01.17 47-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Rådmandshaven Søndag kl. 04.53 25-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Tolbodgade Søndag kl. 10.45 41-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Nørre-Alslev Baltivej Lørdag kl. 16.30 31-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Rønnede Ny Næstvedvej Lørdag kl. 03.20 24-årig mand Spirituskørsel
Slagelve Vestmotorvejen Fredag kl. 15.35 30-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Stokkemarke Højrebyvej Søndag kl. 03.46 25-årig Kvinde Spirituskørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

10. oktober 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 9. oktober

Elcykler, uro på banegårde og bedrageri. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

9. oktober 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 8. oktober

Ulovlige knallerter, parfumetyve og en beslaglagt bil. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

8. oktober 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 7. oktober

Hash, bedragerier og trusler. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport