Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

31. august 2026 10:41

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 28.-30. august

SLAGELSE: 38-årig anholdt efter vold

Politiet fik fredag eftermiddag en anmeldelse om, at en kvinde var blevet overfaldet med flere spark og slag. På vej til gerningsstedet i centrum af Slagelse så betjentene en mand, der svarede til den beskrivelse, vidner havde givet af gerningsmanden, og de standsede derfor den pågældende. Det var en 38-årig mand fra byen, som havde blod på tøjet, og han blev anholdt klokken 12.33 og sigtet for kvalificeret vold. En 32-årig kvinde, som var en bekendt af den 38-årige, var blevet overfaldet på en cafe, hvor hun var blevet sparket og slået. Hun blev kørt til behandling for sine knubs på skadestuen. Den 38-årige blev afhørt på politistationen og her fandt betjentene ved en visitation 0,9 gram hash, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 38-årige blev løsladt igen klokken 14.02.

 

GEDSER: 29-årig sigtet for hærværk

Fredag eftermiddag blev politiet kaldt til Gedser, efter en anmeldelse fra færgen, der ankom fra Tyskland, og hvor en passager havde sparket til en bus ombord, så der var kommet nogle ridser. Da passagererne kom i land, anholdt politiet en 29-årig slovakisk mand. Han blev sigtet for hærværk og fik en bøde på 800 kroner, som han betalte sammen med et bidrag på 1.000 kroner til Offerfonden. Den 29-årige gav ikke nogen forklaring på, hvorfor han havde afreageret på bussen.

 

FAXE: Delte nøgenbilleder

Det var tilsyneladende et opgør mellem et par ekskærester, der lørdag førte til, at den mandlige part – en 31-årig mand – delte en video, hvor eks'en, der er en 20-årig kvinde, var nøgen. Politiet anholdt klokken 18.37 den 31-årige, der blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om deling af billeder. Han blev afhørt på politistationen i Næstved, og da han skulle føres ind i detentionen, lykkedes det ham at sparke til en luge i døren, så den gik i stykker. Derfor blev han også sigtet for hærværk. Den 31-årige blev afhørt og fik to bøder på i alt 10.000 kroner, hvortil kommer to bidrag til Offerfonden på i alt 2.000 kroner. Den 31-årige blev løsladt igen klokken 9.37.

 

STENLILLE: Sigtet for vold

Politiet fik lørdag aften en anmeldelse om noget uro i Stenlille, og da en politipatrulje ankom, fandt betjentene en mand, der var blevet slået bevidstløs med en flaske på togstationen. Det var en 20-årig mand fra lokalområdet, og på baggrund af vidneudsagn fandt politiet kort efter frem til en 29-årig mand, som blev anholdt på sin bopæl klokken 23.38. Den 29-årige blev sigtet for kvalificeret vold og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt. Den sigtede blev løsladt igen klokken 1.12.

 

RØNNEDE: 22-årig anholdt efter indbrud

En politipatrulje kørte tidligt søndag morgen på Vordingborgvej i Rønnede, og her mødte betjentene en varebil, hvor der kom nogle gnister fra det ene baghjul. Derfor ville de standse bilen og tjekke den. Da varebilen holdt ind til siden, sprang to personer ud og stak af ved en ejendom, men det lykkedes kort efter at finde frem til en 22-årig mand fra Næstved, der blev anholdt klokken 6.03. I varebilen var der to knallerter, der viste sig at være stjålet ved et indbrud kort forinden i en ejendom i Rønnede, så den 22-årige blev sigtet for indbrud og taget med til politistationen i Næstved. Her blev han afhørt og løsladt igen klokken 13.08.

 

GLUMSØ: To sigtet for tyveri af ladekabler

Søndag aften indløb en anmeldelse om, at der var stjålet ladekabler fra en ladestander i Østergade i Glumsø. Kablet var imidlertid forsynet med en gps-tracker, og ved at følge signalet fandt politiet senere på aftenen frem til en adresse i lokalområdet, hvor der opholdt sig en 25-årig mand og en 37-årig kvinde. De stjålne kabler lå på stedet sammen med materiale fra andre kabler, så både den 25-årige og den 37-årige blev anholdt klokken 0.37 og sigtet for tyveri. Begge de sigtede blev taget med til politistationen i Næstved til afhøring.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Halsebyvej Torsdag kl. 00.00 Umiddelbart intet
Nykøbing F. Gaabensevej Fredag kl. 07.00 – 10.41 Smykker, alkohol, parfume og værktøj
Næstved Bogensevej 13/8 – 26/8 Kontanter og parfumer
Nørre-Alslev Dahliavej Onsdag kl. 15.00 – fredag kl. 14.00 Kontanter og smykker
Nørre-Alslev Nr. Grimmelstrupvej Fredag kl. 13.00 – lørdag kl. 15.45 Lysestager
Skælskør Nyvej Fredag kl. 19.30 – lørdag kl. 07.30 Computer
Stokkemarke Keldernæsvej Lørdag kl. 03.00 – 04.00 Vides endnu ikke
Stubbekøbing Skippergårdsvej Fredag kl. 17.00 – tirsdag kl. 14.00 Intet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Faxe Køgevej Lørdag kl. 08.06 – 10.00 ATK – bestilt færdselskontrol 230 0 80 - -
Faxe Præstøvej Lørdag kl. 10.39 – 13.30 ATK – bestilt kontrol 167 3 50 72 1 klip
Faxe Faxe Havnevej Søndag kl. 07.36 – 10.00 ATK – bestilt færdselskontrol 150 2 80 108 -
Fensmark Holmegaardsvej Fredag kl. 15.40 – 17.02 ATK 240 3 50 64 -
Herlufmagle Skelbyvej Fredag kl. 17.42 – 20.00 ATK 214 7 80 111 1 klip
Holme-Olstrup Ved Postrækken Fredag kl. 20.44 – 22.00 ATK 288 8 60 80 -
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 07.07 – 13.05 ATK 8244 104 90 127 1 klip
Korsør Birkemosevej Lørdag kl. 16.37 – 17.59 ATK 276 0 80 - -
Korsør Lilleskovvej Lørdag kl. 20.24 – 21.24 ATK – bestilt færdselskontrol 22 1 50 60 -
Maribo Blæsenborg Alle Fredag kl. 20.03 – 21.23 ATK 47 0 50 - -
Maribo Vesterbrogade Fredag kl. 22.01 – 23.01 ATK 40 1 50 67 -
Nysted Sakskøbingvej Fredag kl. 18.19 – 19.19 ATK 33 0 80 - -
Næstved Kählersvej Lørdag kl. 16.51 – 17.51 ATK – bestilt færdselskontrol 5 0 50 - -
Næstved Præstøvej Lørdag kl. 18.47 – 19.29 ATK – bestilt færdselskontrol 25 3 50 65 -
Næstved Havnegade Lørdag kl. 20.45 – 22.06 ATK 60 0 50 - -
Næstved Slagelsevej Søndag kl. 13.56 – 19.56 ATK 747 20 60 83 1 klip
Sakskøbing Engestoftevej Fredag kl. 16.45 – 17.45 ATK 32 0 80 - -
Sakskøbing Sydmotorvejen Lørdag kl. 13.43 – 19.43 ATK 2574 212 90 145 37 klip
Sakskøbing Sydmotorvejen Søndag kl. 13.36 – 19.46 ATK 2868 211 90 160 34 klip og 3 betingede frakendelser
Slagelse Bildsøvej Lørdag kl. 18.42 – 19.53 ATK 77 0 80 - -
Slagelse Vestmotorvejen Søndag kl. 13.50 – 18.06 ATK 6007 7 110 129 -
Tappernøje Strandvejen Søndag kl. 10.44 – 13.30 ATK 203 6 50 64 -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Idestrup Møllevej Fredag kl. 13.15 – 14.00 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet.
Nakskov Nakskov by Fredag kl. 21.45 – 22.31 Flere køretøjer blev standset og kontrolleret, men alle havde tingene i orden.
Nykøbing F. Brovejen Lørdag kl. 00.30 – 05.00 Alle kørte pænt – og der var generel god stemning i byen.
Næstved Havnegade Fredag kl. 16.55 – 19.30 Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, to blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, og en fik en betinget frakendelse af kørekortet for at køre for hurtigt.
Næstved Ring Nord Fredag kl. 16.55 – 17.25 Bestilt færdselskontrol: Alle kørte pænt.
Slagelse Nykøbing Landevej Søndag kl. 01.04 – 01.28 Fire køretøjer blev standset og kontrolleret, men alle havde tingene i orden.
Slagelse Fælledvej Fredag kl. 14.55 – 15.25 Bestilt færdselskontrol: Alle kørte pænt
Slagelse Løvegade Fredag kl. 15.25 – 15.55 Bestilt færdselskontrol: En sag om manglende tegngivning, og en sag om en bilist, der talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Vordingborg Flere steder Fredag kl. 23.30 – lørdag kl. 00.45 To blev målt til at køre for hurtigt – den ene står til et klip i kørekortet.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Bjæverskov Vestmotorvejen Søndag kl. 03.45 31-årig mand Spirituskørsel
Korsør Fasanstien Søndag kl. 01.15 33-årig kvinde Narkokørsel
Nakskov Perlestikkergade Søndag kl. 02.50 18-årig mand Spirituskørsel
Næstved Køgevej Søndag kl. 16.05 31-årig mand Narkokørsel
Skælskør Næstved Landevej Fredag kl. 21.58 22-årig mand Spirituskørsel
Vesterborg Vesterborgvej Fredag kl. 13.53 42-årig kvinde Spirituskørsel

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

28. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

27. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra 26. august

Vold, indbrud og ulovlige stoffer. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

26. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 25. august

Overfald, en fuld knallertkører og en efterlysning. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport