Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

5. januar 2026 09:58

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 2.-4. januar

STENLILLE: Smed flere sække affald i skoven

Fredag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at der var smidt tre sække med forskelligt affald i et skovstykke uden for Stenlille. Der var blandt andet emballage med navn og adresse, og ad den vej fandt politiet lidt senere på formiddagen frem til en 19-årig mand, der var flyttet, og han forklarede, at han ikke vidste, hvad han skulle stille op med affaldet, så han kørte det ud i skoven. Den 19-årige, der er fra lokalområdet, blev sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven.

 

NÆSTVED: 17-årig sigtet for indbrud

En 17-årig fyr fra Næstved blev fredag eftermiddag anholdt. Det skete, efter at politiet tidligere på dagen havde fået en anmeldelse om, at der var slået en dør ind til en lejlighed i Næstved, og der var stjålet noget spiritus. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til den 17-årige, som blev sigtet for indbruddet. Han blev anholdt klokken 16.05 og kortvarigt afhørt, inden han blev løsladt igen. Hans forældre er underrettet om sagen.

 

VORDINGBORG: Kvinde sigtet for salg af narko

Efter et tip om at der formentlig blev solgt ulovlige stoffer ved en adresse i Ørslev, holdt politiet fredag aften et ekstra øje med stedet. Klokken 21.50 lagde en politipatrulje mærke til, at en mand kom kørende i en bil, som han parkerede og gik over til en anden parkeret bil, hvor der sad en kvinde. De talte kort sammen, og lidt efter gik manden tilbage til sin bil og kørte derfra. Betjentene tog hurtigt kontakt til kvinden i bilen, der er 49 år og fra byen. Hun havde flere små poser med hvidt pulver på sig, og derfor blev hun anholdt og sigtet for salg af narko. Pulveret blev efterfølgende testet til at være kokain. På kvindens bopæl fandt politiet yderligere knap 25 gram kokain. Manden, som tilsyneladende havde handlet med kvinden, blev kort efter standset af en anden patrulje, og det viste sig at han ganske rigtigt havde en pose med kokain. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer og for at køre bil i frakendelsestiden. Det drejer sig om en 35-årig mand fra lokalområdet.

 

SLAGELSE: To anholdt efter indbrud

Politiet anholdt tidligt lørdag morgen to mænd i Slagelse. De to mænd er sigtet for flere tyverier og indbrud på Skovmosevej, Etterbjergvej, Enebærvej og Rønnebærvej i Slagelse, men det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet. Begge de anholdte – der er 31 og 34 år gamle – blev anholdt klokken 4.15 på Byskov Alle efter anmeldelse om indbruddene, og de anholdte blev genkendt ud fra signalementet fra vidner. Desuden passede aftrykket fra deres sko med de aftryk, der var afsat i sneen. De to sigtede blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen lørdag eftermiddag.

 

NØRRE-ALSLEV: Havde 43.000 cigaretter med i bus

I går formiddags blev en bus, der var på vej ud af landet, standset af medarbejdere fra Toldstyrelsen på Herthadalvej i Nørre-Alslev. Her lagde de mærke til to udenlandske mænd, som forsøgte at skjule nogle kufferter, hvor der viste sig at være en masse cigaretter (godt 43.000 stk.), som de to mænd havde haft med ind i Danmark fra Egypten uden at betale told eller afgift for dem. Politiet blev tilkaldt og mændene blev anholdt og sigtet for overtrædelse af toldloven, og de blev begge fremstillet i grundlovsforhør, hvorfra de blev varetægtsfængslet frem til 27. januar.   

 

HOLEBY: Sigtet for at brænde affald af

Politi og brandvæsen blev søndag eftermiddag kaldt til en adresse uden for Holeby, hvor der var gang i et stort bål. Der var høje flammer og en del røg fra bålet, der bestod af træ, halm og grenaffald, men der var ingen fare for, at ilden kunne brede sig. Politiet sigtede en 48-årig mand fra lokalområdet for overtrædelse af beredskabsloven, og bålet blev samtidig slukket.

 

HOLEBY: Fik nikket en skalle

Søndag eftermiddag blev politiet kaldt til en adresse i Holeby, hvor en 36-årig mand havde fået nikket en skalle efter en uoverensstemmelse om afhentning af noget flyttegods. Efter afhøringen fandt politiet frem til en 46-årig mand fra Lolland, som blev anholdt klokken 18.38 og sigtet for vold. Den 46-årige blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn og løsladt igen klokken 19.49.

 

TOREBY: Sigtet for forsøg på dieseltyveri

Søndag klokken 22.45 fik politiet en anmeldelse om, at der luskede en mistænkelig mand omkring ved en lastbil, der holdt parkeret på Kanalvej i Toreby, og at der også holdt en bil, som var forsynet med nummerplader, der hørte til en anden bil. En politipatrulje var kort efter fremme på stedet, og her holdt ganske rigtigt en bil med bagklappen åben, og der stod tre plastdunke i bagagerummet. Brændstofdækslet på lastbilen var skruet af, men der var ikke stjålet brændstof. En mand kom til syne, og han lugtede en del af diesel, så han blev anholdt klokken 23.05 og sigtet for forsøg på dieseltyveri. Det var en 31-årig mand fra lokalområdet, og han blev afhørt på politistationen i Nykøbing, inden han blev løsladt igen klokken 1.00.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nakskov Kongenstofte 19/12 – 3/1 Vides endnu ikke
Næstved Nordre Farimagsvej Tirsdag kl. 13.10 – 20.50 Alkohol
Slagelse Sørby Hovedgade Onsdag kl. 15.00 – fredag kl. 10.43 Stole, ur, højtaler
Slagelse Etterbjergvej Lørdag kl. 3.49 Vides endnu ikke
Slagelse Etterbjergvej Lørdag kl. 01.00 – 04.30 Vides endnu ikke
Slagelse Etterbjergvej Lørdag kl. 01.00 – 03.00 Formentlig intet.
Slagelse Etterbjergvej Lørdag kl. 01.00 – 03.00 Ladekabel, løbehjul
Slagelse Rønnebærvej Lørdag kl. 00.00 – 03.10 Vides endnu ikke

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Faxe Køgevej Fredag kl. 11.07 – 16.30 ATK 914 31 60 85 3 klip
Nakskov Maribovej Søndag kl. 08.24 – 09.24 ATK 33 1 50 64 -
Nakskov Maribovej Søndag kl. 10.22 – 14.22 ATK 303 11 50 74 1 klip
Nykøbing F. Gaabensevej Lørdag kl. 16.47 – 23.00 ATK 502 10 50 64 -
Slagelse Kalundborgvej Fredag kl. 10.12 – 16.20 ATK 1338 40 50 86 2 klip og en betinget frakendelse
Slagelse Skælskør Landevej Fredag kl. 14.06 – 20.06 ATK 755 13 50 78 1 klip
Slagelse Vestmotorvejen Søndag kl. 14.04 – 19.32 ATK 5768 114 110 164 3 klip
Søllested Rødbyvej Lørdag kl. 10.29 – 14.19 ATK 242 3 80 103 -
Vemmelev Slagelse Landevej Lørdag kl. 13.56 – 19.37 ATK 621 3 60 105 (udrykningskørsel)
Vordingborg Sydmo?torvejen Fredag kl. 13.19 – 15.48 ATK 2230 36 90 125 1 klip
Væggerløse Gedser Landevej Søndag kl. 13.57 – 20.10 ATK 1296 8 60 78 -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nykøbing F. Vestensborg Alle Søndag kl. 00.30 – 01.00 Alle havde tingene i orden
Slagelse Grønningen Mandag kl. 00.50 – 01.05 Alle kørte pænt

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Tårnborgvej Mandag kl. 01.25 57-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Korsør Halsskov Torv Søndag kl. 19.05 23-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Ruds-Vedby Jyderupvej Lørdag kl. 01.10 28-årig kvinde Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Højgaardsvej Lørdag kl. 00.39 51-årig kvinde Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

11. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

10. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

9. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af weekendens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi