Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

17. november 2025 10:14

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 14.-16. november

FLERE UDSAT FOR BEDRAGERI

Flere borgere var i løbet af fredagen udsat for bedrageri og forsøg på bedrageri. De blev ringet op af en veltalende mand, der fortæller forskellige varianter over temaet "jeg er fra banken, og din bankkonto er blevet hacket", og på meget overbevisende vis lykkes det at formå de forurettede til at udlevere personlige oplysninger eller fx dankort med pinkode. En andet tilbud fra "banken" handler om at sikre værdier i form af smykker eller sølvtøj. Det tilbud fik en 55-årig kvinde fra Nakskov, men da den kriminelle dukkede op på hendes adresse, afslog hun med bestemthed tilbuddet og afviste den pågældende.

Et ældre ægtepar fra Nakskov blev besnakket til at udlevere to dankort, som kort efter blev brugt til at hæve penge på. En 85-årig kvinde fra Nykøbing fik at vide at hendes dankort var udsat for virusangreb, og mens hun talte med "Nordea" i telefonen, kom en anden mand og afhentede kortet, som bagefter blev brugt til at hæve kontanter, og en 83-årig mand fra Nykøbing blev også snydt til at udlevere hævekort til et "bankbud", som hævede kontanter på kortet.

Politiet efterforsker anmeldelserne som bedragerier.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

NÆSTVED: 23-årig sigtet for trusler

Politiet fik fredag aften en anmeldelse om, at en familie var blevet truet af en tidligere bekendt i forbindelse med et pengespørgsmål. En ung mand havde over Messenger tilsyneladende truet med at slå familien ihjel, og politiets afhøringer pegede hurtigt i retning af en 23-årig mand fra Københavns vestegn. Det viste sig, at den 23-årige fredag var blevet anholdt i en helt anden sag af Københavns Politi, og mens han var anholdt der, blev han sigtet for trusler.

 

NÆSTVED: Overfusede buspassager

Fredag aften fik politiet en anmeldelse om, at en kvindelig passager i en bus var blevet overfuset af en fuld mand på Indre Vordingborgvej. Politiet traf en 28-årig mand på stedet, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Da han var noget opfarende, blev den 28-årige anholdt klokken 20.45 og taget med til politistationen. Han blev løsladt igen klokken 1.10.

 

NÆSTVED: Bilen blev beslaglagt efter spirituskørsel

En 29-årig kvinde fra Næstved blev fredag klokken 21.00 standset af politiet på Trompetvej i Næstved. Her afslørede an alkometertest, at kvinden havde en særdeles solid promille, for den landede i flere forsøg et godt stykke over to, og dermed blev der tale om vanvidskørsel. Kvinden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, hendes kørekort blev inddraget, og den bil, hun kørte i, blev beslaglagt på stedet.

 

NAKSKOV: Ryk direkte i fængsel

Natten til søndag klokken 00.54 kunne et par patruljerende betjente ikke undgå at lægge mærke til en mand, der kom kørende på knallert ad Forsyningsgaden i Nakskov. For manden havde kort forinden affyret og smidt et kanonslag. Manden havde ikke styrthjelm på, men til gengæld bar han en form for maskering. Alt i alt betød hans opførsel, at betjentene vurderede, at det var betimeligt at få fat i ham, så de satte efter ham til fods. Efter en kort jagt lykkedes det knallertkøreren at ramme et vejskilt – muligvis fordi han var påvirket af narko. Det viste sig at være en 31-årig mand, der var udeblevet fra sin afsoning. Han blev anholdt og sigtet for fyrværkeriloven og for flere overtrædelser af færdselsloven, og herefter blev han kørt direkte i fængsel.

 

TOREBY: Falske plader uden kørekort

En politipatrulje standsede lørdag klokken 16.44 en 36-årig mand, da han kom kørende i en varebil ad Ved Teglskoven lidt uden for Toreby. Bilen var udstyret med en falsk nummerplade, og den 36-årige havde ingen førerret. Da det var 3. gang, at den 36-årige havde kørt uden gyldigt kørekort, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 36-årige blev sigtet for dokumentfalsk og efter færdselsloven.

 

SAKSKØBING: Beruset mand kørte galt og stak af

Lørdag aften klokken 22.06 mistede føreren af en varebil herredømmet over bilen, da han ville overhale på Sydmotorvejen ved Sakskøbing. Det resulterede i, at varebilen begyndte at slingre, og føreren påkørte den bil, han var ved at overhale med det resultat, at han kørte ud i rabatten. Herefter stak han af til fods. Politiet blev tilkaldt, og en patruljehund fandt ca. en times tid efter uheldet og omkring halvanden kilometer fra uheldsstedet frem til en 28-årig mand, der var den formodede fører af bilen. Han blev testet til en promille på over 2, hvilket kategoriserer hans kørsel som vanvidskørsel. Hans bil blev derfor beslaglagt, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og for ikke at blive ved færdselsuheldet.

 

SLAGELSE: Truet med kniv

Søndag formiddag anmeldte en 58-årig mand, at han var blevet truet med en kniv i en haveforening i Slagelse. Han havde bemærket støj fra en ejendom, og da han ville undersøge det nærmere, blev han truet af en anden mand, som havde en kniv, og han fik at vide, at han bare kunne smutte. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til en 35-årig mand, som blev anholdt klokken 10.00 på en anden adresse i byen. Den 35-årige blev sigtet for trusler og for overtrædelse af knivloven, og efter en afhøring på politistationen blev han løsladt igen klokken 12.22.

 

KORSØR: Truede politiet

Politiet fik søndag eftermiddag en anmeldelse om, at en mand, som befandt sig i en lejlighed på Motalavej, var temmelig udadreagerende og at han havde en kniv. Flere politipatruljer blev sendt til stedet, hvor manden truede med kniven, og betjentene måtte bruge deres strømpistol for at for få styr på situationen. Det var en 28-årig mand, som blev anholdt klokken 16.26, og da han var noget ude af balance, blev han kørt til behandling på sygehuset i Slagelse. Undervejs truede han betjentene og forsøgte at slå fra sig og bide dem, så han blev sigtet for trusler mod politiet. Han blev overført til behandling og løsladt klokken 19.29.

 

NYKØBING: Stjal madvarer og Red Bull

Søndag blev politiet kaldt til en dagligvarebutik i Nykøbing og derfra dirigeret videre til banegården, hvor en medarbejder fulgte efter en kvinde, der var mistænkt for at have stjålet forskellige varer. Det var en 28-årig kvinde fra Helsingborg, og hun havde to mindreårige børn med sig. I barnevognen dukkede der en nakkefilet op, og kvinden blev derfor anholdt klokken 18.38 og sigtet for butikstyveri. Forretningen oplyste, at der var stjålet forskellige madvarer og tre dåser Red Bull. Børnene blev afhentet af et familiemedlem, og kvinden er fortsat anholdt.

 

NAKSKOV: Sigtet for hashsalg

Politiet tjekkede natten til mandag tre unge mænd, der stod ved en opgang på Nørrevænget i Nakskov. I opgangen blev der fundet en lille klump hash, som ingen af dem kendte noget til, men da betjentene visterede de tre mænd, havde den ene fire klumper hash på i alt knap 55 gram og en samling små lynlåsposer på sig. Det var en 19-årig mand fra lokalområdet, og han blev på baggrund af fundet sigtet for salg af euforiserende stoffer. Han havde også en peberspray i lommen, så han blev samtidig sigtet for overtrædelse af våbenloven.

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nakskov Havnegade Torsdag kl. 17.00 – 13.11 Redningsveste og en værktøjskasse
Nykøbing F. Guldborgvej Søndag kl. 10.30 – 20.00 Ure og en kikkert
Næstved Odensevej Fredag kl. 02.00 – 05.15 Lysestager og et kamera
Næstved Nygårdsvej Torsdag kl. 15.00 – 21.00 Smykker
Næstved Maltvej Fredag kl. 07.50 – 19.30 Smykker
Næstved Mariedalsvej Mandag kl. 08.30 – fredag kl. 19.15 Smykker
Næstved Leif Panduros Vej Fredag kl. 17.50 – 22.40 Smykker
Næstved Hindbærvej Fredag kl. 16.00 – 20.21 Smykker
Næstved Leif Pandurosvej Torsdag kl. 19.00 – 22.30 Kontanter
Næstved H C Lumbyes Vej 1/11 – 15/11 Intet
Næstved Tranevej Søndag kl. 16.38 smykker
Slagelse Flygelvej Torsdag kl. 06.00 – 21.00 Computer, smykker
Slagelse Patanvej Lørdag kl. 07.48 Lampe
Stege Storegade Fredag kl. 11.08 Smykker
Vordingborg Boulevarden Fredag kl. 07.30 – 14.30 Ipad, parfume, kasketter, smykker og kontanter
Væggerløse Brænderisvej 2/11 – 10/11 Luftgevær, kædesav, harddisk

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Boeslunde Boeslunde Byvej Fredag kl. 05.55 – 08.30 ATK – bestilt færdselskongtrol 164 3 50 64 -
Faxe Vemmetoftevej Fredag kl. 14.20 – 19.30 ATK 157 8 50 65 -
Fjenneslev Ringstedvej Fredag kl. 19.18 – lørdag kl. 01.00 ATK 226 10 60 97 3 klip
Korsør Skovvej Fredag kl. 09.03 – 12.00 ATK 800 2 60 84 -
Korsør Vestmotorvejen Lørdag kl. 13.27 – 19.30 ATK 4948 151 90 142 5 klip
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 13.27 – 19.20 ATK 8238 160 90 125 2 klip
Nakskov Skibsvæftsvej Fredag kl. 10.00 – 11.00 ATK  - bestilt færdselskontrol 31 0 40 - -
Nakskov Maribovej Fredag kl. 11.45 – 17.15 ATK 823 18 50 84 4 klip og en betinget frakendelse
Sorø Ringstedvej Søndag kl. 13.40 – 19.30 ATK 1176 7 50 65 -
Store-Merløse Merløsevej Lørdag kl. 16.55 – 22.30 ATK 233 17 60 89 4 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Næstved Karrebækvej Søndag kl. 00.15 – 00.35 En blev sigtet for kørsel uden førerret.
Næstved Ramsherred Søndag kl. 04.00 – 05.00 Alle havde tingene i orden.
Slagelse Holbækvej
Søndag kl. 22.00 – 22.34 En bilist blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Vordingborg Valdemarsgade Søndag kl. 10.30 – 12.00 En bilist talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen, og en varebil var ikke forsynet med CVR-nummer.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Revvej Lørdag kl. 01.37 46-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Nykøbing F. Engboulevarden Lørdag kl. 04.25 41-årig mand Spirituskørsel
Nykøbing F. Bruntoftevej Lørdag kl. 02.55 21-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Nykøbing F. Engboulevarden Lørdag kl. 01.45 33-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Trompetvej Fredag kl. 21.00 29-årig kvinde Spirituskørsel
Næstved Indre Vordingborgvej Fredag kl-. 19.15 39-årig mand Spirituskørsel
Ruds-Vedby Peder Madsens Vej Lørdag kl. 02.38 56-årig mand Spirituskørsel
Rødby Færgestationsvej Søndag kl. 16.05 29-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Kalundborgvej Lørdag kl. 04.18 36-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Holbækvej Søndag kl. 22.30 38-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Bjergbygade Fredag kl. 13.16 27-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Sorø Nordmarksvej Søndag kl. 02.51 58-årig mand Kørsel i påvirket tilstand

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

14. november 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 13. november

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporten fra torsdag

14. november 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Mand anholdt - sigtet for kontaktbedragerier og grov vold

Mand anholdt - sigtet for kontaktbedragerier og grov vold

13. november 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi