Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

7. oktober 2025 09:13

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Udrag af døgnrapporten fra mandag 6. oktober

Våben, vold og narko. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

RØDBYHAVN: Kom i land med våben

Ved indrejsekontrollen i Rødbyhavn tjekkede politiets udlændingekontrolafdeling mandag morgen en svensk bil med en 55-årig mand ved rattet. Der dukkede en ulovlig kniv og en totenschläger op i bilen, og den 55-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven. De ulovlige våben blev konfiskeret, og den 55-årige fik en bøde på 8.000 kroner.

 

KORSØR: Sigtet for vold og narkokørsel

En 28-årig kvinde blev tidligt mandag morgen overfaldet i sin lejlighed af en mand. Det var en tidligere kæreste, og kvinden blev skubbet omkuld og slået, inden gerningsmanden forlod stedet i bil. På grund af vidneforklaringer kunne politiet standse den pågældende bil på Vestmotorvejen klokken 8.36. Føreren var en 28-årig mand fra København, og da en narkometertest gav udslag for cannabis, blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han havde ikke noget kørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort. Den 28-årige mand blev også sigtet for vold mod den 28-årige kvinde. Kvinden blev efterfølgende også sigtet for vold, idet den 28-årige mand oplyste, at hun havde slået ham med flad hånd. Den anholdte mand blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 11.21.

 

NÆSTVED: 18-årig sigtet for narkosalg

En politipatrulje kørte mandag eftermiddag i Næstved, og da to mænd, som stod på Fabriksvej, så politibilen, stak de i løb. Det påkaldte betjentenes opmærksomhed, og de to mænd blev hurtigt løbet op i kvarteret. Det var en 17-årig og en 18-årig, begge fra byen, og mens den 17-årige ikke havde nogen ulovlige genstande på sig og blev sendt væk fra stedet, blev den 18-årige anholdt klokken 17.15. Undervejs, da han løb med en betjent i hælene, smed han nemlig en pose fra sig, som viste sig at indeholde fire mindre poser med i alt 2,5 gram kokain. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 18-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen efter afhøring.

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nykøbing Høstsgade Søndag klokken 4.00 – søndag klokken 10.00 Kontanter og en taske

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Bråbyvej Mandag klokken 7.40-10.40 ATK 246 9 50 km/t 64 km/t -
Haslev Moltkesvej Mandag klokken 11.20-13.45 ATK 279 3 50 km/t 62 km/t -
Korsør Vestmotorvejen Mandag klokken 13.33-19.15 ATK 5986 173 90 km/t 130 km/t Seks klip
Nykøbing Linde Alle Mandag klokken 14.20-15.20 ATK 123 - - - -
Nykøbing Skovalleen Mandag klokken 16.09-20.30 ATK 1105 35 50 km/t 78 km/t Seks klip
Søllested Højrebyvej Mandag klokken 12.36-17.36 ATK 904 7 60 km/t 93 km/t Et klip
Tappernøje Hovedvejen, St. Røttinge Mandag klokken 7.31-11.30 ATK – bestilt færdselskontrol 360 16 60 km/t 95 km/t Et klip
Tappernøje Snesere Torpvej, Snesere Mandag klokken 5.49-7.00 ATK – bestilt færdselskontrol 23 1 50 km/t 60 km/t -
Vordingborg Næstvedvej Mandag klokken 16.40-23.10 ATK 520 19 60 km/t 100 km/t Fem klip og en betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Haslev Sofiendalsvej Mandag klokken 7.46-8.03 Skolepatruljen var klar og løste sin opgave, og trafikanterne optrådte hensynsfuldt. Ingen sager
Nykøbing Vestergade Mandag klokken 16.50-18.20 En blev sigtet for at køre over for rødt og en blev sigtet for at have ændret udstødningssystemet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Fjenneslev Vestmotorvejen Mandag klokken 8.36 28-årig mand fra København Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Mandag klokken 17.00 42-årig mand fra Ungarn Narkokørsel. Den 42-årige havde 3,3 gram amfetamin og en peberspray i bilen, så han blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer
Slagelse Albert Ibsensvej Mandag klokken 23.50 38-årig mand fra Slagelse Narkokørsel. Den 38-årige havde 41,9 gram hash med, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer



Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

8. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten for tirsdag 7. april

Bedrageri, butikstyveri og brandstiftelse. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport

7. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af påskens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra påskens døgnrapporter

1. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 31. marts

Afpresning, tyveri og stoffer. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport