Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

25. oktober 2023 09:08

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: uddrag fra døgnrapporten tirsdag den 24. oktober

Færdselsulykke og mislykkede fupforsøg - se uddrag af tirsdagens døgnrapport

 

RØNNEDE: Mistede livet i færdselsulykke

En 59-årig mand fra Køge mistede tirsdag morgen livet i en færdselsulykke, der skete ved Rønnedeafkørslen på Sydmotorvejen. Politiet fik klokken 9.05 en anmeldelse om, at en bil var rullet rundt og ud på marken ved afkørslen, og at der lå en livløs person ved bilen. Da politi og redningsvæsen ankom, fandt politiet en mand, som blev kørt til sygehuset i Slagelse, hvor han blev erklæret død. Det var en 59-årig mand fra Køge, og de pårørende er underrettet. Bilen – en blå Opel Vectra – var stjålet på Fælledvej i Benløse på et tidspunkt fra mandag klokken 18.00 til tirsdag klokken 9.00, og dens motor var kold, så det er ikke præcist fastlagt, hvornår ulykken er sket. Derfor hører politiet gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

 

NYKØBING og NÆSTVED: Fupforsøg lykkedes ikke

Forhåbentlig er der ved at vokse en bevidsthed frem om, at skruppelløse typer med forskellige midler forsøger at lokke personlige oplysninger ud af folk. Derfor lykkedes bedragere ikke med deres forehavende, da tre ældre kvinder tirsdag blev udsat for fupforsøg:

Klokken 13.57 var det en 83-årig kvinde fra Nykøbing, som blev ringet op af mand, der udgav sig for at være fra hendes bank. Han fortalte, at der var vrøvl med hendes hævekort, og at "banken" derfor ville sende en medarbejder ud for at hente kortet og levere et nyt til kvinde. Hun kontaktede imidlertid sin rigtige bank, hvor hun blev bekræftet i, at det var fusk. Der dukkede ikke noget "bankbud" op hos den 83-årige.

En 93-årig kvinde i Næstved blev ringet op klokken 14.35 og fik af sin "bank" at vide, at der var hævet et forkert beløb på hendes konto, og at hun derfor skulle have et nyt betalingskort. Kort efter henvendte en ukendt person på hendes adresse, men kvinden lukkede ikke op.

Det samme overgik en 89-årig kvinde fra Nykøbing klokken 18.28, hvor hun af "banken" blev oplyst om, at hun skulle lægge sit dankort i en kuvert, som ville blive afhentet senere. Det afviste den 89-årige og afbrød straks samtalen.

De tre kvinder gjorde det rigtigt: Hvis du er i tvivl om det er et fupopkald, så afbryd samtalen og kontakt din bank på dens hovednummer. Hverken banker eller offentlige myndigheder vil uopfordret bede dig om at overføre penge eller bede om personlige oplysninger i telefonen, over mail eller på SMS. Du kan læse mere og finde gode råd på hjemmesiden sikkerdigital.dk.

 

SLAGELSE: Narkokørsel og beslaglæggelse af bil

Tirsdag aften standsede en patrulje en varebil i Løvegade. Føreren var en 47-årig mand fra Slagelse. Narkometertesten viste positiv for cannabis, kokain og amfetamin, og manden blev sigtet for narkokørsel. Ydermere viste det sig, at den 47-årige mand ikke var i besiddelse af et gyldigt kørekort. Faktisk var det fjerde gang i år, at manden blev standset for kørsel uden førerret, og politiet beslaglagde derfor bilen.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Alstedvej Tirsdag klokken 05.26-11.30 Bestilt ATK 117 8 40 km/t 53 km/t -
Holeby Torslundevej Tirsdag klokken 06.07-08.07 ATK 44 - - - -
Kalvehave Ny Vordingborgvej Tirsdag klokken 19.44-22.59 ATK 121 8 80 km/t 104 km/t 1
Maribo Museumsgade Tirsdag klokken 10.48-11.48 ATK 88 - - - -
Mern Skovlinien Tirsdag klokken 16.48-18.48 ATK 120 7 80 km/t 102 km/t -
Rødby Sædingevej Tirsdag klokken 08.40-10.08 ATK 110 4 50 km/t 72 km/t 1
Skælskør Sorø Landevej Tirsdag klokken 14.14-19.39 ATK 325 11 50 km/t 69 km/t 1
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag klokken 10.09-11.33 ATK 310 - - - -
Slagelse Valbygårdsvej Tirsdag klokken 11.55-16.20 ATK 623 41 50 km/t 75 km/t 4

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Gedser Gedser Landevej Tirsdag klokken 09.45-12.15 En billist blev målt til at køre 132 km/t på en strækning hvor der kun var tilladt at køre 90 km/t. Den hurtige fart udløste en bøde og et klip i kørekortet
Slagelse - Tirsdag klokken 19.00-21.45 I alt blev syv køretøjer kontrolleret. En billist blev sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret. Da det var fjerde gang billisten blev standset for kørsel uden førerret, blev bilen beslaglagt
Slagelse Stillingevej Tirsdag klokken 17.12-17.42 Ingen sager
Slagelse Stjernebakken Tirsdag klokken 17.35-18.05 Ingen sager
Slagelse Smedegade Tirsdag klokken 16.55-17.25 To billister blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Rødby Indrejsefeltet Tirsdag klokken 06.00 20-årig udenlandsk mand Narkokørsel
Slagelse Løvegade Tirsdag klokken 21.01 47-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Vordingborg Københavnsvej Tirsdag klokken 20.25 28-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

11. oktober 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 10. oktober

Færdselskontrol, kokain og et spark over skinnebenet. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

10. oktober 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 9. oktober

Bankfup, hash og en hittegodscykel. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

9. oktober 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 8. oktober

Indbrudstyve, to på samme knallert og en beslaglagt bil. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport